Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Italien (Historie)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
imod Bourbon’erne (11. Januar i Palermo), for
den sardinske, senere italienske Grundlov (4.
Marts, i Rom) og for det sardinske Parlaments
første Sammenkomst (8. Maj, i Turin). Men
allerede i Januar fremkaldte de høje
Brødpriser mindre Uroligheder paa Sicilien og i
Ancona, og i Maj udbredte de sig over store
Dele af Landet og fik en meget truende
Karakter, ja brød i Milano endog ud som ligefrem
Opstand, idet man vilde hindre Soldaternes
Afgang S. paa. Bevægelsen undertryktes med
skaanselløs Strenghed, Belejringstilstand
kundgjordes, og Krigsretterne ikendte talrige og
langvarige Fængselsstraffe saavel mod Førerne
som mod de menige Deltagere. For at mildne
Stemningen blev dog Korntolden betydelig
nedsat. Disse Kampe uddybede Kløften mellem
Arbejderne og Overklasserne. Medens det
radikale Parti henviste til en Nedsættelse af
Forsvarsudgifterne som det bedste Middel til at
skaffe Ligevægt i Statens Husholdning og
dermed flg. Lettelse af Skattebyrden, holdt
Modpartiet fast ved Hæren ikke alene som Værn
for ydre Fred og indre Ro, men ogsaa som den
bedste Skole for Sammenhold i Folket. Som
ydre Tegn paa Hærens Bet. blev General
Pelloux, den hidtidige Krigsminister, i Juli
Første- og Indenrigsminister. I Novbr lykkedes
det endelig at faa en Handelspagt i Stand med
Frankrig, hvormed der fulgte ikke alene et
Opsving i Næringslivet, men ogsaa en
Forbedring af det politiske Forhold mellem de to
Lande.
E. E.
1898-1920.
Urolighederne 1898 havde foranlediget
Regeringen til at udstede en foreløbig Lov, der gav
Regeringen udstrakt Ret til at holde Opsigt
med Pressen og Foreningerne og skærpede
Straffene for Forseelser mod den offentlige
Orden. Denne Lov udløb i Juli 1899 og skulde
derfor ved Kammerets Stadfæstelse forandres
til en varig Lov. Kammerets Minoritet gjorde
Obstruktion, hvorfor Regeringen, udsatte
Kammerets Møder og satte Loven i Kraft ved et
kgl. Dekret. Imidlertid var Ministeriet
Pelloux faldet paa et udenrigspolitisk
Spørgsmaal. I. havde forsøgt at deltage i den alm.
Kappestrid om Erhvervelser i Kina, havde
regnet med Englands Støtte, men forregnet sig,
saa at Regeringen maatte desavouere sin
Repræsentant i Peking. Dette diplomatiske
Nederlag foranledigede Kabinettet til at indgive sin
Demission, da det saa, at Flertallet ikke vilde
billige dets Handlemaade. Pelloux fik dog det
Hverv at danne et nyt Ministerium; dette blev
væsentlig en Rekonstruktion af det gamle,
Udenrigsminister Canevaro erstattedes af
Visconti Venosta. 1900 blev Dekretet om
Bestemmelserne for den offentlige Sikkerhed
erklæret ugyldige af Kassationsdomstolen.
Regeringen indbragte Lovforslaget igen, men
mødte atter Obstruktion. Kammeret blev
opløst. Ved Nyvalgene fik Regeringen en nominel
Majoritet af c. 100 Stemmer, men
Obstruktionspartiet var vokset paa Bekostning af den
moderate Opposition, saa at Stillingen for
Kabinettet snarere var uheldigere end før.
Ministeriet traadte derfor af i Juni, og et Ministerium
Saracco dannedes, væsentlig af Medlemmer
af det forrige Kabinets Flertal. Det kom til en
Forsoning mellem Regering og Kammer, og
Forretningsordenen forandredes, saa at
Kammerpræsidenten fik forøget Myndighed.
29. Juli blev Kong Umberto myrdet af
Anarkisten Angelo Bresci. Victor
Emanuel III besteg Tronen. Et nyt
Ministerskifte fandt St. det flg. Aar; et Ministerium
Zanardelli dannedes i Febr 1901 af de
forsk. Grupper, væsentlig af Venstre.
Regeringen begyndte med Kammerets Støtte at arbejde
paa sociale Reformer, saaledes gennemførtes
Loven om Indskrænkning af Kvinders og Børns
Arbejde i Industrien. I Febr 1902 fik
Regeringens Kandidat ved Kammerpræsidentvalget kun
et ringe Stemmetal; derfor indgav Ministeriet
sin Demission, som Kongen dog ikke modtog,
og i Marts valgtes Regeringens Kandidat til
Kammerets Præsident med betydelig Majoritet.
Imidlertid var Tilnærmelsen til Frankrig
foregaaet jævnt og støt. I Apr. 1901 havde en ital.
Eskadre under Hertugen af Genua besøgt
Toulon. I Kolonialpolitikken søgte I. med Held
at drage Nytte af Erythræa og at sikre sig fast
Fod her ved at stilig sig i venskabeligt Forhold
til England og Abessinien.
1903 traadte Zanardelli tilbage p. Gr. a.
Svagelighed og afløstes af Giolitti, i hvis
Kabinet Tittoni blev Udenrigsminister.
Dermed indtraadte dog ingen principiel Forandring
i I.’s Politik. Et Tsarbesøg var bebudet, men
blev aflyst som Følge af socialdemokratiske
Demonstrationer. 1904 mødtes den
østerrig-ungarske Udenrigsminister Goluchovski med
Tittoni i Abbazia for at drøfte Parternes
Stilling til Balkan-Spørgsmaalet. I den indre
Politik udrettedes ikke meget af Bet. De sociale
Kampe antog et stedse større Omfang; en
Generalstrejke, der begyndte i Milano og bredte
sig til de andre større Byer, medførte
betydelig Skade for det økonomiske Liv. De
Strejkendes Voldsomheder bevirkede en kendelig
Tilbagegang i den radikale Strømning. Giolitti
benyttede sig deraf til ved Opløsning af
Kammeret og Nyvalg at bringe det
socialdemokratiske Element i Parlamentet ned. Ved denne
Lejlighed begyndte klerikale Kredse for første
Gang at deltage i Valgene. Nu kom der mere
Fart i Lovgivningsarbejdet. 1905 paabegyndtes
Statens Tilbagekøb af Jernbanerne, idet
Parlamentet dertil bevilgede 420 Mill. Lire. Ogsaa
Forbedringer i Hær og Flaade gennemførtes.
I Beg. af Aaret traadte dog Giolitti tilbage, og
Fortis dannede et Kabinet, som kort efter
maatte omdannes p. Gr. a. handelspolitiske
Differenser med Kammeret. Fortis fremlagde
i Beg. af 1906 det omdannede Kabinets Program
for Kammeret, men blev skarpt angreben, og
et Forslag til et Tillidsvotum blev forkastet.
Fortis gik derfor af, og et Kabinet Sonnino
dannedes. Finanstilstanden bedredes Aar for
Aar, og Regeringen blev saaledes i Stand til at
bringe de under Privatdriften stærkt forsømte
Jernbaner paa Fode igen. Derimod vedvarede
Strikeurolighederne, og Nasi-Processen (se
Nasi) kastede et lidet flatterende Lys over
de parlamentariske Tilstande. Kabinettet
Son-nino faldt paa en Meningsforskel med
Kammeret under Behandlingen af Spørgsmaalet om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
