Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Italien (Litteratur om Italien) - Italienere - italienske Faar - italienske Krig 1859
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Il risorgimento italiano [2 Bd, Firenze 1917];
Corsi, Italia 1870—95 [Turin 1896]; Nisco,
Storia civile del regno d’Italia [2 Bd, Neapel
1886]; C. C. Clausen, »Det moderne I.«
[Kbhvn 1896]).
C. S. C.
Italienere, se Høns, S. 135.
italienske Faar, se
Bergamaskerfaar under Faar.
italienske Krig 1859 opstod, fordi
Sardinien ønskede Østerrigerne fordrevne fra
Italien, hvortil Kejser Napoleon lovede sin
Medvirkning. Ved Nytaarskuren 1859 udtalte han
sig saaledes til den østerr. Gesandt, at al Tvivl
derom maatte ophøre, og baade Sardinien og
Østerrig begyndte paa Rustninger. Den
sidstnævnte Magts Finanser var i en daarlig
Forfatning, og Haabet om at faa Hjælp fra
Preussen og det tyske Forbund, hvilket maatte
paavirke Krigsplanen, idet i bekræftende Fald
Hovedkrigsskuepladsen blev forlagt fra Italien til
Rhinen, glippede. Som Følge deraf stod ved
Beg. af Apr. kun en Del af Hæren i Italien, dens
Hovedmasse paa Fredsfod i Landets Indre.
Desuagtet rettede Østerrig 23. Apr. et
Ultimatum til Sardinien med Forlangende om
Afvæbning. Blev det afslaaet, skulde Hæren
angribe Sardinierne imellem Turin og Alessandria
og slaa dem, inden Franskmændene ydede
Hjælp. Napoleon havde nemlig ogsaa af Hensyn
til Tyskland beholdt Halvdelen af sin Hær
tilbage og kun mobiliseret den anden Halvdel.
Østerrigerne begik den Fejl i 3 Dage at vente
paa Svaret, og de var saa lidet færdige med
deres Rustninger, at deres Hær under Greve
Gyulai, 5 Armékorpser, 1 Rytter- og 1
Fodfolksdivision, tilsammen 150000 Mand — hvoraf
dog kun 110000 kunde benyttes i aaben Mark,
da Resten slugtes af Fæstningerne —, først 29.
Apr. rykkede frem fra Pavia. Franskmændene,
som dels over Mont Cenis (2 Armékorpser) og
dels ad Søvejen til Genua (3 Armékorpser)
rykkede Sardinierne (under Kong Victor Emanuel,
5 Divisioner med 60000 Mand samt 3000
Frivillige under Garibaldi) til Hjælp, fik saaledes Tid
til at indhente det forsømte og raadede deres
Allierede til foreløbig at opgive Turin og at
indtage en Flankestilling ved Casale-Alessandria.
Med et 6. Armékorps (V.), som til Dels
dirigeredes til Toscana og indtraf sidst, talte den
fr. Hær 120000 Mand.
2. Maj kom Østerrigerne til Broen ved
Valenza, som var ødelagt, og vilde, efter at have
forceret den derværende Overgang, 5. ell. 6.
Maj have angrebet Sardinierne S. f. Po; men
3. Maj erfarede Gyulai fra Wien, at 50000
Franskmænd over Turin nærmede sig deres
Venner, medens en anden Styrke fra Genua
var i March N. paa. Efterretningen, som til
Dels var urigtig, bevægede ham til at opgive
sin Plan og til i St f. over Vercelli at rykke
imod Turin. Heller ikke denne Bevægelse
foretoges med Kraft, og først 8. Maj naaede
Avantgarden Forsvarslinien ved Dora Baltea, som
Dagen efter fandtes rømmet, medens det
erfaredes, at Franskmændene nu havde samlet sig
ved Alessandria og længere mod Ø., hvorfor
Fremrykningen maatte opgives. Det besluttedes
da at indtage en Centralstilling i Lomellina
(mellem Ticino, Sesia og Po), hvilken var
indtaget 12. Maj. Dagen efter indtraf et nyt
Armékorps (9.) i Piacenza, hvorved Hæren voksede
til 130000 Mand.
Napoleon, som 14. Maj kom til Alessandria,
havde da fuldført Hærens Opmarch og
begyndte 16. Maj at skyde den mere østlig mod
Voghera og Tortona, hvilket foranledigede
Guylai til at rømme Vercelli 19. Maj og at lade et
Korps (4.) fra Brohovedet Vaccariza rykke mod
Voghera for at rekognoscere. Herved opstod
20. Maj Kampen ved Montebello med I. fr.
Armékorps, som beholdt Valpladsen, og derved
bestyrkedes Gyulai i den Tro, at
Franskmændene søgte at omgaa ham over Piacenza. I St
f. gik 4 sardinske Divisioner over Sesia ved
Vercelli, og Garibaldi naaede 23. Maj Sesto
Calende. 26. Maj kæmpede han med Tropper af
Divisionen Urban ved Varese, besatte Como,
men tilbagesloges 31. Maj af Urban, som havde
faaet Forstærkning, hvorefter Garibaldi
kastede sig ind i Bjergene. Napoleon, som først
troede, at hele den østerr. Hær vilde angribe ham
ved Voghera, besluttede, da det ikke skete, selv
at gribe Offensiven og at lade Franskmændene
følge Sardinierne over Vercelli og derfra over
Novara rykke mod Milano. Denne Forskydning
af Kræfterne udførtes 27.-29. Maj til Dels pr
Jernbane, uden at Østerrigerne opdagede eller
forstyrrede den, hvorefter Sardinierne 30. Maj
angreb det østerr. 7. Armékorps ved
Palestro; den næste Dag fortsattes Angrebet, hvor
ogsaa III. fr. Armékorps deltog, ligesom ogsaa
Østerrigerne havde modtaget Forstærkning. De
maatte dog gaa tilbage, medens de Allieredes
Avantgarde (IV. Armékorps) allerede 1. Juni stod
ved Novara. Gyulai havde først anset Angrebet
paa Palestro for en Demonstration og tænkte
endnu 31. Maj om Aftenen paa at gøre et
Modstød med 5 Divisioner, men om Natten
erfarede han, at de Allieredes Hovedstyrke stod i
hans højre Flanke, og han samlede sig derfor
1. Juni hen imod Novara. Samme Dag var 1.
østerr. Armékorps fra Prag indtruffet i Milano,
hvilket beordredes til Magenta og Brohovedet
San Martino ved Ticino for at spærre Vejen
Novara—Milano. 2. Juni tænkte Gyulai at gøre
et Flankestød mod Franskmændene ved
Novara, men opgav ogsaa dette, hvorefter han
lod Hæren gaa tilbage over Ticino, hvis øvre
Løb Urban skulde dække fra Varese. Sent paa
Natten 3. Juni var Ticino overskredet;
Franskmændenes Hovedstyrke kom til Novara,
medens General Mac Manon med Garden og II.
Armékorps pousseredes til Ticino, besatte Broen
ved Turbigo og truede San Martino. Dette
Brohoved rømmedes om Natten til 4. Juni, medens
Forsøget paa at sprænge Broen til Dels
mislykkedes. 1. Armékorps, forstærket med 2., i alt
40000 Mand, samledes ved Magenta, hvor
Gyulai besluttede at modtage en Kamp, idet han
regnede paa Forstærkning og paa, at
Overgangene over Kanalen Naviglio grande vilde kunne
holdes. Da Napoleon 4. Juni lod Mac Manon
gaa frem fra Turbigo mod Magenta, medens
Garden angreb Overgangene, opstod Slaget ved
Magenta, hvori 54000 Franskmænd besejrede
62000 Østerrigere. Gyulai havde gode Chancer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
