- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XII: Hvene—Jernbaner /
725

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Itawa - Itchen - item - ite, missa est - Iténez - iter - Iterationsstraf - Iterativ - Ithaca - Ithaka - Ithaki - Ithome - Ithyfallicus - Ithyfallos - Itinerarium - Itinerarium - itio in partes - Itionsret - Itle - Ito Hirobumi

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Itawa, se Etawa.

Itchen [’it∫ən], By i England, ligger
umiddelbart Ø. f. Southampton og er Forstad til
denne By. (1911) 19484 Indb.
G. Ht.

item (lat.), ligeledes, endvidere.

ite, missa est (underforstaaet cóncio, lat.:
»Gaa, Forsamlingen er hævet«), en Formel,
som brugtes i Oldkirken til at angive, at
Gudstjenesten var forbi, baade dens første (missa
catechumenorum
) og dens anden Del (missa
fidelium
), se Messe.
L. M.

Iténez [i’tænæs], se Guaporé.

iter (lat.), Vej, Route, Rejse; i det
juridiske Sprog = Ret til at færdes over en andens
Jord.

Iterationsstraf, d. s. s.
Gentagelsesstraf.

Iterativ [’i-], se Frekventativ.

Ithaca [’iþəka], Hovedstad i Grevskabet
Tompkins i Staten New York (U. S. A.),
beliggende ved Sydspidsen af Cajuga-Søen, med c.
15000 Indb. (1906). I. er særlig bekendt som
Sædet for Cornell-University, der 1865
grundedes af Kongressen ved Tilskud af Land og
benævntes efter Ezra Cornell, Universitetets
første store Legatstifter. Universitetet er en af
Unionens betydeligste Dannelsesanstalter, aaben
for mandlige som for kvindelige Studerende,
med 192 Professorer, 160 andre Docenter og c.
4800 Disciple. Ved Siden af de klassiske Studier
lægges der Vægt paa de naturvidenskabelige
og tekn. Fag, og Univ. er i stærk Vækst og
optager stadig ny Fag. Der knytter sig til Univ.
en Mængde Institutter ell. Colleger (deriblandt
Staten New Yorks College of Agriculture og
Veterinary College, samt dets meteorologiske
Bureau), og det er rigt udstyret med Museer,
Laboratorier og Seminarier samt et stort
Bibliotek, der bl. a. indeholder Franz Bopp’s
Bogsamling.
Cl. W.

Ithaka [’itaka, gr. i’þake.], nygr. Itháki,
en af de ioniske Øer. V. f. Grækenland, c. 97
km2 stor med c. 15000 Indb., var i Oldtiden
særlig berømt som Hjemsted for den græske
Sagnhelt Odysseus. Den Skildring, som i
Odysseen gives af I., stemmer dog kun til Dels med
de virkelige Forhold, og i nyere Tid har W.
Dörpfeld hævdet, at Odysseens I. i
Virkeligheden var Øen Leukas. I. er ved en smal
Tange delt i to Dele; paa den nordlige Del
synes den gl. Hovedstad at have ligget, men
den nuv. Hovedstad Ithaki ell. Vathy
ligger paa den sydlige. Øen er bjergfuld; det
højeste Bjerg hæver sig til en Højde af 807 m.
I Oldtiden var den skovbevokset, men er nu
bar. (Litt.: Gell. The geography and
aniiquities of Ithaca
[London 1807];
Schliemann, »Ithaka, der Peloponnes und Troja«
[Leipzig 1869]; Warsberg, »Odysseische
Landschaften« [3 Bd Wien 1878—79]; P.
Goessler
, »Leukas-I.« [Stuttgart 1904]; W.
Dörpfeld
, »Leukas. Zwei Aufsätze über das
homerische I.« [Athen 1906]).
H. H. R.

Ithaki, se Ithaka og Vathy.

Ithome [gr. i’þo.me.], Bjergfæstning i
Messenien (i en Højde af 802 m). Den spillede en stor
Rolle i 1. messeniske Krig, idet Messenierne
her i lang Tid modstod Spartanernes Angreb
(Slutn. af 8. Aarh. f. Kr.), og under
Messeniernes Opstand c. 465 benyttedes den igen paa
samme Maade. Da Epameinondas 370
genoprettede den messeniske Stat. kom I. til at tjene
som Borg for den nyanlagte Hovedstad
Messene.
H. H. R.

Ithyfallicus [-ty-], antikt Versemaal, der
anvendtes i de ved Festoptogene til Ære for
Dionysos afsungne Sange.
K. H.

Ithyfallos [-ty-, gr. -þy-] (gr.), det af Læder
forfærdigede, oprette Mandslem, der ved nogle
gr. Bacchos-Fester bares i Procession.
H. A. K.

Itinerarium [’i-] (lat.), Rejsehaandbog, kendt
fra Oldtidens Rom, indeholdende Stations- og
Afstandsfortegnelser samt kartografiske Blade.
— I den kat. Kirke: Præsternes Bønner paa
Rejser.

Itinerarium (lat.), en Hulsonde, sædvanlig
krummet som et Metalkateter, benyttes som
Ledesonde ved Stensnit og Urinrørsnit. Nogle
I. gaar under det franske Navn Gorgeret.
E. A. T.

itio in partes (lat.) — Retten til at dele
sig i Partier — Betegnelse for den
Bestemmelse ved den westfalske Fred, hvorefter paa
den tyske Rigsdag overalt, hvor det drejede
sig om religiøse Spørgsmaal, Majoriteten ikke
skulde være afgørende, men de evangeliske og
kat. Rigsstænder skulde dele sig i to Partier
og Beslutningen først blive gyldig ved
Majoritet baade i Corpus Catholicum og Corpus
Evangelicum
. Da begge Partier efter eget Skøn
havde denne Itionsret (jus eundi in partes), saa
snart de fandt, at Sagen berørte religiøse
Anliggender, var der derved skabt rig Lejlighed
til at vanskeliggøre og forhindre
Istandbringelse af Rigsdagsbeslutninger.
K. B.

Itionsret, se itio in partes.

Itle (norsk), d. s. s. Tinte (se Bændelorm).

Ito Hirobumi [’i-], Fyrste, japansk
Statsmand, f. 2. Septbr 1841 i Tsjoshu (Nagato) i
Vestjapan, d. 26. Oktbr 1909 i Kharbin, tilhørte
en Samuraifamilie af Klanen Jamaguchi
(Suwo). Hans
opr.
Slægtsnavn var
Hayashi, hans
Personnavn
Shunsuke, ved
Adoption
optoges han i
Slægten Ito. I.
lærte tidlig
Engelsk og
Hollandsk i
Nagasaki og
opholdt sig
1861—63 i England,
hvor han
vandt
Kendskab til europ.
Teknik og
Forstaaelse af
dens Værd.
Han drog derfor hjem i Utide tilligemed sin
Ven Inuje (s. d.) for at forsøge at hindre sin
Lensherre i Prov. Tsjoshu i at fortsætte
Kampen mod de fremmede Flaader. 1870 sendtes

Ito Hirobumi.
Ito Hirobumi.


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:55:51 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/12/0741.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free