- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XII: Hvene—Jernbaner /
727

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Itshili - Itshu Shima - I-tsing - Ittenbach, Franz - Itu - Iturbide, Augustin - Iturup - Ituræa

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

bjergrigt Landskab, til Dels dækket af Skove.
Det afvandes af Floden Gök-Su.
M. V.

Itshu Shima, se Hiroshima.

I-tsing, en kin. Buddhist fra 7. Aarh., der
som Pilegrim berejste Indien og de omliggende
Lande 671—695. Hans Rejseberetninger (paa
Kinesisk) giver en Mængde Oplysninger om de
religiøse Tilstande i Indien paa den Tid,
særlig vedrørende Buddhismen og de hellige
Steder og Mindesmærker. (Se:
Ryauon-Fujishima, Deux chapitres extraits des Mémoires
d’I-Tsing, sur son voyage dans l’Inde
[Journal
Asiatique
, 1888, S. 411]; I-Tsing, Mémoire à
l’époque de la grande dynastie T’Ang sur les
religieux éminents qui allèrent chercher la loi
dans les pays d’occident. Trad. en français par
Ed. Chavannes
[1894]; Samme, A record
of the Buddhist religion as practised in India
and the Malay archipelago. Transl. by J.
Takakusu
[1896]).
D. A.

Ittenbach [’etənbak, Franz, tysk Maler,
f. 18. Apr. 1813 i Königswinter, d. 1. Decbr
1879 i Düsseldorf. I. var Elev i Düsseldorf af
Th. Hildebrandt og af Schadow. Hans Navn er
især knyttet til Freskeudsmykningen af
Apollinaris-Kirken ved Remagen under Ledelse af
Deger. Sammen med devine og Brødrene Müller
rejste han 1839 til Italien for at forberede sig
til det store Udsmykningsarbejde. I Deger’s
Spor gik I., stærkt religiøst vakt, andre Veje
end den Cornelius’ske og Schadow’ske religiøse
Kunst, hen imod større Inderliggørelse af de
religiøse Værdier, og udførte her i Kirken en
Mængde Fresker fra Maria’s og Christi Levned
— en spinkel, koloristisk afholdende, i det hele
formelt set ret svag Kunst, men alvorlig i
Følelsen, dog ofte overspændt. Til
Quirinus-Kirken i Neuss og Michaelskirken i Breslau
udførte I. ligeledes Fresker, endvidere i Olie
Altertavler til Remigius-Kirken i Bonn, til det
Liechtenstein’ske Slotskapel i Wien m. m. I hans
mindre Værker (Eks. »Hellig Familie i
Ægypten« [1868], Berlins Nationalgaleri) og
Portrætter (Ærkebiskop Clemens August m. v.)
udfolder hans Kunst sig gerne friskest. I. var
Akademiprofessor i Wien. (Litt.: H. Finke,
»I.« [Köln 1898]).
A. Hk.

Itu, By i den brasilianske Stat São Paulo
ved Floden Tieté, har Jernbaneforbindelse med
São Paulo, Kaffedyrkning og c. 6000 Indb.
G. Ht.

Iturbide [itur’wiðæ], Augustin, Kejser
i Meksiko 1822-23, f. 27. Septbr 1783, d. 19.
Juli 1824. Han var Søn af en sp. Adelsmand og
en Kreolerinde og kæmpede 1810—14 med
Dygtighed og Tapperhed imod den første Opstand
i Meksiko, han blev allerede 1813 Oberst og
vandt 1813—14 de afgørende Kampe, men viste
ogsaa stor Grusomhed (roste sig engang af at
have fejret Langfredag med at lade 300
Oprørere skyde). Han tog ligeledes Del i den
ny Kamp 1816, men fjernedes snart fra sin
Kommando og levede paa sine Godser,
indtil han i Slutn. af 1820 fik det Hverv at føre
Hæren imod Opstanden. Dog sluttede han sig
tværtimod til denne og fremsatte 24. Febr 1821
et Forslag til en Løsning, hvorefter Meksiko
skulde være et selvstændigt, konstitutionelt
Kejserdømme, enten i Union med Spanien ell.


under en bourbonisk Prins. Det vandt meget
Bifald i Landet, ja billigedes endog af den sp.
Guvernør, men forkastedes n. A. af den sp.
Regering. I., som Septbr 1821 havde holdt
A. Iturbide
A. Iturbide
Indtog i
Hovedstaden og
siden var blevet
Formand for
den
midlertidige Regering
og Chef for
hele Hæren,
blev 18. Maj
1822 af denne
udraabt til
Kejser som
Augustin I
og kronet 21.
Juli. Han kom
dog snart i
Strid med
Nationalforsamlingen — kun
et Mindretal
af denne
havde stadfæstet hans Valg — og opløste den
Oktbr paa voldsom Maade. Men fl. Generaler
optraadte nu imod ham, Republikken
udraabtes, og Marts 1823 saa han sig nødt til at
nedlægge Kronen. Der bevilgedes ham en
Aarpenge imod, at han skulde tage Ophold i
Italien, og han rejste bort 11. Maj. I Tillid til, at
der vilde ske et Omslag i Stemningen, forlod
han i Vinterens Løb Italien, drog til London,
hvorfra han Febr 1824 udstedte et Opraab til
sine Landsmænd, og sejlede 11. Maj tilbage til
Meksiko. Men her havde Nationalforsamlingen
erklæret ham fredløs som Landsforræder, og
da han steg i Land, blev han straks taget til
Fange og skudt 3 Dage efter. 1835 tilstodes der
hans Slægt 1 Mill. Piastre og store
Landstrækninger. To Sønnesønner, f. 1850 og 1862, blev
1865 af Kejser Maximilian udnævnte til Prinser
og erklæredes for hans Arvinger til Riget.
Herligheden ophørte dog 2 Aar efter ved hans
Fald.
E. E.

Iturup, den største Ø bl. Kurilerne, en øde
og klippefuld Vulkanø med et raat Klima. De
faa Behoere er Ainoer.
M. V.

Ituræa, et syrisk Rige. Jetur nævnes 1. Krøn.
5, 19 som et Folk, mod hvilket de Ø. f. Jordan
boende Stammer kæmpede, og kaldes 1. Mos.
25, 15 Søn af Ismael, altsaa Arabere. Fra 2.
Aarh. f. Kr. nævnes I. oftere hos gr. Forfattere,
og Folket kaldes snart Arabere, snart Syrere.
Formodentlig er det et arabisk Folk, som
efterhaanden er trængt ind i det bosiddende syriske
Folk, hvis Præg det har antaget. Makkabæeren
Aristobul I erobrede 104 f. Kr. et Stykke Land
fra dem. Af Strabo ses det, at I. har omfattet
Libanons og Antilibanons Bjergegne, idet
Sletten Massyas, d. e. Dalen mellem disse to
Bjergkæder, nævnes som Ituræernes
Hovedsæde. Deres Centrum var Byen Chalkis. Sin
Glansperiode havde I. omkr. 85—40 under
Ptolemæus, Mennæus’ Søn, hvis Rige
strakte sig ud til Middelhavet, og som mod S.
nærmede sig det jødiske Rige og mod Ø. truede

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Sep 25 14:33:04 2021 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/12/0743.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free