Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jablonowski - Jablonský, Boleslav - Jablunkau - Jabne - Jabok - Jaborándiblade - Jaborin - Jabot - Jabwor - Jaca - Jacana - Jacaranda
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Societas Jablonoviana, der skulde fremme
Videnskaberne ved aarlig udsatte Prisopgaver og bl.
a. søge at skaffe Klarhed over de omstridte
Problemer vedrørende Polens ældste Historie.
Dette Selskab har i Leipzig udg.: Acta Societatis
Jablonovianæ (1772—73), Nova Acta Societatis
Jablonovianæ (1802—45) og en Samling af sine
Prisskrifter (1847—98). J. har endelig bekostet
Udgivelsen af det første Kort over Polen: Carte
de la Pologne af J. Rizzi Zannoni (London
1772).
(St. R.) H. C-e.
3) Jan Stanislaw J., polsk Politiker og
Forf. (1669—1731), Søn af Stanislaw Jan J.,
stod i Krigen mellem Karl XII og August II
først paa August II’s Side, men støttede
derefter den af Karl XII indsatte polske Konge
Stanislaw Leszczynski. En Tid blev han holdt
fangen af August II paa Königsstein. Efter sin
Løsladelse forlod han Politikken og kastede sig
over Litt. Det meste af, hvad han har skrevet,
er uden blivende Bet., men i Skriftet »Skrupul
bez skrupulu w Polszcze« (»Skrupler uden
Skrupler i Polen«, d. v. s. de Ting, hvorover
man i Polen ikke gør sig nogen Skrupler mere)
viste han et usædvanligt klart Blik for det
daværende polske Samfunds Fejl. Desuden har han
efterladt sig interessante Memoirer, hvoraf
enkelte Dele er trykt.
H. C-e.
Jablonský [’jablånski.], Boleslav,
Pseudonym for Karel Eugen Tupý, tschk. Digter
(1813—81). Til J.’s første Digte hører en Rk. fine
og følte Elskovssange; men efterhaanden blev
de belærende Digte hans egl. Omraade. Herhen
hører hans uovertrufne Salomon ell.
Moudrost otcovská, (»Fædrenes Visdom«),
der behandler saadanne Emner som Gud og
Naturen, Fædreland og Menneskehed, Dyd,
Oplysning, Sandhed, Skønhed.
Hlg. P.
Jablunkau [ja’blonka^u] (polsk Jablonków),
By i Teschen-Distriktet i det sydlige Polen,
den østlige Del af den tidligere østerr. Prov.
Schlesien, ligger i Beskiderne, 386 m o. H.,
ved Floden Olsa og ved Jernbanelinien
Kaschau—Oderberg, har c. 3000, mest pol. Indb.
og betydelige Kvægmarkeder. 10 km S. f. Byen
ligger J.-Pas (551 m o. H.), hvorover
Landevejen og Jernbanen (med Tunnel) fører til den
tidligere ung., nu czechoslovakiske By Csácza.
Passet forsvaredes tidligere af to Forter,
opførte 1541 som Værn mod Tyrkerne, erobrede
af Svenskerne i Trediveaarskrigen 1645 og
ødelagte under den preuss. Syvaarskrig.
G. Ht.
Jabne (forkortet af Jabneel, gr. Jamnia ell.
Jamneia), By paa den filistæiske Kystslette nær
Havet, mellem Jafa og Asdod, erobredes i 8.
Aarh. f. Kr. fra Filistrene af Kong Uzzija. I
den hellenistiske Tid var den rigt befolket og
regnede en vigtig Havneby til sit Omraade. Den
led en Del under Makkabæer-Kampene, da den
var Støttepunkt for den syriske Hærs Angreb
paa Jøderne og derfor blev angrebet af Judas.
Den tilhørte Alexander Jannæos’ Rige, stod
senere under Herodes. Befolkningen var blandet,
men det jød. Element var stærkt, og efter
Jerusalems Fald 70 e. Kr. blev J. Hovedsædet
for jød. Lærdom, til den i 2. Aarh. afløstes af
Tiberias. I J. var den øverste jød. Instans (bet
din), og her fastsattes paa en Synode c.
100 e. Kr. Omfanget af den jød. Kanon. J. er
nu en lille Landsby, Jebna, der ligger paa en
Høj, med Kirke og Moské fra Korstogstiden.
J. P.
Jabok [ja’b.o.kr]. d. s. s. Jabbok.
Jaborándiblade. Jaborandi er Betegnelse
for sydamerikanske Bladdroger af forsk.
Plantefamilier (Rutaceæ, Piperaceæ, Scrophulariaceæ);
Bladene anvendtes i Hjemlandet som
sveddrivende Middel og som Middel mod Pilegift og
Slangebid. Den i Europa benyttede Droge
vindes af forsk. Pilocarpusarter og bestaar af i
Reglen uligefinnede Blade ell. af Smaabladene,
der er lidt ombøjede i Randen, udrandede i
Spidsen og forsynede med gennemskinnende
Olierum. Bladene er fra graagrønne til
brunlige, fra glatte til stærkt haarede; de
indeholder foruden lidt æterisk Olie Alkaloiderne
Pilocarpin, Isopilocarpin og Pilocarpidin. J. har
været anvendt som sveddrivende Middel; nu
anvendes Pilocarpin-Saltene.
B. G.
Jaborin, C22H32N4O4, et Alkaloid, findes
i Pilocarpus’ Blade (Jaborandiblade) sammen
med Pilocarpin og Pilocarpidin, og dannes altid
ved Inddampning af en sur Opløsning af
Pilocarpin. J., der er en stærk Base, kendes kun som
en farveløs Sirup, og i amorfe Salte, er meget
giftig og staar i fysiol. Henseende Atropinet
nær.
R. K.
Jabot [зa’bo] (fr.), egl. »Fuglekro«. Ved
Midten af 17. Aarh. blev det Mode »at lade
Trøjen være uknappet og Skjortelivet pose frem
af Aabningen for Brystet, hvilket kaldtes J.
efter Fugles fyldte, fremstaaende Kro (se Dragt,
Fig. 44). Da Halskluden gik af Brug efter 1700
og erstattedes af et lavt Halsbind, spændt i
Nakken, pyntedes Brystsplitten paa Skjorten
med Lærred ell. Knipling i Piber; dette
kaldtes ogsaa J. (paa Dansk Kalvekrøs efter
sin Form). I Tiden om 1785 optog Damerne
engelske Moder, gav Klæderne Herresnit og gik
med Halstørklæde og J. Kalvekrøset holdt sig
i Herremoden, indtil Incroyablerne
forkastede det som Rest fra l’ancien régime, men
det genoptoges i 19. Aarh., sidste Gang 1835 (se
Halsklædning, S. 717).
Bernh. O.
Jabwor, se Jaluit.
Jaca [’kaka], en gammel befæstet By i det
nordlige Spanien, Prov. Huesca, (1917) 550O
Indb., ligger ikke langt fra den fr. Grænse ved
venstre Bred af Aragon og ved Jernbanen fra
Zaragoza til Pau i Frankrig. Den er omgivet
af gl. Mure med gotiske Porte, har et Kastel,
opført af Filip II, en stor gotisk Domkirke, er
Bispesæde og driver en Del Lærredsvæveri.
C. A.
Jacana, se Parridæ.
Jacaranda Juss., Slægt af Bignoniaceæ,
Buske ell. Træer med enkelt ell. dobbelt
uligefinnede Blade og store Blomster i endestillet
Top; Kronen er klokke- ell. tragtformet. Den
sammentrykte, oftest kredsrunde Kapsel
indeholder vingede Frø. C. 30 Arter i Vestindien
og Sydamerika. Det tunge og smukt farvede
Ved af J. brasiliana (Lam.) Pers. og muligvis
andre Arter er det i Møbelindustrien højt
skattede Palisander- ell.
Jacarandatræ. Af J. acutifolia H. B. (Peru) o. a. Arter
anvendes Bladene mod Syfilis.
A. M.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
