- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XII: Hvene—Jernbaner /
739

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jaccoud, François Sigismond - jacens - jacet - Jachal - Jachmann, Edvard Karl Emanuel - Jacini, - Jack (Mandsnavn) - Jack (se Telefoncentraler) - Jackmaskine - Jackson - Jackson, A. V. Williams - Jackson, Andrew

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Jaccoud [ 3a’*ku ], François
Sigismond
, fr. Læge, f. i Genève 20. Novbr 1830,
d. i Paris Apr. 1913. J. blev tidlig alene i Verden
og drog til Paris, hvor han ernærede sig som
Violinspiller i Opera comique, samtidig med at
han gennemførte sine med. Studier i stor
Hurtighed. Han blev interne 1855, Dr. med. 1860
(Des constitutions pathogéniques de
l’albuminurie), médeçin des hôp.
1862, agrégé ved det
med. Fakultet 1863 med Afh. De l’humorisme
ancien comparé à l’humorisme moderne
, Prof.
i Patologi 1877 og Lærer i med. Klinik 1883. Han
var Overlæge ved Hôp. Pitié, da han døde;
tidligere havde han indtaget samme Stilling ved
Hospitalerne Charité og Lariboisière. Sine
Erfaringer nedlagde han i fl. Bd Leçons de
clinique médicale
og i Traité de pathologie
interne
, der kom i mange Udg.
J. S. J.

jacens (lat.), Res j., en Ting, der i
Øjeblikket er uden for nogens Besiddelse, men m. H. t.
hvilken Bemægtigelsesretten er forbeholdt en
bestemt Person, saaledes f. Eks. Vildt paa
Steder, hvor Jagten ikke er fri. Hereditas j., en
Arv, der endnu ikke er tiltraadt af Arvingen.
E. T.

jacet (lat.), her ligger, her hviler (paa
Gravskrifter).

Jachal [ka’t∫al], By i det vestlige
Argentina, i Prov. San Juan, ligger ved Rio J., har
Bjergværksdrift, Kvæghandel og c. 3000 Indb.
G. Ht.

Jachmann [’jakman], Edvard Karl
Emanuel
, tysk Admiral, f. 2. Marts 1822, d.
23. Oktbr 1887, mest kendt for Danske ved den
for de Tyske uheldige, lille Affære, der 17.
Marts 1864 fandt Sted ud for Svinemünde, da
J. med Korvetterne »Arcona« og »Nymphe« løb
ud, men blev jaget tilbage til Danzig af
Fregatten »Sjælland«. Uagtet Kampens ringe Bet.
og Udfald blev det dog betragtet som en for
den tyske Marine hæderlig Begivenhed, og J.
forfremmedes til Kontreadmiral. Han var
senere (1864—67) Chef for Flaadestationen i Kiel,
derefter Præses i Marineministeriet, i hvilken
Stilling han afløstes 1871. 1868 blev han
Viceadmiral, i Krigen 1870 var han Chef for
Flaadeafdelingen i Nordsøen, hvormed han dog intet
udrettede.
C. W.-S.

Jacini [ja’t∫ini], Stefano, ital. Statsmand
(1827—91), vandt 1851 Prisbelønning af
Videnskabernes Selskab i Milano for en ypperlig Afh.
om Ejendoms- og Landbrugsforholdene (udg.
1854) og fik senere af Ærkehertug Maximilian
det Hverv at undersøge Forholdene i Val
Tellina; skrev 1858 en Fremstilling heraf og
tillagde ligefrem det østerr.
Fremmedherredømme Skylden for alle Landets Ulykker (overs.
paa Engelsk af Gladstone). 1859 var han med
at grundlægge Perseveranza, der blev
Lombardiets vigtigste Blad; var 1860—70 Medlem af
Deputeretkammeret, Jan. 1860—Marts 1861
Minister for de offentlige Arbejder og paa ny
Septbr 1864—Marts 1867; blev 1870 Senator og
1880 Greve. Som Minister virkede han særlig
for at fremme Planen om
Skt-Gotthard-Tunnelen. Han har skrevet en Række Skr om
Italiens politiske Forhold baade indad- og
udadtil, arbejdede for en Tilnærmelse til
Tyskland og for en vanligere Holdning over for
Kirken, men tilraadede ogsaa senere at søge
et godt Forhold til Frankrig.
E. E.

Jack [dзäk] (eng.), af fransk Jacques,
ensbetydende med John, Øgenavn for Matroser;
Union J. (i Matrossprog Old J.), det
britiske Flag; J. Pudding, Nar, Hans Wurst.
J. the Ripper (J. Bugopsprætteren) kaldte
en ubekendt Morder sig, der 1888 og flg. Aar
i London myrdede prostituerede Kvinder.

Jack [dзäk], se Telefoncentraler.

Jackmaskine [dзäk-], se Spinding.

Jackson [’dзäksən]. Navnet paa fl. Byer i
U. S. A.: 1) By i Michigan ved Grand River
med Maskinfabrikker, Manufakturer og (1910)
31433 Indb. I Nærheden Kulgruber. 2) By i
Tennessee ved Forked Deer River med et
Universitet (Union University), en Metodistskole
for Kvinder, Handel med Bomuld og (1910)
15779 Indb. 3) Hovedstad i Mississippi ved den
for smaa Baade sejlbare Pearl River med et
smukt Raadhus, Bomuldshandel og (1910) 21262
Indb. I Maj og Juli 1863 blev J. ødelagt som
Følge af Kampe mellem Nordstaternes Hær
under Sherman og Sydstaternes under
Johnston. 4) By i Ohio, 105 km SSØ. f. Columbus,
er Jernvejsknudepunkt og har (1910) 5468 Indb.
G. Ht.

Jackson [’dзäkssən], A. V. Williams,
amer. Orientalist, f. 1862 i New York, blev
efter Studier hjemme og i Tyskland udnævnt til
Prof. i indoiranske Sprog ved Columbia
University
. Han har virket som Sekretær for
American Oriental Society og Redaktør af dettes
Journal og foretaget fl. Rejser i Indien, Persien
og Centralasien. Hans vigtigste Værker er:
A Hymn of Zoroaster. Yasna 31, translated
with comments
(Stuttgart 1888); An Avesta
grammar in comparison with Sanskrit
(Part
I, Phonology, Inflection, Word-Formation, with
an introduction on the Avesta
, Stuttgart 1892);
Avesta Reader (1. Series. Easier Texts, Notes
and vocabulary
, Stuttgart 1893); The Avestan
Alphabet and its Transcription
(1890);
Zoroaster, the Prophet of ancient Iran (1899);
Persia, past and present. A book of travel and
research
(1906); desuden en Rk. Afh. i
Tidsskrifter, særlig om det ind. Drama; i
»Grundriss der iranischen Philologie« har han
skrevet Afsnittet »Die iranische Religion«.
D. A.

Jackson [’dзäkssən], Andrew, Præsident i
Nordamerika 1829-37, f. 15. Marts 1767 i
Nordcarolina, d. 8. Juni 1845 nær ved Nashville i
Tennessee. Han var af irsk Byrd, faderløs ved
Fødselen og mistede sin Moder 1781; indsugede
som Barn et stærkt Had til England p. Gr. a.
de eng. Troppers Adfærd under Frihedskrigen
og fik kun en tarvelig Undervisning (lærte
aldrig at skrive Engelsk nøjagtig). Han kom 1785
paa et Sagførerkontor og blev 1788 selv
Sagfører i det vestlige Nordcarolina ɔ: det senere
Tennessee. Som offentlig Anklager var han
virksom til at fremme Retsordenen i dette
Landskab med dets Nybyggerbefolkning og
udmærkede sig desuden som Officer i Militsen i
Kampene mod Indianerne, der gav ham Tilnavnene
»den skarpe Kniv« og »Staalpilen« for hans
Dristigheds Skyld. 1796 var han Medlem af den

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:29 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/12/0755.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free