- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XII: Hvene—Jernbaner /
743

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jacobi, Hermann Georg - Jacobi, Hugo Adolph - Jacobi, Johann Georg - Jacobi, Moritz Hermann v. - Jacobi, Stephan Ludwig

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Soc. [1882]); Sthaviravali-carita or
Pariçishtaparvan bu Hemacandra
(i Bibl. Ind. [1883 ff.]);
Jaina Sutras transl. from the Prakrit (i
Sacred Books of the East, XXII og XLV [1884,
1895]); »Ausgewählte Erzählungen in
Maharashtri« (1886); »Upamitabhava prapancae Kathae
specimen« (1891); The Computation of Hindu
Dates in Inscriptions
(1891, af Epigraphia
Indica
, I); »Das Ramayana, Gesch. u. Inhalt nebst
Concordanz d. gedruckten Rezensionen« (1893);
»Kompositum u. Nebensatz« (1897);
»Mahabharrata. Inhaltsangabe, Index und Concordanz d.
Calcuttaer und Bombayer Ausgaben« (1903);
»Eine Jaina-Dogmatik. Umasvatis
Tattvarthadhigama Sutra. Uebers. u. erkl.« (i »Zeitschr. d.
deutsch. morgeni. Ges.« 1906); The samaraicca
kaha
(i Bibl. Indica 1908 fl.); »Zur Frühgesch.
d. indischen Philosophie« (i »Sitzungsber. d.
Berliner Akad.« 1911); »Kultur-, Sprach- und
Literaturhistorisches aus d. Kautiliya« og
»Ueber die Echtheit d. Kautiliya«
(smst. 1911—12); »Bhavisatta kaha von Dhanavala« (i
»Abh. d. Bayer. Akad.« 1918); fra Hollandsk
har han overs. Kern’s »Der Buddhismus u.
seine Gesch. in Indien« (2 Bd, 1882—84).
D. A.

Jacobi [-’ko.-], Hugo Adolph, dansk
Borgmester, f. i Nykjøbing paa Sjælland 13. Juli
1844, d. 22. Jan. 1917, Student 1863, cand. jur.
1868. 1871—75 Fuldmægtig i Magistratens 3.
Afdeling, 1876 Overretssagfører i Kbhvn.
Opfyldt af en levende Medfølelse med de Smaa i
Samfundet, varmhjertet og human, nedlagde J.
et betydeligt Arbejde i Velgørenhedssagen; fra
1870 var han først Undersøger, dernæst
Kredsbestyrer og endelig Næstformand i Kbhvn’s
Understøttelsesforening. 1891—1909 Borgmester
for Magistratens 3. Afdeling i Kbhvn. Som
saadan virkede J. med stor Kraft. Han fik den
opr. til Arbejdsanstalt opførte Stiftelse ved
Nørre Allé omdannet til Lemmestiftelse. Efter
fl. Aars energisk Arbejde lykkedes det ham
endelig 1908 at faa indrettet
Arbejdsanstalten Sundholm som Afløser af den gamle
Ladegaard. Opførelsen af Kbhvn’s Arbejdshjem
skete under J.’s Auspicier. Under
Gennemførelsen af de i hans Embedstid fremkomne ny
sociale Love forstod J. tillige at tage de
tilbørlige økonomiske Hensyn. 1900—08 var J.
Formand for den permanente Voldgiftsret.
Fz. D.

Jacobi [-’ko.-], Johann Georg, tysk Digter,
f. i Düsseldorf 2. Septbr 1740, d. i Freiburg 4.
Jan. 1814. Efter at have studeret Teologi og
Filosofi i Göttingen og beskæftiget sig meget
med eng., ital. og sp. Forf. blev han i en
Alder af 26 Aar Prof. i Halle, og efter at han
her havde sluttet Venskab med Gleim, fik han
ved dennes Hjælp en Stiftspræbende i
Halberstadt (1768). Her levede han nu sorgfrit i 6
Aar, i det følelsesfulde og forskruede
Venskabsforhold til Gleim, som har givet sig Udslag i
deres Brevveksling (udg. 1768), men rejste 1774
tilbage til sin Fødeby, hvor han under Gleim’s
Auspicier udgav Dame-Tidsskriftet »Iris« (8
Bd, 1774—76) med Bidrag af Tysklands bedste
Navne. 1778 blev han kaldet til Freiburg (i
Breisgau) som Prof. i »de skønne Videnskaber«
og levede her til sin Død. Han er mest kendt
som Lyriker, om end hans Digte fra de yngre
Aar, især fra den Gleim’ske Periode, hører til
den lidet ansete »anakreontiske« Skole og er
stærkt smittede af fr. Affektation og forskruet
»Sirlighed«. »Sämtliche Werke« (7 Bd,
1807—13; ny Udg. 4 Bd, 1825). (Litt.: [A. v.
Ittner
], »Leben J. G. J.’s von einem seiner
Freunde« [1822]; Martin, »Ungedruckte Briefe
von und an J. G. J.« [med Levnedsbeskrivelse,
1874]; Longo, »Laurence Sterne und Johann
Georg J.« [Wien 1898]).
(C. A. N.). C. B-s.

Jacobi [-’ko.-], Moritz Hermann v., tysk
Fysiker, f. 21. Septbr 1801 i Potsdam, d. 10.
Marts 1874 i Petrograd. Efter at have studeret
i Göttingen nedsatte han sig som Bygmester i
Königsberg. 1835 blev han kaldet til Dorpat som
Prof. i borgerlig Bygningskunst og 1837 til
Petrograd, hvor han blev Medlem af det
kejserlige Akademi. Allerede i Göttingen havde han
studeret den elektriske Strøm og dens
praktiske Anvendelser, og 1835 udkom hans Mémoire
sur l’application de l’électromagnétisme au
mouvement des machines
. Kejser Nikolaj
skaffede ham Midler til at fortsætte sine fys.
Studier; 1837 opfandt han
Galvanoplastikken, og 1839 sejlede han paa Nevaen med en
Baad, der dreves af en elektromagnetisk
Motor. Han indsaa dog, at en saadan Maskine,
drevet af galvaniske Elementer, arbejder mange
Gange dyrere end en Dampmaskine, og opgav
senere disse Forsøg, som han beskrev udførlig
1851. Ogsaa med Telegrafi arbejdede han, og
han gjorde det første Skridt til Indførelse af
internationalt elektrisk Maal. 1867 mødte han
som Delegeret for Rusland ved Konferencen i
Paris, der arbejdede for internationalt
Maalsystem.
K. S. K.

Jacobi, Stephan Ludwig, tysk
Fiskeavler, f. 28. Apr. 1709 paa Godset
Hohenhausen i Grevskabet Lippe, d. smst. 22. Apr.
1784. Han kom 1734 til Universitetet i
Marburg for at studere Jura, men lagde sig under
Paavirkning af Chr. Wolf efter Matematik og
Filosofi. Efter fire Aars Studietid vendte han
tilbage til Fædrenegodset og drev det efter
Faderens Død. J. gjorde forsk. praktiske
Opfindelser (Grynmølle, Frugteddike,
Kartoffelstivelse), ved hvilke han anvendte rationelle,
videnskabelige Grundsætninger. Han var i det hele
en klar og dygtig Mand, og hans praktiske
Hjælp blev fl. Gange benyttet af den lippeske
Regering. I 1763 gav en unævnt (vistnok Grev von
Golstein) i første Aarg. af »Hannover.
Magazin« en Skildring af den af J. opfundne
kunstige Befrugtning og Klækning af Ørred og
Laks. I samme Tidsskrift (derfor opfattes J.
ofte, men fejlagtigt, som Hannoveraner) gav
han selv 5. Aug. 1765 en nøjere Skildring
heraf; han fortæller, at han allerede i 24 Aar
(altsaa siden 1741) har klækket Laks og Ørred,
og at han 16 Aar tidligere (altsaa 1725)
begyndte sine Forsøg. Fremgangsmaaden er
(1763) klart skildret og kunde den Dag i Dag
gøre Fyldest; Hunfiskens Rogn af stryges tørt
i en Skaal, derpaa Hanfiskens Mælk, som
blandes med Rognen ved Omrøring, hvorpaa
der tilsættes Vand; men i senere Beskrivelser
skildrer J. mærkeligt nok vaad Befrugtning

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:29 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/12/0759.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free