Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jacobsen, Holger - Jacobsen, Jacob Christian
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Jernbetonkuppel. Fra 1914—18 ansat som
Assistent ved Arkitekturskolen paa
Kunstakademiet. 1919 ansat som Arkitekt ved Opførelsen
af en ny Scene for det kgl. Teater
sammenbygget med det nuværende kgl. Teater.
C. B-r.
Jacobsen, Jacob Christian, dansk
Brygger, f. 2. Septbr 1811 i Kbhvn, d. 3. Apr.
1887 i Rom. Efter endt Skolegang lærte han
Bryggeriet hos sin Fader i dennes Bryggeri,
idet han
samtidig
uddannede sig ved
at høre
Forelæsninger paa
polyteknisk
Læreanstalt,
bl. a. hos H.
C. Ørsted.
Efter Faderens
Død 1835
overtog han
dennes Bryggeri,
først i 5 Aar
som Bestyrer
for Moderen,
derefter som
Ejer. Det var
Tidens alm.
Hvidtøl, han
producerede,
men da han 1836 gjorde Bekendtskab med
det saakaldte bayerske Øl, søgte han ved
Rejser i Tyskland at gøre sig nærmere bekendt
med dettes Fremstilling. Hans Forsøg herpaa
fulgtes ikke straks al Held, og det var først efter,
at han paa en Rejse kom i Besiddelse af et lille
Kvantum Gær fra Gabriel Sedlmayer’s Bryggerier
i München, at han kom efter at brygge det
rigtige undergærede bayerske Øl. Med vældig
Energi kastede han sig nu over at brygge dette
Øl, men da han kunde indse, at de Lokaliteter,
han raadede over, ikke slog til, købte han
1846 en Grund paa Valby Bakke og opførte her
det første bayerske Ølbryggeri i Norden, der
efter hans Søn fik Navnet Carlsberg (s. d.).
Forbruget af bayersk Øl kom nu saaledes i
Gang, at han gentagne Gange nødtes til at
ombygge og udvide sit Bryggeri. Men disse
Udvidelser stod han ikke altid lige villig over
for, thi det var ikke hans Maal at tjene
Penge, men derimod hans Stolthed at levere et
fuldendt Produkt. Det var af denne Grund, at
han kom ind paa at anvende videnskabelige
Metoder i sit Bryggeri, og ud af det lille
Laboratorium, han i dette Øjemed anlagde,
voksede efterhaanden det i videnskabelig
Henseende verdensberømte Carlsberg Laboratorium (s.
d.). 1854 var J. selv flyttet til Carlsberg, hvor
han, delvis efter egne Tegninger, havde ladet
opføre en Hovedbygning i ital. Stil med en
tilhørende gr. Søjlegaard, som han udstyrede
med Billedhuggerarbejde. Det er denne
Bygning, som nu anvendes til Æresbolig for en
dansk Videnskabsmand.
J. var meget kunstinteresseret, hvad der gav
sig Udslag i betydelige Gaver i offentligt
Øjemed. Særlig viste denne Interesse sig paa det
nationale Omraade, f. Eks. i hans store
Arbejde og Offervillighed for Genopførelsen af
Frederiksborg Slot efter dets Brand 1859 og
dets Indretning som nationalhistorisk Mus.
efter Versailles’ Mønster. Men allermest
omfattende viste hans Patriotisme og videnskabelige
Interesse sig dog ved Grundlæggelsen af
Carlsberg-Fonden (s. d.) under Bestyrelse af
Videnskabernes Selskab. Som Barn af sin Tid, stærkt
præget af Liberalisme, var J. i ivrig Opposition
til Enevælden og gav denne sin Opfattelse
stærkt Udtryk som Medlem af
Borgerrepræsentationen, hvad han blev 1843, og som
Stænderdeputeret 1846. I Bevægelsen 1848 var han
en varm Tilhænger af Grundloven, og
selvfølgelig var han ogsaa en stærk Modstander af
det Ørsted’ske Ministerium 1854, i hvilket Aar
han var Medlem af Folketinget. Som
Borgerrepræsentant var han særlig interesseret i alle
tekn. Fremskridt, arbejdede saaledes for
Oprettelsen af Gas- og Vandværk og Forbedring
af Brandvæsenet. 1857 trak han sig tilbage
baade fra Kommunalbestyrelsen og Rigsdagen.
1861—71 var han dog paa ny Rigsdagsmand,
fra 1864 som kongevalgt Medlem af Landstinget.
J.’s Liberalisme kom stærkest til Orde i hans
Virksomhed i Borgerrepræsentationen. Han
følte sig i første Række som Borger i sin By
og var derfor heller ikke tilfreds med den ny
Forfatning, Kbhvn fik 1857. Den var ham
langtfra vidtgaaende nok i Retning af
Selvstændighed for Byens Raad. Han vilde, at
Borgerne selv skulde raade uden Kontrol fra
Regeringens Side. Men hans Liberalisme gik dog
ikke i Retning af demokratiske Sympatier. Han
havde den Tillid til det oplyste og dannede
Borgerskab, at man kunde betro det en
vidtgaaende Selvforvaltning, men ingen
Overbevisning om de brede Lags Evne til at styre.
Dette hænger sammen med hans Myndighed,
hans Evne til selv altid at træffe det rette og
hans Tro paa, at dette var det ene rigtige.
Stædig af Karakter, som han var, taalte han
ikke altid andres Meninger lige godt og kunde
sætte en vældig Kraft ind paa at gennemføre
netop det, som han selv vilde, og at frede om
sit Værk. Han var helt igennem Typen paa
19. Aarh.’s Borger, frisindet paa alle de
Omraader, som efter hans Anskuelse betød
Fremskridt, men i visse Henseender begrænset
netop af Bourgeoisiets Syn og Samfundsopfattelse,
den, der ikke taalte nogen over sig, men
heller ikke gik længere ned med Indrømmelser.
Derfor satte han ogsaa megen Pris paa og
benyttede altid sin Titel som Kaptajn i
Borgervæbningen. I øvrigt er det en Selvfølge,
at J.’s storslaaede Virksomhed mødte megen
Anerkendelse. Univ. gjorde ham saaledes —
uagtet han personligt stred imod — til
Æresdoktor i Anledning af dets 400 Aars Jubilæum.
J. døde under et Besøg i Rom, og da hans
Testamente blev aabnet, viste det sig, at
Carlsberg-Fonden var indsat til hans Arving. Den
skulde drive Bryggeriet »uden Hensyn til den
øjeblikkelige Fordel«. Carlsberg, der ingen
Sinde maatte forenes med noget andet
Bryggeri, skulde være et Mønster, der ved sit
Eksempel skulde virke til, at Ølbrygningen i
Danmark »holdes paa et højt og hæderligt
 |
| J. C. Jacobsen. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
