- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XII: Hvene—Jernbaner /
749

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jacobsen, Jens Peter - Jacobsen, Johan Adrian - Jacobsen, Johannes Christian

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

subtilt, og overensstemmende med moderne
Naturopfattelse knyttedes Sjælelivet stedse nær til dets
fysiologiske Undergrund. Der var heri noget af
Flauberts Madame Bovary over »Marie Grubbe«.
Og de ydre Omgivelser, Milieuet, kom overalt
naturalistisk med som Ramme og
Akkompagnement ell. Forklaring for det sjælelige: Fru
Boye’s tomme Lejlighed i Sommerovertræk med
Stuernes solvarme Støv og Stemmerne fra
Gaden spiller med og ind i den Samtale, Fruen og
Niels fører. Men ogsaa helt for sin egen Skyld
kom den ydre, anskuelige og sanselige
Virkelighed stærkere og rigere ind i J.’s Digtning
end nogen Sinde før paa Dansk. Synet,
Hørelsen, Lugten fik Andel i Ordets Kunst;
Blomsterne prangede og duftede, Regnvejret
dryppede, Havfruelegemet havde en Legemlighed,
som end ikke hos Oehlenschläger ell.
Aarestrup før, og som den Heiberg’ske Skole
var kommen langt fra. I den første Roman var
det Farverigdom og blodfuld Livskraft, som J.
søgte til, — dels af naturelskende Hedendom,
dels i en Art forfinet Nerveophidselse. Raa
Naturdrifter, tungblodet Sanselighed, bred
Livsnydelse og en Pragt af Gyldenlæder og
dybe, fulde Roser: Christian IV’s,
Gyldenløvernes og Grubbernes Renaissance. Med en
sjælden, psykologisk og historisk Fantasi var disse
aristokratiske Halvbarbarers hele indre og ydre
Verden rekonstrueret. Siden syslede J. ogsaa
med Flagellanternes Middelalder (»Pesten i
Bergamo«) og Borgia’ernes Italien. Han skabte
herved et Sprog, der var overmættet paa
Farver, bedøvende af Duftessens, der hobede
Tillægsordene op, baldyrede med Billedblomster,
hentede ubrugte, lødige Ord op af Dialekter og
Gammeldansk og enevældig slog ny Sprogmønt.
Gængse Ord sanseliggjordes ved en lille
Omdannelse: Halsen var »langelig«, og Fru Boye
vuggede »ganske blødt« i Gyngestolen, I »Niels
Lyhne« vendte J.’s nervøse Naturel en anden
Side ud. Her var Farverne finere, doucere
blandede, Livet mere blodløst og kultiveret; det
var en dansk Yngling og — trods
Antidateringen — fra efter 1864, der her gik og
forflygtigede Tilværelsen til Drømme og Fantasterier,
savnede, længtes, planløst lod sig flyde med
Strømmen og til sidst kastedes op som et
unyttigt Vrag, ubrugeligt for Livet. De
vidunderlige Prosarytmer, saa sireneagtig besnærende
som endnu aldrig hørte paa Dansk, tryllede
hele den læsende Ungdom ind i denne Bogs
Armida-Have af vege Stemninger og fagre
Drømme. Og en saa moden Visdom om Livets
Love og Sjælens Natur udløste sig af Bogens
milde, trætte Sørgmodighed. Disse samme
Toner klang ogsaa gennem fl. af J.’s dejlige,
ofte arabeskformede Digte: »Har Dagen sanket
al sin Sorg—«, »Lad Vaar en komme, naar den
vil —« ell. i det smukke Brev i Novellen »Fru
Fønss«. J.’s Stil søger herved paa een Gang det
jævneste Tonefald, de næsten naive
Dagligdagsvendinger og tillige den mest udsøgte
Forfinelse i Udtryksvalget.

Paa Litteraturen i 1890’ernes Danmark har
ingen Digter — hverken af de danske eller
norske — øvet en saa stor Indflydelse som J.
Fra H. Bang og Gjellerup over Nansen og
Esmann til Stuckenberg og J. Jørgensen har
næsten alle Forfatterne undergaaet hans
forfinede og berigende, men ofte farlige
Paavirkning. Ogsaa i Sverige og Norge og ikke
mindst i Tyskland har han været meget
elsket og efterlignet. De to Bd, som udgør
hans »Samlede Skrifter«, er et
Overflødighedshorn af gyldne Stemninger og Billeder og
gemmer en Skat af dybsindig Livsforstaaelse.
— De fleste af hans Bøger er oversatte paa
Tysk. (Litt.: G. Brandes, »Det moderne
Gennembruds Mænd«; V. Andersen,
»Litteraturbilleder« II; Georg Christensen,
»J. P. J.« [1910]; A. Linck, »J. P. J.« [1911]).
V. V.

Jacobsen, Johan Adrian, norsk
etnografisk Samler og Rejsende, f. paa Risø ved
Tromsø 1853. Efter at have taget
Navigationseksamen besøgte han bl. a. Grønland og
Labrador som Kommissionær for Carl Hagenbeck i
Hamburg. 1881—83 fuldførte han, til Dels
under store Vanskeligheder, en omfattende
etnografisk Indsamlingsrejse til Amerikas
Nordvest-Kyst og Alaska, hvortil han var engageret af
»Museum für Völkerkunde« i Berlin. I
Erkendelse af J.’s-fremragende Egenskaber som
Samler udsendte Museet ham allerede 1884 paa en
ny Rejse, der førte gennem Sibirien, Korea,
Japan og Brit. Columbia. Endelig foretog han
1887—88 en tredje Rejse, denne Gang til de
Indiske Øer. I alt har J. til Berlinermuseet
indsamlet 18000 Genstande. En betydelig Samling
er overdraget til Field Columbia-Museet i
Chicago; en værdifuld Privatsamling skænkede
han 1908 til Univ. i Kria. Adskillige
Afhandlinger af ham er trykt i tyske og amerikanske
Tidsskrifter, og paa Grundlag af hans
Optegnelser og Meddelelser foreligger desuden A.
Woldt, »Capitän J.’s Reise an der
Nordwestküste Amerikas« (1884; norsk Overs. 1887), samt
»Reise in die Inselwelt des Bandameeres,
bearb. v. Roland« (1896).
K. B.-S.

Jacobsen, Johannes Christian, dansk
Teolog, f. 6. Marts 1862 i Hvornum ved Hobro,
blev Student 1880, cand. theol. 1885. 1888—89
foretog han en Rejse til Udlandet med
Studieophold i Göttingen og Erlangen, og 1891
udnævntes han efter forudgaaende Konkurrence
til Prof. i gl-test. Teologi ved Univ. I denne
Stilling optog og fortsatte han det Arbejde,
som Forgængeren, Prof. Buhl, en halv Snes
Aar tidligere havde begyndt paa herhjemme,
at bane Vej for den moderne videnskabelige
Betragtning af det gl. Test., og han har
sikkert øvet en betydelig Indflydelse paa største
Delen af de Teologer, som er udgaaede fra
Univ. i de sidste Decennier. Han har
Hovedæren for Indførelsen af den saakaldte
Laboratorieundervisning ved det teologiske Studium,
og hans Forelæsninger og Øvelser har for
mange været en ypperlig Vejledning i metodisk
videnskabeligt Arbejde. Sammen med Biskop
G. Koch besørgede han den 1907 autoriserede
Revision af Oversættelsen af det nye Test., og
han var Medarbejder ved Prof. Buhl’s gl. test.
Overs.; han er desuden Forf. til »Daniels Bog
og de nyere Sprogundersøgelser« (1900), »Om
Døden og Dødsriget i det gl. Test.« (1911),
»Den gammeltestamentlige Theologi som
theologisk Disciplin« (1912) samt til de kirkepolitiske

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:29 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/12/0765.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free