- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XII: Hvene—Jernbaner /
750

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jacobsen, Johannes Christian - Jacobsen, Julius Nikolai - Jacobsen, N. H. - Jacobsen, Otto Ludvig Thune - Jacobsen, Peter Vilhelm - Jacobsen, Sophus

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Smaaskrifter: »Om Symboler og
Symbolforpligtelse« (1906) og »Retssagen mod Pastor Arboe
Rasmussen« (1913). 1916 blev han Dr. theol.
hon. c.
H. M.

Jacobsen, Julius Nikolai, norsk
Forretningsmand og Filantrop, f. 19. Maj 1829 i
Drammen, d. i Fredriksstad 25. Decbr 1894.
Som ung, fattig Kontorist kom J. til
Fredriksstad, hvortil hans senere Virksomhed blev
knyttet. 1853 kunde han begynde en egen lille
Trælastforretning, 1859 anlagde han en
betydelig Dampsav, og 1863 lagde han Grunden
til en omfattende Eksportforretning for høvlet
Last, den første i sit Slags i Norge, hvor den
aabnede en ny og betydningsfuld national
Indtægtskilde. J. tog desuden Initiativet til og
var Medarbejder og Medejer i en Række
industrielle og merkantile Foretagender af forsk.
Art. Han blev sin Bys første Mand og dens
Velgører, idet efterhaanden adskillige
kommunale Indretninger, Institutioner og Legater
istandbragtes ved hans Gavmildhed og Forsorg.
(K. V. H.) Wt. K.

Jacobsen, N. H., se Hansen-Jacobsen,
N. H.


Jacobsen, Otto Ludvig Thune, dansk
Teolog, f. 5. Apr. 1871 i Kbhvn. Efter 1894 at
have taget teologisk Embedseksamen fortsatte
han sine Studier bl. a. under et Ophold i Lund
1897, hvorved han kom i nær Forbindelse med
sv. teologisk Arbejde. 1898 fik han Ansættelse
ved Universitetsbiblioteket, men opgav allerede
1904 denne Stilling for helt at kunne ofre sig
for litterær Virksomhed. 1916 blev han
Regensens Viceprovst og 1918 udnævntes han af
Universitetet i Lund til Dr. theol. hon. c. Han er
en frugtbar Forf., der i sine systematiske
Arbejder, især »Gennem Modsætninger. Et Forsøg
paa at forstaa Tiden og Livet« (1905) og
»Sandhedens Erkendelse. Et Bidrag til Belysning af
Religionens Logik« (1908) har vist sig som en
meget selvstændig Tænker, og ogsaa paa
Historiens Omraade har han søgt at lede
Forskningen ind paa nye Baner ved Bøger som
»Folkene og Sandheden. Grundtræk af det
religiøse Aandslivs Udviklingshistorie« (1909),
»Jesus og Evangelisterne. Synsforskellighederne
hos Matthæus, Lukas og Johannes« (1911) samt
»Født af en Kvinde« (1914).
H. M.

Jacobsen, Peter Vilhelm, dansk Forf.,
f. 21. Decbr 1799 i Kbhvn, d. 13. Maj 1848 smst.
Efter at være blevet Student (1817) slog J. ind
paa den juridiske Løbebane, som han pligttro
fulgte med stor Regelmæssighed: efter
Embedseksamen 1820 kom han ind i Kancelliet, hvor
han var naaet frem til at blive
Kancellisekretær, da han 1836 udnævntes til Assessor i
Overretten, en Stilling, som dog ikke behagede ham,
hvorfor han fem Aar senere ombyttede den med
en Kommitterets i Rentekammeret. J. var en
baade dygtig og anset juridisk Embedsmand.
Hans æstetiske Interesser var imidlertid tidlig
udviklede, og hans Debutarbejde, den
novellistiske Skildring »Mødet i Dyrehaven«, der
fremkom uden Navn i Hertz’ »Anonym
Nytaarsgave 1832«, viser ham som en behagelig og højt
dannet Skribent, tydelig paavirket af den
Heiberg-Hertz’ske Skoles Urbanitet og slebne Form.
Imidlertid tog historiske Studier ham helt
fangen en Rk. Aar, før han atter forsøgte, sig som
skønlitterær Forf. Ved tilfældig at gennemgaa
en Del gl. Kancelliregistranter var J. blevet
klar over, hvilket fortræffeligt Kildemateriel —
ubrugt, førstehaands og, ægte — der her
forelaa til at skildre hidtil upaaagtede Sider af
svundne Aarhundreders Liv. Det var
interessante Partier af 16 Aarh.’s indre Historie i
Danmark, J., særlig med Benyttelse af danske
Købstadarkiver, gav en ny og original
Fremstilling af. Han skildrede f. Eks. det danske
Skattevæsen under Christian III og Frederik
II (1833), behandlede Selvejergodsets Historie
i samme Tidsrum (1831), skrev om det kgl.
Gæsteri (1840), om Købstædernes militære
Forpligtelser (1846) og om Falkejagtens Skæbne
(1848). De fleste af disse, just ikke populære,
men videnskabelig set ypperlige Afhandlinger
fremkom i »Hist. Tidsskrift«, som J. 1839 havde
været med til at stifte. Selv følte han, at det
var Detailarbejde, at han kun beredte Vejen
for andre; »men« — skrev han i denne
Sammenhæng — »saa længe man vil vandre paa
denne Jord, maa man ved Siden af en højere
Betragtningsmaade lade sig nøje med en
mindre og lade, som man interesserer sig for det
enkelte og smaa. Lidt efter lidt faar man en
Interesse derfor og lader sig ikke nedtrykke
af sin Anskuelse, uagtet det ikke er godt, om
man rent skulde have jaget den paa Døren.
Det giver en ypperlig Ironi, naar begge er der,
og man behersker sit Stof desto mere, jo
tydeligere man indser dets egentlige Ubetydelighed
imod det hele«. Efterhaanden som J. trængte
ind i de svundne Tiders Historie, desto mere
kom han til fuld Forstaaelse af hine fjerne
Dages Livssyn, saa forskelligt fra hans egen
Tids. Han saa, at det særlig var Djævletro og
Trolddomslære, der havde behersket Datidens
Menneskers aandelige Liv, og nogle Noticer i
Helsingørs Tingbøger om en Hekseproces 1576
bragte ham paa de Tanker, at dette Stof, af
den højeste tragiske Virkning, maatte kunne
behandles dramatisk. En enkelt Gang forud
havde J. forsøgt sig som Dramatiker med et
Enakts-Lystspil »Eventyr i Fastelavn«, et helt
ubetydeligt Arbejde. Nu — 1847 — blev hans
Hovedværk Dramaet »Trolddom«, til i Løbet
af faa Uger. Opførelsen af »Trolddoms« paa det
kgl. Teater blev imidlertid en Skuffelse for J.
Det gik dengang kun fem Gange over Scenen,
men vakte dog Interesse og affødte en kritisk
Fejde, i hvilken kun Høedt og Goldschmidt tog
Parti for Forfatteren. En senere Opførelse
(1897) har heller ikke formaaet at interessere
et større Publikum. (Litt.: B. A. Durloo,
»Lidt om Trolddoms Forf. P. V. J.« [Khhvn
1890]; en Rk. Breve i »Tilskueren« [1890];
Steenstrup, »Historieskrivningen i
Danmark i 19. Aarh.« [Kbhvn 1889]; »Breve fra P.
V. Jacobsen«, udg. af Jul. Clausen [1899];
»Dagbogsoptegnelser« i »Personalhist. Tidsskr.«
IV 1.).
J. Cl.

Jacobsen, Sophus, norsk Landskabsmaler,
f. 7. Septbr 1833 paa Fredrikshald, d. i
Düsseldorf 13. Maj 1912. 1853 kom han med
offentligt Stipendium til Düsseldorf og arbejdede
her under Prof. Gude’s Vejledning indtil 1855.
I de første Aar af sin Kunstnervirksomhed

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:29 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/12/0766.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free