Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jacobson, Ludvig Levin - Jacobson'ske Nerve - Jacobson'ske Organ - Jacobsson, John - Jacobsz Lucas - Jacobus - Jacoby, Harold - Jacoby, Johan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Armé« (Bibl. f. Læger, I, 1809). Han lønnedes
ogsaa 1809 med Vid. Selskabs Sølvmedaille for
en Meddelelse om et af ham i Pattedyrenes
Hoved paavist nyt Organ (»det J.’ske Organ«),
som han urigtig antog for et Sanseorgan, og
som senere omtaltes af Cuvier (Ann. du
muséum, 1811). Efter 1811 at være blevet
Regimentskirurg, afrejste J. til Tyskland og
Frankrig, og han fik 1813 Ordre af den danske
Regering til at gaa til den fr. Armé for at studere
Medicinialvæsenet der. I Gotha sluttede J. sig
til Larrey og Desgenettes, tjenstgjorde ved et
fr. Militærlazaret ved Leipzig, hvor han blev
syg af Saarfeber og var Døden nær. Han
ansattes derefter som Leder af Medicinalvæsenet
i den eng.-hannoveranske Legion, indtil han
efter Fredsslutningen 1814 kunde vende hjem til
Kbhvn. 1815 blev han Æresdoktor i Kiel, 1816
titulær Prof., 1842 Overlæge ved Livgarden med
Prædikat af Livlæge. — Naar J. blev den
moderne Tids mest fremragende danske Anatom,
skyldes det delvis Cuvier, i hvis Hus J. blev
optaget under Opholdet i Paris. J. gjorde da
ogsaa i denne Periode fl. epokegørende
Meddelelser om komparativ-anatomiske Forhold,
deriblandt om den Steensen’ske Næsekirtel hos
Pattedyr og Fugle, om Slimrørene hos Hajer
og Rokker (som J. paaviste er et Sanseorgan)
og om et særegent Forløb af Veneblodet fra
Buglemmerne, Halen og Underlivsvæggen hos
Krybdyrene (alle offentliggjorte i Nouveau
bulletin des sciences de la soc. philomatique, 1813).
Desuden gav han 22. Juli 1813 i Soc. de la fac.
de Méd. de Paris den første Meddelelse om en
af ham fundet Nerveanastomose i Øret (»den
J.’ske Anastomose«). Iagttagelserne om den
offentliggjordes 1818 i kgl. med. Selsk.’s Nova
acta I (»Meckel’s Arch.«, 1818; Repert. d’Anat.
et de Physiol., 1826; The Lancet, 1827), og de fik
senere stor diagnostisk og klinisk Bet. 1819 blev
J. Medlem af Vid. Selskab, og i dettes
Forhandlinger 1818—19 skrev han om Urinsyrens
Tilstedeværelse i Sneglenes Kalksæk (Journ. de
physique og »Meckel’s Archiv.«, 1820) og i
Fuglefostrenes Allantois (Vid. Selsk.’s Forh. 1821—22,
»Meckel’s Archiv«, 1823). En anden Rk.
Undersøgelser fortsatte Kredsløbsstudierne. Han
paaviste nemlig, at Veneblodet fra Buglemmerne
etc. ikke i sin Helhed gaar til Hjertet, men at
en Del først gaar til Nyrerne og Binyrerne (hos
Fuglene delvis ogsaa til Leveren), og at dette
»Nyreportaaresystem« findes hos de tre laveste
Hvirveldyrklasser (Vid. Selsk.’s Forh, 1817,
1818, 1821; De systemate venoso peculiari, 1821,
Isis, 1822 etc). 1824 fremsatte J. en Teori
angaaende Øjets Akkomodation, som han mente
beroede paa, at Linsen kunde skifte Stilling,
og over Indsugningsevnen hos hvidblodige Dyr.
1825 paaviste J. Binyrernes mere alm.
Forekomst hos Fiskene og beskrev Lymfekarrene
hos de lavere Hvirveldyr, navnlig at
Lymfekarrene skedeformigt omgiver Pulsaarerne hos
Krybdyrene. E. H. Weber gjorde senere den
samme Opdagelse. Lymfehjerterne synes J. at
have set før alle andre, men Johannes Müller
beskrev dem først. Til disse Observationer
slutter sig en Mængde andre: Om Hermafroditisme
hos Frøerne, om Cyclas, om Indvoldsorme hos
Dammuslingen o. a., som samledes i »Bidrag
til Bløddyrenes Anatomie og Physiologie« (1828),
endvidere om Helingen af overskaarne Vener
(1827), om Æghinderne hos Pattedyrene (1829)
og om Urnyrerne (1829). Han beskrev 1833
et Tilfælde af Filaria medinensis, arbejdede
med Indførelsen af det kromsure Kali i den
mikroskopiske Teknik og meddelte 1842 paa
det skandinaviske Naturforskermøde sine i høj
Grad opsigtsvækkende Undersøgelser over
Primordialkraniet, et brusket Skelet, som
Forgænger for det blivende benede. Disse
Undersøgelser naaede han dog ikke at føre til Ende før
sin Død. J. havde en meget betydelig Praksis
og søgte at forbedre Lægens Instrumentarium.
Han opfandt et Instrument til at underbinde
overskaarne Pulsaarer (Bibl. f. Læger, 1823) og
et Apparat til Knusning af Blæresten, den J.’ske
Lithoklast (1820), der bruges endnu, og som
belønnedes med Prix Monthyon (4000 frc.) og
med, at han optoges i Institut de France.
J. S. J.
Jacobson’ske Nerve, en fin Nervegren i
Mellemøret (se Øre). Den blev først beskreven
af ovenn. Jacobson i Nova acta soc. med.
Hafniensis (1818).
S. B.
Jacobson’ske Organ er en Udbugtning af
Slimhinden paa Næseskillevæggens forreste Del
lige inden for Næseboret. Det er forsynet med
Epitelceller af samme Art som de Sanseceller,
der beklæder den Del af Næsens Slimhinde, der
er uddannet som Lugteorgan (se Næse), og det
forsynes med Nervegrene fra Lugtenerven. Det
maa derfor antages at være et Lugteorgan hos
de Hvirveldyr, hvor det er vel udviklet; men
hos mange, og saaledes hos Mennesket, er det
kun yderst lidt udviklet (rudimentært).
S. B.
Jacobsson, John, sv. Musiker, f. 2. April
1835 i Sthlm, d. smst. 4. Juni 1909, Elev af
Norman og senere Fr. Berwald. J. har
komponeret forsk. Værker for Kammermusik og
Orkester, Sange, Korsager, Operetten
»Ungmors kusin«. 1870 blev han Organist og
Musikdirigent ved Synagogen i Sthlm, 1888 Medlem
af »Musikaliska akademien«.
A. H.
Jacobsz Lucas, se Lucas, J.
Jacobus, d. s. s. Jakob.
Jacoby [’dзäkəbi], Harold, amer.
Astronom, f. 4. Marts 1865 i New York og studerede
ved Columbia University, hvor han 1894
ansattes som Prof. i Astronomi og er siden 1906
Direktør for Observatoriet smst. 1889 deltog J. i
U. S. Eclipse Expedition til Vestafrika og var
1890 voluntary assistant ved Observatoriet paa
Kap. Foruden mindre Artikler om Refraktion,
Parallakse, Aberration etc. i Fagtidsskrifter har
J. hovedsagelig været beskæftiget med at
udmaale enkelte af Rutherfurd’s fotografiske
Plader og har meddelt sine Resultater med
tilhørende Diskussion i en Række Afh.,
publicerede i Contributions from the Observatory of
Columbia College, 3-25 (1892-1908). Sammen
med Rees og Davis har han udg.: The variation
of latitude and Constant of aberration (1906);
af hans øvrige Arbejder nævnes Astronomy
(1913) og Navigation (1917).
J. Fr. S.
Jacoby [ja’ko.bi], Johan, tysk Politiker,
f. 1. Maj 1805 i Königsberg af jød. Slægt, d.
6. Marts 1877, blev 1830 Læge i sin Fødeby. Han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
