- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XII: Hvene—Jernbaner /
753

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jacoby, Johan - Jacoby, Louis - jaconet - Jacopo da Ponte - Jacopo 'de Barbari - Jacopo della Quercia - Jacopone da Todi

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

sluttede sig tidlig til den frisindede Retning,
skrev 1833 til Bedste for Jødernes Ligestilling
og 1838 meget skarpt imod Censuren, men
vandt især Ry, da han Febr 1841 udsendte
Flyveskriftet »Vier Fragen« og deri med stor
Styrke og Dygtighed hævdede Nødvendigheden
af en fri Forfatning. Dette Skrift vakte stor
Opsigt og meget Bifald i hele Tyskland, men
Forbundsdagen forbød det, og han blev tiltalt
og dømt til 2 1/2 Aars Fængsel, men Jan. 1843
aldeles frifundet af Overtribunalet. Samme
Følger havde to senere Flyveskrifter (1845):
»Preussen im Jahre 1845« og »Das königliche
Wort Friedrich Wilhelms III« (ɔ: Løftet 1813
om en Forfatning). 1848 deltog han i
Forparlamentet og det 50 Mands Udvalg, samt valgtes
baade til den tyske og til den preuss.
Nationalforsamling; han sad dog kun kort Tid i den
første. Han hørte stadig til de yderligste
Frihedsmænd, tog aabent til Orde for en Republik
og vilde slet intet Hensyn tage til Fyrsterne.
Da Kong Frederik Vilhelm IV Novbr 1848
nægtede at ville tale med den Deputation, som
bsd om Ministeriet Brandenburg’s Fjernelse,
udtalte J. ligefrem til Kongen: »Det er
Kongernes Ulykke, at de ikke vil høre
Sandheden«. Apr. 1849 tog han igen Sæde i den
tyske Nationalforsamling og fulgte med
Levningerne af den til Stuttgart; blev derfor
tiltalt, men igen frifunden. Han holdt sig nu stille
indtil 1858, da »den ny Æra« aabnede Udsigten
for et friere politisk Liv. Han skrev da et nyt
Flyveskrift, der udviklede Grundsætningerne
for det preuss. Demokrati, var senere
Medstifter af Nationalforeningen og valgtes 1862 til
Underhuset, genvalgt indtil 1870. Han tog dog
kun liden Del i Forhandlingerne, da han ikke
egnede sig for det parlamentariske Liv; men
viste sin vante Dristighed til at udtale sine
yderlige Meninger. Decbr 1863 tilraadede han
Skattenægtelse og paastod, at »Militær- og
Junkerstaten maatte først gaa til Grunde, for at
Preussen kunde opstaa som Retsstat«; denne
Tale paadrog ham 1865—66 6 Maaneders
Fængselsstraf. Han fortsatte Oppositionen, selv efter
de store Sejre 1866, der fremkaldte et Omslag
hos mange andre tyske Politikere. Thi i hans
Øjne var Tysklands Enhed under preuss.
Ledelse Frihedens Grav. Han dadlede bestemt
Maj 1867, at Preussen indlemmede andre
tyske Forbundslande, og stemte hvert Aar mod
Finansloven. Ligeledes gjorde han 14. Septbr
1870 Indsigelse imod Elsass’ Tilknytning og
holdtes derfor 5 Uger i Fangenskab paa en
Fæstning. Men denne absolut negative
Holdning bragte ham i Strid med hans tidligere
Meningsfæller, og Vælgerne vragede ham. 1872
sluttede han sig helt til Socialdemokratiet, blev
1874 valgt til Rigsdagen, men tog ikke mod
Valget. Hans samlede Skr og Taler udgaves
1872 i 2 Bd (2. Udg. 1877).
E. E.

Jacoby [ja’ko.bi], Louis, tysk
Kobberstikker, f. 7. Juni 1828 i Havelberg. Han var Elev
af Mandel i Berlin, blev 1863 Prof. i
Kobberstikkerkunst i Wien, 1882 »Beirat« for det kgl. Mus.
i Berlin, endvidere Akademimedlem. Foruden
mange Arbejder for Galeriværker,
Kunsttidsskrifter m. m. har han udført udmærkede Stik
efter Kaulbach’s Vægfresker i Berlin, Rafael’s
»Skolen i Athen« (i den Anledning 2 Aar i
Rom), Sodoma’s »Roxanes Bryllup« m. v.
A. Hk.

jaconet [dansk sjako’næt, fr. зakå’næ], et fint,
glatvævet Bomuldsstof, der er noget mere
aabent end Batist, tættere end Muselin og derfor
ogsaa kaldet Bastard. Det væves oftest af
Garn mellem Nr. 80 og 150, saaledes at det finere
altid væves paa Haandstole, det grovere paa
Maskinstole. Det benyttes mest til Damekjoler,
endvidere til Dækning af Smørret i Fustager
og paa samme Maade som Gaze (s. d.) til
Forbindstoffer; det fremkommer baade hvidt,
farvet og trykt.
K. M.

Jacopo da Ponte [-’ponte], se Ponte.

Jacopo ’de Barbari, ital. Maler og
Kobberstikker, f. vistnok i Venedig, d. før 1515. J.,
der var uddannet under G. Bellini’s
Indflydelse, virkede i Venedig til c. 1500. Han drog
da til Tyskland, var en Tid i kursachsisk
Tjeneste, virkede i Nürnberg 1504, i Frankfurt
a. d. Oder 1508. Skønt udpræget Venetianer af
Skole fik Berøringen med tysk (Dürer’sk) Kunst
dog kendelig Indflydelse paa ham. I Tyskland
gik han under Navnet Jacob Walch, (ɔ:
den vælske Jacob). Senere kaldtes han af Filip
af Burgund til Nederlandene, og fra 1510 blev
han Regentinden, Ærkehertuginde Margarete’s
Hofmaler. Hans Malerier sjældne. »Død
Agerhøne« i Augsburgs Gal. (1504), Kristushoved i
Weimar, Portræt af en ung Venetianer og
Galathea (tidligere tillagt Botticelli) i Dresden,
Mandsportræt i Bergamo samt Madonna i
Berlin-Mus. J. d. B,’s Stik, 29 Bl., viser tydeligt
Blandingen af ital. og tysk Kunst. (Litt.:
Galichon, J. de B. dit le maître au cadusée
[Paris 1861]; de Canditto, J. de B. et A.
Dürer
[Bryssel 1881]; L. Justi, »J. d. B. und
Dürer« [1898]).
A. Hk.

Jacopo della Quercia [-’kwert∫a ], se
Quercia.

Jacopone da Todi, italiensk Digter, f. c.
1230 i Todi (i Umbrien), d. i Klostret Collazzone
25. Decbr 1306. Hans egl. Navn var Jacopo
dei Benedetti ell. de Benedictis, men han førte
allerede selv det ovenn. Kendingsnavn. Han
var Jurist og levede saa verdslig som nogen
indtil 1268, da hans Hustru pludselig døde
under et Gæstebud; J. blev da saa heftig religiøst
grebet, at han fra nu førte et Eneboerliv og
gik ind i Franciskanerordenen, til hvis
»spiritualistiske« Retning han sluttede sig. J.’s
asketiske Tendens ytrede sig bl. a. i hans
Optræden mod Pave Bonifacius VIII, hvilken havde
til Følge, at han kastedes i Fængsel, hvorfra
en Efterfølger af Bonifacius, Benedikt XI, dog
befriede ham 1303. Som Digter er J. navnlig
interessant ved sine Laude, religiøse
Hymner, i hvilke han gav Tidens stærke
Himmeltrang og Verdensforsagelse Udtryk, ofte paa
jævn, folkelig Vis, med Ægthed og Inderlighed,
undertiden med forbavsende høj Flugt,
undertiden grelt og smagløst. Hans betydelige
Navnkundighed har foraarsaget, at man har tillagt
ham Forfatterskabet til en Del Digte af denne
Art, der i Virkeligheden ikke er af ham. Nogle
af hans Laude er dialogiserede og saaledes
Forløbere for Dramadigtningen i Modersmaalet.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:29 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/12/0769.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free