Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jacopone da Todi - Jacotot, Jean Joseph - Jacquand, Claudius - Jacquard, Joseph Marie - Jacquard-Væv - Jacque, Charles Emile
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
J.’s Digte er tit udgivne, først i Firenze 1490,
fuldstændigere af F. Tresatti (Venedig 1617),
et Udvalg af Sorio (Verona 1858), en tysk Overs.
af hans udvalgte Digte ved Schlüter og Stork
(1864).
(E. G.). E. M-r.
Jacotot [зakå’to], Jean Joseph, fr.
Pædagog, f. 1770 i Dijon, d. 1840 i Paris, studerede
Jura og blev Advokat, traadte ved Revolutionens
Beg. ind i Hæren og kæmpede 1792 som
Artillerikaptajn i Belgien, blev derefter Sekretær
i Krigsministeriet, Assistent ved den
polytekniske Skole i Paris og Professor ved samme; var
1795—1815 Lærer ved forsk. højere Skoler i
Frankrig, men maatte som Tilhænger af
Napoleon 1815 forlade sit Fædreland og flygtede
til Belgien, hvor han opnaaede en Stilling som
Prof. i fr. Sprog ved Universitetet i Louvain.
1830 vendte han tilbage til Frankrig og tilbragte
sine sidste Leveaar i Valenciennes og Paris.
J.’s Navn er især blevet kendt ved den af ham
opfundne »Jacototske Undervisningsmetode«,
som han nærmere udviklede i Methode
d’enseignement universelle (1823). Skønt Metoden
kan bruges i alle Skolens Fag, er det dog især
paa »Modersmaalet«, den har fundet
Anvendelse. — Som Læsebog benyttede J. Les
aventures de Télémaque af Fénelon. Den første
Sætning læses op, og Eleverne gentager den Ord
for Ord saa længe, til de kan den rigtig.
Derefter peger de paa hvert Ord, som Læreren
nævner. Naar de har opnaaet Sikkerhed heri,
bliver Ordene delt i Stavelser, som ligeledes
ved stadig Gentagelse læres, og endelig opløses
Stavelserne i deres Lyde. Er den første
Sætning fuldt gennemgaaet, skrider man til den
næste, der oplæses af Læreren, gentages af alle
Eleverne, og for øvrigt fares fort som før; men
i den anden Sætning bliver det nøje at
iagttage, om den indeholder Ord ell. Stavelser, som
fandtes i den forrige, thi i saa Fald maa de
kendte Ting nøje sammenlignes. Jævnsides med
Læsningen gaar Skrivning. Naar man i den
første Sætning er kommen til de enkelte Lyde,
læres Tegnene for disse; Bogstaverne, der
nedskrives, føjes sammen til Stavelser, Ord og
Sætning, alt medens Læreren ved Samtaler om de
enkelte Ord og Forbindelser udvikler
Elevernes Evne ril at tænke og svare samt indøver de
grammatiske Former. — De Hovedsynspunkter,
hvorfra J. gaar ud, er 1) Alle Mennesker har
af Naturen samme Intelligens; »Eleven maa
ikke sige: jeg kan ikke; han maa sige: jeg
vil ikke, og vi er enige«. 2) Alt er i alt ɔ: den,
som rigtig forstaar det ene, forstaar ogsaa det
andet; den, som grundig studerer een Bog ell.
een Sag, bliver snart Herre over alle. — Skønt
J.’s Sætninger er paradoksale, fandt hans
Metode dog en Del Udbredelse foruden i
Frankrig navnlig i Tyskland, hvor Gymnasiallærer
Seltzsam i Breslau og Skoledirektør
Vogel i Leipzig med nogle Ændringer arbejdede
ivrig paa J.’s Grundlag. (Litt.: J. Jacotot,
»Universalundervisning, Udførlig Anvisning« o.
s. v., overs. af Svenné Langkjær [Kbhvn 1837]).
(Fr. Th.). H. A. S.
Jacquand [зa’kã], Claudius, fr. Maler,
f. i Lyon 3. Decbr 1805, d. i Paris 3. Maj 1878,
var Elev af Fleury-Richard i Marseille og kom
1838 til Paris. Her gjorde han hurtig Lykke
med vel tilrettelagte, men ikke stærkt
personligt prægede hist. Genremalerier, hvoraf han
udførte en Mængde, der i Gengivelser i
Datidens Tidsskr m. v. bragte hans Navn viden
om. Adskillige kom til Versailles-Mus,
(»Jerusalems Erobring« etc.), andre til
Luxembourg-Mus. (»Karl I’s sidste Møde med sine Børn«
[1855] m. v.), og hans Kunst findes rigt
repræsenteret i fr. Provinsmus. (Ungdomsværket
»Thomas Morus« i Lyon-Mus.), ogsaa i
Rotterdam (»Gaston de Foix«), Hamburg m. v. Han
udførte desuden Monumentalmaleri for
Stadshuset Boulogne (1852—55) og i St Philippe de
Roule i Paris (1858-60).
A. Hk.
Jacquard [зa’ka.r], Joseph Marie, fr.
Mekaniker, f. 1752 i Lyon, d. 1834 i Quillins
ved Lyon. J. var først i Bogbinderlære, blev
saa Skriftstøber, arbejdede derpaa i et
Silkevæveri og oprettede endelig selv en Fabrik for
mønstrede Silkestoffer, ved hvilken han mistede
hele sin Formue. Ved Vævningen af saadanne
Stoffer benyttede man dengang Drenge til at
løfte Kædetraadene i den til Mønstrets
Fremstilling nødvendige Orden, og J. forsøgte
allerede tidlig at konstruere en Maskine til at
udføre dette Arbejde. Han indtraadte under
Revolutionen i Rhin-Hæren, men vendte snart
tilbage og udførte sin første, meget mangelfulde
Maskine 1801. Han konstruerede derpaa en
Netbindingsmaskine, hvilket forskaffede ham en
Ansættelse ved Conservatoire des arts et des.
metiers i Paris. Han lærte her et ældre Forsøg
(af Vaucanson) paa Fremstilling af en
Mønstermaskine at kende og fik derved Ideen til
fuldstændig at forandre sin opr. Konstruktion,
hvorefter han udarbejdede den efter ham opkaldte
Jacquard-Mekanisme (1808). Skønt Ideen
til denne saaledes er fremkommet ved
Betragtningen af Vaucanson’s Tromle, er den
dog fuldstændig original, og den viste sig
hurtig saa praktisk, at der allerede 1812 var over
18000 Jacquard-Væve i Gang i Frankrig. Nu
benyttes disse Væve i et uhyre Antal over hele
Verden ved enhver Fremstilling af mønstrede
Stoffer. 1840 afsløredes hans af Foyatier
modelerede Statue i Lyon.
K. M.
Jacquard-Væv [зa’ka.r-], se Vævning.
Jacque [зa.k], Charles Emile, fransk
Maler og Raderer, f. i Paris 23. Maj 1813, d.
smst. 7. Maj 1894. Han uddannede sig først
som Kobberstikker, arbejdede nogle Aar i
England og vandt snart Navn som Grafiker:
Raderinger, Stik og Træsnit, i Fyrrerne forsøgte
han sig som Maler; Dyrene, Faaret og Svinet,
blev hans Kunsts Yndlingsemne. Urolig og
eksperimenterende prøvede han sig ogsaa frem i
praktisk Syssel; Dyreinteressen førte ham
saaledes til Hønseavl (udgav 1858 en Bog om
Hønseavl, senere Opl.), og han øvede en Art
Skønvirke i Møbelindustri. Imidlertid samlede
Berømmelsen sig om ham. Først som Raderer
og Grafiker overhovedet; 1851 fik han Medaille
i Radering, og han udsendte til sin Død en
Mængde skønne og enkle Raderinger,
Landskaber med Dyr (»Hjord paa Græsning« [1888],
»Køernes Vandingssted« [1892] etc.), foruden
disse Malerraderinger talrige efter andre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
