Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jagt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Klapjagt, men det sker dog, navnlig hvor der i
Terrainet er tætte Grantykninger, som Klapperne
ikke ell. kun med Vanskelighed kan trænge
igennem. Denne J. kaldes indstillet, en
Benævnelse, som kommer af, at Klapperne, i
St f. at drive igennem, opstilles uden for
Skoven og indringer denne for at møde og
tilbagedrive det udbrydende Vildt, medens
Hundene jager. En saadan Saat benævnes i
Jagtsproget Hundesaat. Ved Støverjagt
forstaas den J., hvor Vildtet opspores og forfølges
af dertil egnede Hunde (Støvere). Jægerne
stiller sig for omkr. paa Vildtets Stier ell. paa
de St., som Vildtet maa antages at ville
passere. De følger gerne med Drevet og søger ved
i Tide at løbe frem at krydse det jagede Dyrs
Vej og derved faa Lejlighed til at skyde det.
Denne J., som drives meget i Norge og Sverige,
vinder nu mere og mere Indpas i Jylland,
hvis store Plantager er vel egnede for
den. Foruden gode Hunde fordrer den
en ikke ringe Rørighed og Lokalkendskab
af sin Udøver. Af andre Jagtmaader kan
endnu nævnes Gravjagt, hvor Jægeren
med Gravhunde søger at jage Ræven ud af
Graven, og Rovfuglejagt, som
hovedsagelig sker ved J. paa Anstand, hvor Fuglene
holder Nattekvarter, ell. ved Reden,
Kragehytten o. s. v. Den i Middelalderen yndede
Falkejagt drives nu lige saa lidt i Danmark
som andensteds. Smlg. Jagtridning.
(H. F. J.). S. F.
Jagtmaader i Norge.
Haarvildtjagten foregaar dels med, dels uden Hund,
om Vinteren i stor Udstrækning paa
Sporsne. Norges største Vildt, Elgen, jages paa
Sporet med Hund, og denne da enten »løs«,
»losende« ell. i Kobbel. I sidstnævnte Tilfælde
gaar Hunden enten paa Sporet, til den er
kommen i Nærheden af Elgen, ell. den kan »trække
an« efter Luftdraget, ofte paa lange Afstande.
Naar Jægeren mærker, at Hunden er i
Nærheden af Elgen, lades den og Hundeføreren
tilbage, og Jægeren stiller frem i Terrainet
alene. Da Elgen ofte gaar langt, kan denne J.
tage fl. Dage med at forfølge Sporet og være
meget anstrengende; kommen ind paa Dyret
vil en god Hund kunne opholde det, til
Jægeren faar Skud. Fangst i Grav er forbudt,
ligesom svømmende Elg ikke maa forulempes.
— Bjørn jages med Hund, fældes i
»Bjørnestok«, »Bjørnesaks«, skydes paa Aate, for
Selvskud, »ringes«, og jages paa Sporsne, om den
ikke er kommen til Ro i sit Vinterhi; opdages
et saadant, faar den selvsagt ikke sove længe.
Paa Renjagten »stiller« man sig ind paa
Dyrene paa Riffelhold, medens Vinden bærer
fra disse til Jægeren. Dyrenes Faatallighed,
Skyhed og Mistænksomhed gør J. meget
vanskelig. — Odder skydes »paa Anstand« ell.
fanges i alm. Rovdyrfælder, Trampesakse o. l.,
der anlægges nogle Tommer under Vandfladen
paa de St., hvor Odderen hyppigst færdes —
dens Landingssteder. I Bække anbringes
Saksen ved en større Kulp, hvor en fangen Odder
instinktmæssig vil søge Døden ved Drukning.
Ved Fangst paa Land vil Odderens
overordentlig fine Lugtesans lægge større Hindringer i
Vejen. Som Lokkemad kan anvendes frisk
Fisk, Krebs o. l. — Ræv skydes næppe
nogensteds i Norge ved Hjælp af Gravhunde, da
Ræven i Norge altid har vidtforgrenede »Hi«
i Urer. De fleste Ræve lader deres Bælg for
forgiftet Aate (Stryknin); dog skydes om
Efteraaret mange Ræve paa Barfrosten ell. paa
Sporsne for Harehunde, mange af disse har en
stor Forkærlighed for Rævejagt; den er dog
meget vanskelig, da Ræven søger meget langt
ud og Posterne er vanskelige at finde. —
Haren jages med løs, losende Hund,
»Harelos«. Haren fjerner sig ugerne fra den Egn,
hvor den opholder sig, og vil i en Los gøre
Rundture og søge tilbage til »Udtaget«. Den
søger gerne Lysninger i Skoven, hen ad Stier
o. l., der da vil blive gode Poster for Skytten.
Om Vinteren skydes den paa Sporsne. Den
fanges ogsaa i Snarer.
Fjervildtjagten foregaar for
Storfugles (Tjur), Aarfugles, Rypers og Raphønses
Vedk. for Hund; en godt dresseret Hønsehund
er en væsentlig Betingelse for heldig Jagt.
Hunden faar Fært af Fuglene, der ofte
»trykker« meget haardt, »tager Stand« — deraf
Udtrykket »J. med staaende Hund« —,
indtil Jægeren kan komme frem. Efter Ordre gaar
saa Hunden paa, og Fuglen maa gribe til
Vingerne og giver Anledning til Flugtskud. J. med
»staaende Hund« kan som Regel kun foregaa
en Maaned fra Jagttidens Beg.; efter denne
Tid »trykker« Fuglene oftest daarlig. J. med
halsende Hund, som for øvrigt ikke
bruges meget i Norge, gaar ud paa, at Hunden
finder Fuglen, støder den op og stiller sig
halsende under det Træ, hvori Fuglen sidder,
hvorved Fuglens Opmærksomhed afledes fra
Jægeren. Ryper, særlig Fjeldryper, skydes
ogsaa i store Mængder senhøstes paa Fjeldet
uden Hund, efter at Fuglene har faaet en halv
hvid Fjerdragt og saaledes er lette at se. —
Spilskytteri efter Tjur og Aarhane
foregaar enten om Morgenen (Morgenspil) ell. ved
Solnedgang (Kvældspil). Spilskyden foregaar i
Parringstiden, og da Fuglene Aar for Aar som
oftest indfinder sig paa samme Legeplads
(Legen), er disse godt kendte. Man begiver sig
derhen om Aftenen, og kan da ogsaa med det
samme nogenlunde bestemme paa Fuglenes
Nattekvarter, hvor Legen tidlig næste Morgen,
medens Solen rinder, vil finde St. —
Topskytteri foregaar i Januar og Februar, naar
store Snemasser tvinger Fuglene til at søge
deres Næring i Træerne, hvor især Furunaal
er Tjurens væsentlige Føde. Da Fuglene er
ganske let synlige, kan man komme dem paa
godt Riffelhold. — Trækskytteri
(Standskyden paa Træk) efter Rugden grunder sig
paa det Instinkt hos denne, at den hver Aften
efter Solnedgang forsk. Gange flyver frem og
tilbage over samme Egn (Rugdetræk) og
passerer nøjagtig de samme St., hvor man da
kan postere sig. Denne J. foregaar om Vaaren
under Parringstiden til henimod Midtsommer.
Snarefangst anvendtes tidligere i stor
Udstrækning baade efter Hare og Fugl med
stort Udbytte, men til lige saa stor
Fordærvelse for Jagtbestanden. Lovgivningen er nu
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
