Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jagtedderkopper - Jagtfalk - Jagtfasan - Jagtgevær - Jagtgudinde - Jagthest - Jagthorn - Jagthund - Jagthundene - Jagtkaptajn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hører en af Danmarks største Edderkopper
D. fimbriatus, hyppig ved Søbredder og paa
stille Skovsøers Vandflade. Det meget smukke,
brune, delvis fløjlssorte med hvide Tegninger
udstyrede Dyr bærer kun en kort Tid paa
Æggeposen, der, naar Ungerne udklækkes,
lægges paa Planter nær Vandet. Ungerne lever
i et Redespind af uregelmæssig, grov
Beskaffenhed, og Moderen holder Vagt i Nærheden.
Naar Ungerne er uforstyrrede, sidder de
samlede i en brun Kugle; naar de forstyrres,
spreder de sig ud til alle Nettets Sider og
til de tilstødende Blade. Til J. hører desuden
en mærkelig Slægt: Oxyopes, kun kendt paa
faa St. i Landet og i Bygning og Levevis
væsentlig afvigende fra de øvrige J. Om
Tarantellerne s. d.
C. W.-L.
Jagtfalk, se Falke.
Jagtfasan, se Fasaneri.
Jagtgevær, det Skydevaaben, som
anvendes til Jagt. Er Løbet riflet indvendig og
saaledes bestemt til at føre Kugle, kaldes Vaabenet
Riffel ell. Kuglebøsse, i andet Fald Haglbøsse.
Til førstnævnte stilles den Fordring, at Kuglens
Virkning skal være saa stor, at Dyrets Flugt
i det mindste forhindres. Den nyere Tid har
i den Henseende naaet betydelige Resultater,
og Jagtriflens tekn. Simpelhed og ballistiske
Fuldkommenhed staar langt over Haglbøssens.
Kaliberspørgsmaalet, der længe har været
svævende før Jagtriflens Vedk., er nu nogenlunde
løst: til de større Kalibre regner man 11—11,5
mm, til de mindre 6,5—8 mm. Det meget brugte
9,3 mm, som danner en behagelig Mellemting,
er omtr. et Idealkaliber, da det er anvendeligt
til næsten al Slags Vildt, naar man vælger
forsk. Projektilformer. Patronen til Jagtriflen
er i Reglen ganske svagt kegledannet paa den
bageste Del og fortil indsnævret for at passe til
Skarpet. Dette, der er langstrakt og i Reglen
af Bly, er helt ell. delvis beklædt med en
Metalkappe af Nikkel ell. Staal og ofte
indrettet til Ekspansion.
Af Haglbøsser findes baade enkeltløbede og
dobbeltløbede (de saakaldte Dubletter), ja, der
gives endog Bøsser med tre Løb, hvor da de
tvende ligger ved Siden af hinanden og det
tredie nedenunder. En Forbindelse af Riffel
og Haglbøsse kaldes »Büchsflint«— det ene Løb
er da bestemt til Kugle, det andet til Hagl —
og »Drilling«, hvis tvende ved Siden af
hinanden liggende Løb er bestemt for Hagl, medens
det tredje, der ligger nedenunder, er bestemt
for Kugle. — Haglbøssen er enten en
Hanebøsse — synlige Haner — ell. en »hammerless«
— uden synlige Haner, der spænder sig selv,
naar Løbene lukkes op. Den første er nu snart
en saga, og de fleste Jægere forlanger nu om
Dage, at Bøssen skal være prøveskudt og
stemplet for røgsvagt Krudt. At bruge røgsvage
Patroner i Jagtgeværer, som ikke er stemplede
for dette Drivmiddel, er farligt og maa bestemt
fraraades. De bedre Haglbøsser er nu forsynede
med Ejektor (Udkaster). For at opnaa bedre
Samling af Skuddet, navnlig naar større Hagl
anvendes, har man indført Trangboring af i
hvert Fald det ene Løb. Tidligere brugte man
hyppigt Damaskløb; de er nu omtr. forsvundne
og erstattede af Staalløb. Af særlig kendte
Fabrikater kan nævnes: Greener, England,
Manufacture française d’armes, Frankrig, og Husquarna,
Sverige.
Haglpatronen bestaar af Hylstret og
Ladningen, der igen deles i Krudt-, For- og
Haglladningen. Hylstret er enten lavet af Metal ell.
Pap; dets Bund er dog altid af Metal.
Drivmidlet er enten Sortkrudt ell., som det nu
næsten udelukkende bruges, røgsvagt Krudt.
Endelig er Rekylhaglbøsser komne
til mere alm. Anvendelse. Det er navnlig de
amerikanske Remington-, Matin-, Winchester-
og Stevens-Rekylhaglbøsser som ses; men ogsaa
den sv. Ingeniør Sjögreen’s System bør nævnes.
Af Haglbøsser af nyeste Model forefindes den
franske Hammerless »Charlin«, der har faste
Løb, og den engelske »0/u Gun«, som har sine
to Løb liggende vertikalt i Stedet for
horisontalt.
Medens de tekniske Forbedringer ved
Haglbøssen er voksede betydelig i de senere Aar, er
der ingen videre ballistiske at opvise. Der
eksperimenteres dog stærkt i England med at
fremstille en Haglbøsse, som skal forøge den
virksomme Skudafstand ved Hjælp af en større
Ladning. Haglbøsserne er selvfølgelig af meget
forsk. Kaliber, alt efter den Jagt, hvortil de
skal anvendes. Almindeligst bruges Kaliber 12
og 16.
S. F.
Jagtgudinde, se Artemis.
Jagthest, se Hunter.
Jagthorn, se Horn.
Jagthund, se Hunde.
Jagthundene (Canes venatici), et paa den
nordlige Himmel af den store Bjørn, Berenice’s
Hovedhaar og Bootes indesluttet Stjernebillede,
der tidligere afbildedes som to Hunde:
Asterion, den nordlige, Chara, den sydlige, hvilke
blev førte i et Baand af Bootes. Stjernebilledet
indeholder efter Backhouse 100 for det blotte
Øje synlige Stjerner, hvoraf kun 1: α, ogsaa
kaldet Cor Caroli (Karl’s Hjerte), er af 3.
Størrelse, medens alle de øvrige er svagere. Af
interessante Dobbeltstjerner kan mærkes α,
hvis Komponenter er af 3. og 6. Størrelse i 20"
Afstand. J. er rig paa Stjernehobe og -taager,
og bl. de sidste er især at nævne den berømte
Spiraltaage, der blev opdaget af Messier 13.
Oktbr 1773 og er at finde SV. f. η i den store
Bjørn. Huggins har fundet dens Spektrum
kontinuert, hvorefter man maa antage, at
Taagen er en Samling af Fiksstjerner. Omtr.
midtvejs mellem α og Arkturus staar en for det
blotte Øje synlig Stjerneklynge, der i Kikkert
viser sig som en brillant og globulart ordnet
Samling af mere end 1000 Stjerner. Hidtil
kendes ialt 12 foranderlige Stjerner, deraf er 4
Blinkstjerner og 1 Algolstjerne.
J. Fr. S.
Jagtkaptajn (Yachtkaptajn), i Danmark den
Søofficer af Kommandørklassen, der — naar
Kongen personlig er om Bord i sit Dampskib
(»Dannebrog«) — fører den øverste Kommando
i dette og bærer Ansvaret for Sejladsen.
Foruden dette Hverv har J. Referat til Kongen
for visse Sager af Marinebestyrelsen. Stillingen
var tidligere forbunden med Posten som
»Generaladjutant for Sø-Etaten«, der afskaffedes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
