- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XII: Hvene—Jernbaner /
767

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jahja - Jahn, Ferdinand Heinrich (m. fl.) - Jahn

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Jahja, ibn Khalid, Vesir hos den
berømte Kalif Harun al Raschid (786—809). Han
var Overhoved for den berømte Slægt af
Barmekider, der i Harun’s første 17
Regeringsaar gav Tonen an i alle Kalifatets ydre og
indre Forhold. J. selv havde navnlig den
politiske Ledelse i sin Haand, medens hans ældste
Søn, Fadl, virkede som Feltherre, og de to
andre, Muhammed og Musa, ledede Finans-
og Krigsvæsenet; den fjerde Søn, Djafar, der
gennem »Tusind og een Nat«’s Eventyr har
opnaaet den største Berømmelse, og som der
fremstilles som den egl. Storvesir, synes i
Virkeligheden nærmest kun at have været den
karakterløse og fornøjelsessyge Kalifs aandrige
Selskabsbroder. Efter en lang og for hele Riget
velsignelsesrig Virksomhed blev J. dragen med
i Familiens Fald; Aarsagen til Barmekidernes
Ulykke er aldrig til fulde opklaret, men den
synes opstaaet ved en rent personlig
Kontrovers mellem Kalifen og Djafar, hvilket saa
de andre Familiemedlemmer maatte bøde for
med Fængsling og Dødsstraf. Ved Tabet af J.’s
fremragende Statsmandsevner fik Rigets
Regering en mere vilkaarlig og holdningsløs
Karakter, og den første Beg. til den flg.
Forfaldsperiode skriver sig herfra. De arab.
Beretninger er utrættelige i at prise J.’s
omfattende Dygtighed og fremragende personlige
Egenskaber, navnlig hans Gavmildhed; han
staar som en af den orientalske Middelalders
ædleste Skikkelser.
J. Ø.

Jahn [ja.n], 1) Ferdinand Heinrich,
da. Officer og Historiker, f. i Neumünster 5.
Febr 1789, d. i Kbhvn 29. Juli 1828. J. blev
Jæger i Feltjægerkorpset 1803, Fændrik i
Infanteriet 1805, Sekondløjtnant 1807 og førte i
de næste 10 Aar et omflakkende Soldaterliv
med sin Afdeling, deltog i Krigen i Holsten
1813, i Toget til Frankrig m. m. J., der var
Soldat med Liv og Sjæl, havde tillige ivrig
dyrket litterære og hist. Studier, og da han
1817 var vendt tilbage til sin Garnison i Kiel,
optog han med Energi disse, og da særlig de
krigshistoriske. Sammen med J. A. Fibiger
stiftede han 1818 Tidsskriftet »Magazin for
milit. Videnskabelighed«, der under skiftende
Navne er blevet fortsat til vore Dage, hvis
Hovedredaktør han blev, og hvori en Mængde
fortrinlige Afh. af ham findes. 1820 blev J.
Kaptajn. S. A. udkom som første Frugt af
hans Studier »Historie om Kalmarkrigen« og
1822 »Historie om Danmarks Deltagelse i
Trediveaarskrigen« (med fælles Titel »Grundtræk
til Christian IV’s Krigshistorie«). 1823 kaldte
Frederik VI ham til Kbhvn for med
Benyttelse af de rige Kilder i Arkiver og
Biblioteker at skrive en Haandbog i da.
Krigshistorie samt tillige for at holde offentlige
hist. Forelæsninger for Officererne. Under
Forarbejderne til dette Værk ændrede dog J.
snart sin opr. Plan og besluttede med
Kongens Billigelse at skrive en Danmarkshistorie,
politisk og milit. betragtet, i 6 Bd; som
Indledning til den opr. paatænkte Haandbog kom
1825 som selvstændigt Værk »Alm. Udsigt over
Nordens, især Danmarks, Krigsvæsen i
Middelalderen«. Manuskriptet til første Bd af
selve Danmarkshistorien (til Kong Hans’ Død)
var allerede fuldført, da Døden pludselig
bortrev ham; dette hans Hovedværk blev udgivet
1835 af C. Ewald, Fibiger og C. Molbech under
Titelen »Danmarks politisk-milit. Historie under
Unionskongerne«. Det omhyggelige
Kildestudium, hvorom særlig dette Værk vidner,
det livlige Sprog og den klare Fremstilling,
baaren af en varm Fædrelandskærlighed og en
udpræget Siandhedstrang, gør det sandsynligt,
at den hist. Videnskab led et stort Tab ved
J.’s tidlige Død. (Litt.: Biografier ved
Fibiger [i »Nyt Mag. for milit. Vidensk.«, II],
Rist [i »Milit. Tidsskr.«, XVIII, Tillægshefte];
Steenstrup, »Historieskrivningen i
Danmark i det 19. Aarh.«).

2) Jens Harald Fibiger, da. Officer
og Historiker, ovenn.’s Søn, f. i Kiel 7. Juli
1818, falden 6. Apr. 1849. Han blev
Sekondløjtnant i Infanteriet 1835, men afskedigedes
allerede 1842 p. Gr. a. Svagelighed, fik atter
Ansættelse som Premierløjtnant i
Krigsreserven, traadte 1848 paa ny i aktiv Tjeneste og
faldt som Kompagnikommandør i Træfningen
ved Ullerup. Han havde arvet Faderens
Kærlighed til hist. Studier, skrev som ganske ung
»De da. Auxiliærtropper« (2 Bd, 1840—41), var
Medredaktør af »Milit. Repertorium« og skrev
saavel heri som i »Danske Magasin« m. fl.
dygtige Afh., der berettigede til store
Forventninger om hans litterære Fremtid, som
dog brat afbrødes.
Chr. Bl.

Jahn [ja.n], Johann Friedrich Ludwig,
Grundlæggeren af den tyske Turn, f. 11. Aug.
1778 i Lanz i Brandenburg, d. i Freiburg 15.
Oktbr 1852, var Søn af en strengt rettroende
Præst, der
»indprentede
ham en
uudslettelig
Følelse for Ret og
Uret«. Hans
Moder, jævn i
sit Væsen og
bibelfast af
Tro, lærte ham
at læse i
Luther’s Bibel,
hvis kraftige,
djærve Sprog
hans eget blev
stærkt
paavirket af, ja ofte
minder om. I
hans
Hjemstavn stødte 3
tyske Lande sammen: Preussen, Hannover og
Mecklenburg. Han følte sig hjemme i dem alle,
og allerede tidlig spirede derfor Tanken om
Tysklands Enhed frem hos ham. Han levede i
sin Opvækst et temmelig ubundent Liv, under
hvilket han tilegnede sig mange legemlige
Færdigheder. Hans Fader holdt ham borte fra
Jævnaldrende, og det Selskab af den voksne
landlige Ungdom, han i St. f. holdt sig til,
havde ikke den heldigste Indflydelse paa hans
Sæder, hvad han senere hen i Livet maatte
bøde haardt for. 1791 blev han sat i Salzwedel
Gymnasium, men kunde hverken her eller i
Gymnasiet Grauen Kloster i Berlin, hvorhem

J. F. L. Jahn.
J. F. L. Jahn.


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:29 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/12/0783.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free