- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XII: Hvene—Jernbaner /
786

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jamagata - Jamagrod - Jamaica (Ø)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Shogunhæren ved Fusjimi. I den nydannede
Administration 1868 ansattes han som
Undersekretær i Krigsministeriet og arbejdede i
denne Stilling paa Reorganisationen af den nye
kejserlige Armé, der for en stor Del byggedes
op af de feudale Fyrsters Hærstyrker. 1870—71
sendtes J. paa Rejse til Europa for nærmere
at studere den europæiske Krigskunst og fik
derved Lejlighed til at overvære fl. af de
afgørende Kampe i den fr.-tyske Krig. Efter J.’s
Tilbagekomst fra Frankrig gennemførtes den
store Hærreform og Udvidelse af
Militærvæsenet, idet Daimio’erne i Satsuma, Tsjosjiu og
Tosa overlod Kejseren deres Hære, og fire
Centre for milit. Uddannelse oprettedes i disse
Provinser og i Tokio. 1872 gennemførtes alm.
Værnepligt, en Hær paa 6 Divisioner
oprettedes, og fr. Officerer engageredes som
Instruktører. J. udnævntes til Generalløjtnant og
Krigsminister. Som Chef for Hæren ansatte han
Saigo Takamori (s. d.). 1877 ledede han
Felttoget mod Satsumaklanens Oprør og slog Saigo
Takamori afgørende paa Øen Kiusjiu. J. viste
i disse Kampe fremragende strategiske Evner
og blev 1878 Chef for Generalstaben. 1884
udnævntes han til Greve. Han deltog derefter med
megen Energi i det indre politiske Liv, var
1885—89 med en kort Afbrydelse
Indenrigsminister og 1889—91 Førsteminister. Som
saadan arbejdede han energisk for Udviklingen af
Japans milit. Styrke. I Krigen mod Kina 1894
førte han den ene af Hærene, fordrev Kineserne
fra Korea og rykkede sejrrigt over Jalufloden
frem mod Mukden. P. Gr. a. Sygdom traadte
han tilbage, men belønnedes for sine Tjenester
i Krigen med Marskalværdigheden og
udnævntes 1895 til Marquis. 1896 repræsenterede han
den jap. Kejser ved Nikolaus II’s Kroning i
Moskva. Han blev derefter Generalinspektør for
Hæren og havde ved sin Virksomhed i denne
Stilling stor Fortjeneste af Hærens udmærkede
Krigsberedskab, der kom Japan tilgode i
Krigen mod Rusland. 1898—99 var han atter
Førsteminister. Som Chef for Generalstaben under
den russ.-jap. Krig 1904—05 ledede han
Felttoget og traf de strategiske Dispositioner. Ved
Siden af Fyrst Ito er J. en af de betydeligste
Personligheder i Japans moderne Historie og
har sin store Del af Æren for Japans hurtige
organisatoriske og milit. Udvikling siden
Omvæltningen 1868. Som Medlem af de gl.
Statsmænds Raad, Genro, vedblev J. op i sin høje
Alderdom at have meget stor Indflydelse,
væsentlig i konservativ og militær Aand. Gennem
40 Aar var han Lederen af Japans
Militærvæsen og Organisation, og Udviklingen af den
glimrende uddannede og veldisciplinerede
Militærmaskine, der sejrede i Krigene mod Kina og
Rusland, var først og fremmest hans personlige
Værk. Som Statsmand var han mere
Organisator og Militær end Politiker. Han var de
konservative Tankers sikre Mand og gik stærkt
imod Indførelsen af vesteuropæisk
Parlamentarisme i Japan med den deraf flg. Partistrid
og indre Splittelse. (Litt.: J. Morris,
Makers of Japan [1906]).
F. de F.

Jamagrod [’jamagråt], Jamburg, By i det
vestlige Rusland, Guv. Petrograd, ved Luga,
er Station paa den baltiske Jernbane, nær
Grænsen mod Estland, og havde før
Verdenskrigen c. 4000 Indb.
G. Ht.

Jamaica [sp. ka’maika, engelsk dзə’meika]
(se Kortet »Vestindien«), den sydligste af de
store Antiller. 10896 km2 med (1911) 831123
Indb. Til J. hører endnu Turks og Caicos
Islands, 430 km2 med (1910) 5615 Indb., og
Cayman Islands, 584 km2 med (1911) 5600 Indb.
Den største Længde fra det vestligste Punkt,
Kap South Negril, til det østligste, Kap Morant,
er 225 km. Nordkysten er overvejende høj og
stejl med kun faa gode Ankerpladser,
Sydkysten er mere tilgængelig, og skønt den flere
Steder følges af Koralrev, har den dog et stort
Antal sikre Havne og fl. Bugter med gode
Ankergrunde. Den vestlige Del af Øen er et
tiltalende, lavt Bakkelandskab, men mod Ø.
stiger Højderne til virkelige Bjerge, bl. hvilke de
skovklædte Blue Mountains (»de blaa
Bjerge«) i Cold Ridge naar 2488 m.
Bjergegnene bestaar af en indre Kerne af
Eruptivbjergarter, dækkede af Kalk- og Sandstene;
den lavere vestlige Del bestaar overvejende af
tertiære Dannelser, og Alluvialdannelser findes
kun i faa, men yderst frugtbare Floddale.
Virksomme Vulkaner findes ikke, derimod en 223
m høj, udslukt Vulkan paa Nordøstsiden. Øen
er rigt vandet, men Floderne, Cobre, Dry
River, Black River m. fl., naar ingen anselig
Længde, og kun den sidstnævnte er sejlbar et
kort Stykke. Klimaet er tropisk, saaledes har
Kingston for Jan. 24,3° og for Juli 27,6°,
Middelekstremerne er 16,3° og 34,5° ; i Bjergegnene
er Temp. selvfølgelig betydelig lavere, i
Newcastle (1160 m o. H.) saaledes henh. 18,3° og
21,2°. Nogen egl. Tørtid hersker ikke, men den
største Regnmængde falder i Maanederne
Maj—Oktbr; karakteristisk er Forskellen i
Nedbørsmængden paa den høje nordøstlige
»Vindside«, hvor den aarlige Nedbør overskrider 200
cm og falder til alle Aarstider, og den lavere
sydvestlige »Læside«, hvor der kun falder
80—100 cm, overvejende i Sommerhalvaaret.
Saaledes er Aarets Nedbør i Kingston 96,4 cm,
hvoraf 73,4 falder i Maanederne Maj—Oktbr.
Skønt Øen ligger uden for det egl. vestindiske
Orkanbælte, er den dog ikke helt forskaanet for
Orkaner. Bjergene er rige paa Skov.
Befolkningen bestaar for den langt overvejende
Del af Negre (630181) og Mulatter (163201),
Resten bestaar af Europæere (15605),
Kinesere (2111), Indiere (17380). Til Trods for
de talrige Missionsselskabers ihærdige Arbejde
er dog endnu c. Halvdelen af Negrene
Hedninger, særlig de saakaldte Maronere ɔ:
Efterkommere af de fra Spanierne i sin Tid
bort-flygtede Negre, der endnu findes i betydeligt
Antal i Øens Indre. En Statsreligion findes
ikke, og foruden Tilhængere af den eng.
biskoppelige Kirke findes talrige Sekterere
(Metodister, Baptister, Herrenhutere o. a.),
Presbyterianere og Katolikker. Oplysningen staar
forholdsvis højt; 1912 fandtes 698 offentlige
Skoler med 98576 Born. Den vigtigste
Næringsvej er Agerbrug, og der dyrkes især Bananer,
Sukker, Kaffe, Kokos, Kakao, Ingefær,
Allehaande, Kinabark, Batater, Majs og mange

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:55:51 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/12/0802.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free