Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jameson, Leonard Share - Jamesone, George - Jamesonit - James-River - James-Te - Jamestown (Byer) - Jamestown (Landingsplads) - Jamieson, John - Jamin, Jules Célestin - Jammerbugt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Officerer skudte, men overgav dem dog snart til
de eng. Myndigheder; han førtes til England
og dømtes her Juli 1896 til 15 Maaneders
Fængsel, men benaadedes allerede Decbr s. A. af
Helbredshensyn og vendte tilbage til Sydafrika.
Han gjorde 1899—1900 Tjeneste i Krigen mod
Boererne, valgtes derefter til Kaplandets
lovgivende Forsamling og blev Direktør for det
store Diamantmineselskab; efter Cecil Rhodes’
Død 1902 blev han Direktør for det
sydafrikanske Selskab (desuden Eksekutor for hans
sidste Villie) og var nu selvskreven Leder for
det »progressive«, d. v. s. eng. Parti i
Kaplandet. Efter dets Sejr ved Valgene blev han
Febr 1904—Jan. 1908 Førsteminister; deltog
1907 i Kolonikonferencen i London, hvor han
udnævntes til Medlem af Gehejmeraadet, og
virkede siden ivrig for Dannelsen af den
sydafrikanske Forbundsstat. Han var 1910—12
Medlem af den lovgivende Forsamling, men
vendte derefter tilbage til England; her blev han
1911 ophøjet til Baronet (Sir).
E. E.
Jamesone [’dзeimsən] (Jamieson), George,
skotsk Maler, f. 1586 i Aberdeen, d. 1644 i
Edinburgh. J. blev uddannet under Rubens i
Antwerpen, virkede derefter i Aberdeen og
endelig i Edinburgh, hvor han saa godt som helt
kastede sig over Portrætmaleriet, medens han
tidligere ogsaa havde malet Landskaber; han
fik talrige Bestillinger baade fra Korporationer
og Private, saaledes fra Edinburghs Magistrat
paa Portrætter af en Række skotske Konger i
Anledning af Karl I’s Besøg i Skotland; af
denne Konge udførte han et større Billede. Hans
rige, dygtige Produktion, kunstneriske
Afstamning fra Antwerpen og hans elegante
Penselføring og Karakterisering har givet ham det
smigrende Tilnavn »den skotske v. Dyck«.
Mange Værker (ogsaa en Del Miniaturer) i skotske
Slotte, Univ. og i privat Eje, en hel
Portrætsuite i Taymouth Castle; i Cullen House findes
et Selvportræt (et andet med Familie er fra
1723). En Del af J.’s Portrætter er stukne i
Pinkerton’s Scottish Gallery or Portraits of
Eminent Persons of Scotland [London 1799).
A. Hk.
Jamesonit [dзeimsə’nit] (Blyantimonit,
Heteromorfit), et graat, metallisk Mineral,
danner oftest naaleformede Krystaller og er
sammensat Pb2Sb2S5; forekommer især i
Cornwall, ogsaa i Harz, Sachsen, Ungarn o. a. St.
Den ældre Betegnelse Fjermalm omfattede
foruden Varieteter af J. ogsaa haarformet
Antimonglans.
(N. V. U.). O. B. B.
James-River [’dзeimz-’rivə], Flod i U. S. A.,
Staten Virginia, udspringer i
Alleghany-Bjergene, gennembryder i en smuk Tværdal de blaa
Bjerge, løber mod SØ. forbi Richmond og
udmunder efter et Løb paa 720 km i
Chesapeake-Bugten. Den har sit nederste Fald ved
Richmond. Tæt oven for Mundingen ligger paa
Sydsiden Havnestæderne Norfolk og
Portsmouth, paa Nordsiden Newport News. Den
brede, tragtformede Munding, der benævnes
Hampton Road, forsvares af Fort Monroe.
G. Ht.
James-Te [’dзeimz-], Labrador- ell.
James-Tea, er de tørrede Blade af Ledum latifolium,
Ericaceæ; J. er i Nordamerika benyttet dels
som Lægemiddel, dels som Tesurrogat.
B. G.
Jamestown [’dзeimzta^un], 1) By og
Sommeropholdssted i U. S. A., Staten New York,
ligger ved den nedre Ende af Chautauqua-Søen
og er meget besøgt af Turister, men tillige et
betydeligt Industricentrum. (1910) 31297 Indb.
2) By i Norddakota ved James- ell.
Dakota-Floden og den nordre Pacifikbane med (1910)
4358 Indb, 3) Tidligere By i den nuv. Stat
Virginia, U. S. A., laa paa den sumpede Halvø,
nu Ø i James River, 60 km oven for
Norfolk. Her grundedes 1607 den første varige
britiske Koloni i Amerika. Stedets Usundhed
og fl. Ildebrande hæmmede Byens Vækst, og
den forfaldt aldeles, da Virginias Regering 1699
flyttedes til Williamsburg.
G. Ht.
Jamestown [’dзeimzta^un], den eneste
Landingsplads paa Øen St Helena i Atlanterhavet,
ligger paa Nordsiden i en snæver Slugt,
gennem hvilken Byen strækker sig som en eneste
Gade. Guvernøren og over Halvdelen af Øens
3600 Indb. bor her.
G. Ht.
Jamieson [’d3eimisan], John, skotsk Teolog
og Sprogmand (1759—1838). Foruden en Del
teol. Arbejder har han udg. det store:
Etymological Dictionary of the Scottish Language (2
Bd, 1808), som 1825 blev fulgt af et Supplement
i 2 Bd. 1879 paabegyndtes en ny Udg., hvori
begge Værker er sammenarbejdede.
(T. L.). L. O.
Jamin [зa’mæ], Jules Célestin, fransk
Fysiker, f. i Termes (Ardennes) 30. Maj 1818,
d. i Paris 12. Febr 1886. Efter sin Studietid
blev han Prof. i Caen, derefter ved Lycée
Condorcet og ved Louis-le-Grand i Paris. Samtidig
med, at han virkede som en ypperlig Lærer,
udfoldede han en stor videnskabelig
Virksomhed. 1852 kom han til den polytekniske Skole
i Paris, hvor han i 29 Aar holdt Forelæsninger,
som han samlede i sin kendte Lærebog Cours
de physique. 1863 blev han tillige Prof. ved la
Sorbonne. Som Fysiker har han især
udmærket sig ved sine Arbejder over Optik,
Magnetisme og Elektricitet. Hans første optiske
Arbejde gjaldt Lysets Tilbagekastning fra
Metalflader; senere opdagede han den elliptiske
Polarisation ved Tilbagekastning fra
gennemsigtige Stoffer i Nærheden af
Polarisationsvinklen. Han har bl. a. konstrueret et meget
anvendt Interferensapparat og en elektrisk
Buelampe. 1868 blev han Medlem af
Paris-Akademiet og 1884 dets Sekretær. Hans Arbejder
findes især i Akademiets Comptes rendus og i
Annales de chimie et de physique.
K. S. K.
Jammerbugt, Skagerrak, den store Bugt
mellem Bulbjerg og Hirshals. Strandbredden er
flad og bred, og langs med Kysten findes en
Række lave Klitter. Parallelt uden for Kysten
ligger Sandrevler, nogle Steder kun et Par,
andre Steder indtil 5; de danner kortere eller
længere afbrudte Banker. Paa den yderste
Revle, der ligger 1/2—2 km fra Land, er der
3—6 m Vand. I den nordlige Del af Bugten
ligger et Par grunde Plader med 6,5 m Vand
i en Afstand af indtil 4 Sm. fra Land.
Strømmen sætter som Regel ind i denne Bugt, og
Søen er ofte urolig. Sejlskibe bør søge at
undgaa den og ikke uden tvingende Nødvendighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
