Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XII: Hvene—Jernbaner / 798 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jannet, Claudio - Janow - Janow, Matthias von - Jansa, Leopold - Jansen, Cornelius - Jansen, Hendrik Willebrord - Jansen, Jens Jonas Elstrand

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Socialreformator Le Play, til hvis Skole og Metode han
sluttede sig, og hvis mest glimrende Medarbejder
og Efterfølger han blev. Sit Ry som
indsigtsfuld og skarpt iagttagende Socialforsker
grundlagde J. med en kritisk Undersøgelse af de
nordamerikanske Fristaters Institutioner,
Sæder og herskende Ideer efter Borgerkrigen:
Les États-Unis Contemporains (1876). Hans
Hovedværker er Le Socialisme d’État et la
Réforme sociale (1889) og Le Capital, la
Spéculation et Finance au XIX siècle (1892). Hans
Synspunkt er katolsk-konservativt, men savner
ikke Blik for Bet. af det økonomiske Livs Frihed
og dets Fænomeners Relativitet.
(K. V. H.). Wt. K.

Janow, Novo Janovsky, By i Polen,
Guv. Lublin, 60 km S. f. Lublin ved Sau’s
Tilløb Bjæla. c. 8000 Indb.
G. Ht.

Janow, Matthias von, en Forløber for
Huss, d. 30. Novbr 1394. Han blev tidlig dybt
grebet af Milicz fra Kremsier’s Forkyndelse og
virkede i hans Aand i Prag, hvor han 1381 blev
Domherre. Han havde et klart Blik for
Kirkens Fordærvelse og for Nødvendigheden af en
Reformation og udtalte sine Tanker herom i
en Rk. Afh.: Regulæ veteris et novi testamenti.
Han bekæmpede de mange Menneskepaafund
(Reservationer, Eksemptioner o. s. v.), den
overdrevne Billed- og Relikviedyrkelse og
viste hen til Kærligheden til den korsfæstede
Kristus, til Efterfølgelsen af ham i Livet og til
den hellige Nadver som de bedste Midler mod
saavel den enkelte Kristnes som Kirkens
Fordærv. (Litt.: A. Hauck, »Kirchengeschichte
Deutschlands« V [1920]).
(J. P. B.). A. Th. J.

Jansa [’jan∫a], Leopold, bøhm. Violinspiller
og Komponist (1795—1875), virkede en
Aarrække i Wien som Medlem af Hoforkesteret og
som Kvartetspiller, tog 1849—68 af politiske
Grunde Ophold i London, hvor han nød stort
Ry som Violinvirtuos og bl. sine Elever talte
Wilhelmine Neruda, senere Lady Hallé; med
Amnesti vendte J. tilbage til Wien, hvor han
forblev til sin Død. J. har efterladt talrige
Violinkompositioner; de er skrevne i en flydende
Stil, men tjener væsentlig Virtuosformaal.
W. B.

Jansen, Cornelius, rom.-kat. Teolog, f.
28. Oktbr 1585
i Ackoy i
Holland, d. 6. Maj
1638. Han
studerede
Filosofi og Teologi i
Louvain, drog
over til
Bayonne for
sammen med sin
Ven
Duvergier at studere
Kirkefædrene,
særlig
Augustin, og under
Indtrykket af
disse Studier
modnedes hos
begge Tanken
om at tilstræbe
en Reform af Kirken over for den særlig i
Jesuitismen fremtrædende Udartning. I denne

C. Jansen.

Retning arbejdede han, siden 1630 som Prof,
i Louvain. Dog bekæmpede han ogsaa
Protestanterne og blev til Tak for et heftigt Skrift
i Anledning af det Forbund, som Richelieu
havde sluttet med Protestanterne mod Spanien,
af den sp. Konge 1636 gjort til Biskop af
Ypres. Hans Hovedværk »Augustinus« udkom
først efter hans Død 1640, og deri hævdede han
den augustinske Lære om Menneskenaturens
Fordærvelse, Villiens Ufrihed og Guds
Forudbestemmelse over for saavel den aristoteliske
Filosofi som den herskende, af Jesuitterne
hævdede Pelagianisme. Denne Bog gav
Anledning til de jansenistiske Stridigheder (se
Jansenisme). (Litt.: C. Callewaert,
Jansenius d’Ypres [Louvain 1893]).
(J. P. B.). A. Th. J.

Jansen, Hendrik Willebrord, holl.
Maler, f. 12. Decbr 1855 i Nijmwegen. J. har
sit anerkendte og udmærket opdyrkede
Speciale i Gade- og Kanalbilleder fra Holland. Han
er Elev af Amsterdam-Akademiet.
A. Hk.

Jansen, Jens Jonas Elstrand, norsk
Præst og Forf., f. i Haabøl 8. Marts 1844, d.
1. Aug. 1912, blev Student 1861, cand. theol.
1868, var 1873—83 personel Kapellan i
Skjeberg, derefter til 1890 Sognepræst i Vartejg og
endelig til Udløbet af 1897 Sognepræst i Røken.
En nervøs Sygelighed, som angreb ham kort
efter Andeneksamen og senere ofte standsede,
altid hemmede hans Studier og Virksomhed,
hindrede den højt og ejendommelig begavede
Mand fra at gøre den glimrende Karriere,
hvorom hans Ungdom gav Løfter. Han var fra
Barndommen af stærkt religiøst bevæget — i
10 Aars Alderen skrev han sin første Prædiken
om det selvvalgte Emne: »Hvorledes jeg
tænker mig, at Apostelen Paulus talte til
Hedningerne« —, men han var dog i sine første
Universitetsaar mere tiltrukken af Græsk,
Filosofi og Æstetik end af Teologi. Men da
han først var kommen i praktisk gejstlig
Virksomhed, viste det sig, at han som Sjælesørger,
teologisk Forf. i de kirkelige Tidsskrifter og
navnlig som Prædikant var en betydelig og
ejendommelig Kraft, der øvede en
fremtrædende og varig Indflydelse, hvor han virkede.
Ligesom hans Prædikemaade var helt forsk.
fra den gængse, saaledes bar hans Skr Bud
fra en Aand, der tænkte dybt, iagttog skarpt
og levede med i sin Samtids Bevægelse. Uden
for sine Sognebørns og Kaldsbrødres Kreds var
han dog lidet kendt, før hans »Elleve
Hverdagsprædikener« udkom 1890 (3. Opl. 1897,
overs. paa Svensk, Tysk og Finsk). Deres
Ejendommelighed er betegnet ved Titelen. J. brød
med den gl. højtidelige Prædikenstil og talte til
sine Tilhørere i Dagligtalens jævne Sprog. En
anden Ejendommelighed ved hans Prædikener
var, at de var korte og derfor saa vel egnede
til Oplæsning i Hjemmene. Endelig veg han
ikke tilbage for paa Prædikestolen at drøfte
de mange religiøse Problemer, som gennem
Litteratur og Presse havde trængt sig ind paa
alle dannede Mennesker, og som Forfatteren
selv havde maattet kæmpe sig igennem. I disse
Kampe giver han os et Indblik i sine
Livserindringer »Oplevet og tænkt« (1909, 5. Oplag).
Han udgav en lang Rk. smaa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>