Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Janssen, Luplau - Janssen, Peter Johann Theodor (m. fl.) - Janssen, Pierre Jules César - Janssens, Abraham - Janssens (Janson), Cornelis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Janssen, Luplau, dansk Maler, f. 15. Juni
1869 i Sørbymagle, Malersvend 1889, Elev af
Akademiet 1887—91. Udstillede første Gang
1890, flg. Aar en Malkepige og et Portræt af
Søsteren, 1894 et Dobbeltportræt af sine
Svigerforældre. Betydeligst er dog hans ret store
Billede af dansende Piger ved Skarritsø,
udstillet paa den frie Udstilling (1904). Han har
malet forsk. Portrætter, saaledes Søren
Kierkegaard (1902), Arkitekten Vilh. Dahlerup (1902,
til Udstillingskomiteen), Telegrafdirektør Peter
Faber (1906) og Forfatteren Zacharias Nielsen
(1918, tilh. Frederiksborgmus.). I øvrigt har
han udstillet en lang Rk. af Figurbilleder og
Landskaber, hvortil han i 1910 havde fundet
en Del af sine Motiver i Frankrig. Han har
virket en Del som Tegnelærer, dels privat, dels
ved en Kommuneskole, ved det tekn. Selskabs
Skole, og 1905—11 ved Akademiet. Har desuden
taget Del i Ledelsen af Foreningerne Dekorativ
Kunst og Grafisk Kunstnersamfund.
P. J.
Janssen, 1) Peter Johann Theodor,
tysk Historiemaler, f. 12. Decbr 1844 i
Düsseldorf, d. 1908. I sin Fødeby oplærtes han først
af Faderen, Kobberstikker T. W. Th. J., senere
paa Akademiet (C. Sohn og Bendemann) og
blev 1877 Prof., 1895 Akademidirektør. Hans
Kunst fulgte i Beg. det Bendemann’ske
Monumentalmaleri, paavirket af Cornelius’ Kartoner,
men sugede mest Næring fra Rethers dram.
Kunst. Han slog afgørende igennem med
Vægbillederne (Hermann Cheruskeren’s Historie)
i Krefelds Raadhus (1869—73), udsmykkede
Bremens Børs (1872) med den figurrige
Komposition »Østersøprovinsernes Kolonisering« og
malede i en af Berlin-Galeriets Cornelius-Sale
en Frise fra Prometheus-Myten. Først med en
Cyklus i Erfurt-Raadhuset (fuldendt 1881) fik
hans tankerige og hist. omhyggelige Kunst et
velgørende Plus i en mere kraftig og
virkningsfuld Kolorit. Bl. senere Værker: tre
Slagbilleder (Fehrbellin etc.) i Berlins Tøjhus,
storladne Fresker, »Menneskehedens Historie«, i
Düsseldorf-Akademiets Aula (efter mange Aars
Arbejde fuldendte 1898), Freskecyklus til Univ.
i Marburg m. v. I Berlins Nationalgaleri ses
et Portræt af Feltmarskal v. Bittenfeld, i
Düsseldorfs Gal. »Munken Dodde i
Worringen-Slaget« (1893).
2) Broderen Karl J., Billedhugger, f. 1855,
uddannet paa Düsseldorfs Akademi, selv Prof.
der fra 1893, har bl. a. skabt en Del
Gravskulptur og Kejser Vilhelm-Monumentet i
Düsseldorf (1896).
A. Hk.
Janssen [зã’sæn], Pierre Jules César,
fr. Astronom, f. 22. Febr 1824 i Paris, d. 23.
Decbr 1907 i Meudon, var 1865—71 Prof. i
Fysik ved École spec. d’architecture. J. har
hovedsagelig beskæftiget sig med Studiet af
Solen og har i dette Øjemed observeret de fleste
totale Solformørkelser i 1860—80’erne. Under
Iagttagelse af Formørkelsen 1868 i Indien fik
han Ideen til den af ham anviste Metode til at
observere Solprotuberanser ogsaa, naar Solen
ikke er dækket af Maanen, altsaa uden for
Solformørkelser — en Metode, der samtidig og
uafhængig blev udtænkt af Norman Lockyer.
Akademiet i Paris, hvoraf J. blev Medlem 1873,
gav ham for denne Opdagelse Lalande’s Pris,
af Royal Society i London fik han 1877
Rumford-Medaillen. Studiet af de telluriske Linier
i Solspektret, der blev opdagede af ham i
1860’erne, og Spørgsmaalet, om Solen indeholder
Ilt, har drevet ham til at foretage talrige
Bjergbestigninger for under tyndere Luft at iagttage
disse Linier i Spektret. 1891 besteg han Mont
Blanc og har her i 4810 m’s Højde indrettet
sig et Observatorium, hvor han har foretaget
talrige Maalinger til nærmere Belysning af
disse Ting. 1876 oprettede den fr. Stat et
astrofysikalsk Observatorium i Meudon med J. som
Direktør, og han har i denne Egenskab udg.
Annales de l’observatoire d’astronomie physique
de Paris sis Parc de Meudon, I—III
(1896—1906), hvor han har meddelt talrige mindre
Afh. af astrofysikalsk Indhold. J.’s øvrige
talrige astrofysikalske Publikationer er udgivne af
Videnskabsselskabet i Paris. Siden 1873 var J.
Medlem af Bureau des longitudes, og 1895—97
fungerede han som Præsident for Société
astronomique de France. Til dette skænkede han
1896 et større Beløb, hvorfor blev indstiftet
Prix J., der uddeles, som Regel hvert Aar, paa
Selskabets Generalforsamling for fortjenstfulde
astron. Arbejder.
J. Fr. S.
Janssens, Abraham, kaldet J. van
Nyussen, flamsk Maler, f. i Antwerpen c.
1575, d. smst. 1632, var Elev af J. Snellinck,
optoges 1601 i sin Fødebys Malergilde (Dekan
1606—07), gik til Italien og indskreves der som
Medlem af »Romanisterne«’s Selskab. J. tilhørte
den ældre flamske Skole af italieniserende
Retning, var en dygtig Kunstner med
Herredømme over Form og Farve og mente som
Talsmand for det gode gamle at kunne hævde sig
en Stilling sideordnet med sin maleriske
Modstander i Antwerpen, Rubens. Han kom i alt
Fald til at udfolde en rig Virksomhed i
Belgien, hvad de mange Værker i Antwerpens o. a.
flanderske Kirker vidner om. Desuden malede
han mytologiske og allegoriske Billeder. I
Antwerpens Mus. »Kongernesi Tilbedelse«,
»Madonna«, »Scaldis« (Allegori over Schelde), i
Bryssels Mus. »Tro og Haab støtter
Alderdommen«, i Kaiser-Friedrich-Mus. i Berlin
»Vertumnus og Pomona«, »Meleager og Atalante«
(Dyr og Frugter malet af F. Snyders,
Blomster af J. Brueghel), »Kristi Gravlæggelse« og
»Madonna« i Antwerpens Karmeliterkirke o. m.
a. solide, men ikke stærkt interesserende
Værker.
A. Hk.
Janssens (Janson), Cornelis, kaldet
J. van Ceulen, Portrætmaler, f. i London
1593 af flamske Forældre, d. c. 1664. J.
virkede sin meste Tid i London, hvor han vandt
anset Stilling og begunstigedes af Hoffet (bl. a.
fl. Portrætter af Jakob I), om end hans Stjerne
maatte dale ved v. Dyck’s Bosættelse i samme
By. Han uddannede sig i øvrigt netop under
v. Dyck (og P. van Somer) og viste i sin
dygtige Kunst med den sikre Tegning og fine
Opfattelse noget af den v. Dyck’ske Elegance og
holdningsfulde Stil. Under Borgerkrigen forlod
han England, blev Medlem af Middelburgs
Malergilde og virkede desuden i Haag, Utrecht og
Amsterdam J. er særlig rigt repræsenteret i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
