Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XII: Hvene—Jernbaner / 804 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Januarkundgørelsen - Januarministeriet - Janus

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Eider-Systemet og Junigrundlovens Udvidelse til at
gælde ogsaa S. f. Kongeaaen hindredes. En saadan
Ordning opnaaedes ved Overenskomst mellem
Udenrigsminister Bluhme og de tyske
Stormagteris Regeringer og fastsloges ved J.
Hovedtrækkene i denne var, at der intet særlig
Fællesskab maatte være hverken i Forfatning
ell. Styrelse mellem Slesvig og Kongeriget ell.
mellem Slesvig og Holsten indbyrdes. Særlige
Forfatninger skulde gives for Slesvig og
Holsten, og Stænderforsamlingen skulde
genoprettes. Alle Monarkiets Landsdele skulde omfattes
af een Forfatning for de fælles Anliggender,
der skulde indrettes saaledes, at ingen
Landsdel inden for Monarkiet blev nogen anden
underordnet. J., for hvilken Rigsdagen bøjede sig
uden dog udtrykkelig at anerkende dens
Lovlighed, blev Grundlaget for den flg. Tids
Forsøg paa en Forfatningsordning for Monarkiet
og for den endelige Fællesforfatning af 2. Oktbr
1855. Fra de tyske Stormagters og det tyske
Forbunds Side rejstes imidlertid Klage over,
at J. var tilsidesat ved nævnte Forfatningslov,
og dette førte 1863 til aaben Konflikt mellem
Danmark og Forbundet.
N. N.

Januarministeriet kaldtes det Ministerium,
som dannedes 27. Jan. 1852 med
Januarkundgørelsen som Program, og hvis ledende
Medlemmer var Premierminister og
Udenrigsminister Bluhme, Finansminister Sponneck
og Ministeren for Holsten Karl Moltke.
Ministeriet gennemførte heldig Lovene om
Toldenheden og om Tronfølgen, men kom, navnlig
efter at A. S. Ørsted 21. Apr. 1854 var
blevet dets Chef, i skarp Konflikt med Rigsdagen
paa Spørgsmaalet om Ordningen af
Fællesforfatningsforholdene og fratraadte 12. Decbr 1854.
N. N.

Janus, gammel italisk Gud, som tænktes at
vaage over Husets Indgang. Ordet J., nær
beslægtet med janua (Dør), menes opr. at have
været Betegnelse for den ndf. omtalte
ældgamle Portbygning
ved Forum
Romanum og herfra at
være gaaet over
til at blive et Navn
paa den Gud, som
var knyttet dertil.
Ved Siden af
Arnen, der stod
under Vesta’s
Beskyttelse, var Døren
det St. i
Oldtidsboligen, som
Folketroen tillagde størst
Bet. J. og Vesta
indtog derfor den
fornemste Plads bl.
de Guddomme, til hvis Varetægt Huset var
betroet. Om J.’s Dyrkelse i det huslige Liv i gl Tid
vides dog kun lidet; ligeledes er
Overleveringen om hans Kultus, uden for Rom højst
mangelfuld. Men des rigere er vor Kundskab om J.’s
Stilling i den romerske Statsreligion. Den
romerske Stats ældgamle Midtpunkt, Forum
Romanum, forestillede man sig som
Romerfolkets ideelle Hjem; her fandtes derfor

Fig. 1. Revers af en Mønt, præget under Nero til Minde om Janus-Bygningens Lukning.

Fig. 2. Støbt romersk As.

Statens Arne (Vesta’s Helligdom), og den opr.
Hovedindgang paa Nordsiden dannedes af en
Portbygning, hvori J.’s Billede havde Plads.
Denne Bygning, der selv betegnedes med
Navnet J., skulde efter Traditionen være opført af
Kong Nuffla, hvem Folketroen tillagde
Statsreligionens
Organisation.
J.’s Billede,
der stod heri,
havde to
Ansigter, det ene
vendt mod Ø.,
det andet mod
V.
Portbygningen findes
gengivet paa
Mønter fra
Nero (se Fig.
1), J.’s Hoved
paa de gl.
støbte
Kobbermønter (se
Fig. 2). Som Dørens Vogter holdt Guden i
Hænderne en Nøgle og en Stok. Til denne
J.-Bygning knyttede sig fra ældgammel Tid den Skik,
at Portene holdtes aabne i Krig og lukkedes i
Fred. Oprindelsen til denne Skik var i den
historiske Tid glemt, og man søgte at forklare
den paa forsk. Maade; sandsynligvis ligger den
Forestilling til Grund, at Hjemmets Dør maatte
staa aaben, saa længe nogen var fraværende,
og kun lukkedes, naar alle var vel hjemme.
P. Gr. a. den stadige Krigstilstand, hvorunder
Romerfolket levede Aarhundreder igennem, var
det kun faa Gange, at J. blev lukket; det skete
efter Traditionen under Numa, fremdeles Aar
235 f. Kr., tre Gange under Augustus, under
Nero (til Minde herom er Mønten Fig. 1
præget) og siden oftere. I Tidens Løb opførtes
fl. andre J.-Bygninger ved Indgangene til
Forum; gl. Helligdomme havde J. desuden paa
Højen Janiculum, hvor Sagnet lod ham
modtage den af Jupiter fordrevne Saturnus, o. a.
St. i Rom. Tidlig udviklede sig den
Forestilling, at J., Indgangens Gud, overhovedet var
Guden for al Begyndelse; Tider, der særlig var
helligede ham, var derfor Morgenstunden
(hvorefter J. tilbades med Navnet Matutinus),
Maanedens første Dag (Calendæ) og Aarets
Begyndelse, ligesom dets første Maaned
(Januarius) havde Navn efter ham. Da J. paakaldtes
ved Begyndelsen til enhver Gerning, tillagde
man ogsaa til Dels ham den første Opfindelse
og Indførelse af alle Haande Handlinger, der
var nødvendige for Mennesket (Tale,
Agerdyrkning, Byggekunst o. s. v.); ogsaa Fødselen
tænktes som Livets Begyndelse at staa under
J.’s Varetægt. P. Gr. a. den ovenn. Skik at
aabne J.-Bygningen i Krigstid kan J. findes
regnet med til Krigens Guddomme, en
Forestilling, der dog næppe er gl og ikke har sat
sig Spor i Religionen. Den første i hver
Maaned og særlig den 1. Jan. bragtes der J. Ofre
bestaaende i Kager og Vin; ved Festen
Agonalia (9. Jan.) ofredes der ham en Vædder; ogsaa
enkelte andre Dage i Aaret nævnes i de rom.
Kalendere som helligede J. En særlig Præst

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>