Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Janus - Janus-Hoved - Janus Pannonius - Jan van Gent - Janville - Janzon, Per - Jaord - Jaotshou - Jap - Japan - Japan (Naturforhold)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
havde J. ikke; Hovedofringerne til ham
forrettedes af Rex sacrorum (s. d.). De Myter og
Sagn, som knyttede sig til J., var faa og uden
væsentlig Bet. Som Begyndelsens Gud havde
J. selv ingen Forældre. Naar han
sammenstilledes med andre Guddomme, nævnedes han i
Reglen først. Til Helligdommen ved Forum
knyttede der sig det Sagn, at J., da Sabinerne
var ved at storme Forum, værgede Indgangen
ved at lade en hed Svovlkilde vælde frem,
hvorved deres Fremtrængen standsedes. Som
ovf. nævnt afbildedes J. med dobbelt Ansigt,
hvad man forklarede ved en Henvisning til, at
J. var den aarvaagne Gud, der maatte se baade
frem og tilbage. Mulig er dog J.-Billedet
opstaaet ved en Paavirkning fra de gr. Hermer,
der opstilledes ved Husenes Indgang, ved Veje
o. lgn. St. og jævnlig havde dobbelt ell.
flerdobbelt Hoved. Paa etruriske Mønter findes
afbildet et J.-Hoved med en Hat af samme Art
som den, Hermes bar i græske Fremstillinger.
C. B.
Janus-Hoved (Janiceps) er en Form af
Dobbelmisfoster, hvor de to Fostre er
sammenvoksede ved Rygfladerne, saa Ansigterne
vender til modsatte Sider. De er enten dødfødte
ell. dør i alt Fald meget snart efter Fødselen.
S. B.
Janus Pannonius, ung. Humanist
(1434—72), blev 1459 Biskop i Fünfkirchen, deltog 1464
i Felttoget mod Tyrkerne, indlod sig 1471 i en
mislykket Sammensværgelse, som hans Onkel
havde stiftet mod Kong Matthias, og maatte
flygte til Kroatien, hvor han døde i Bärenburg.
En Udgave af hans Værker, som udmærker
sig ved stor Formfuldendthed, udkom 1784 i
Utreeht (2 Bd), forøget ved Tillæg i Abel’s
»Analecta« (18S0).
Jan van Gent, et af Søfolk alm. benyttet
Navn for Sulen.
Janville [зã’vil], se Martel de J., G. de.
Janzon, Per (Pelle), sv. Operasanger
(Basbuffo), f. i Norrköping 4. Novbr 1844, d.
i Sthlm 20 Oktbr 1889, blev 1863 Student i
Upsala og debuterede 1870 paa Operaen i Sthlm
som Figaro i »Figaro’s Bryllup«. J. var af
Naturen rigt begavet; en prægtig Stemme, et
uopslideligt Humør, en naturlig og
umiddelbar dramatisk Fremstillingsevne i Forbindelse
med en sjælden tydelig og klar Tekstudtale
gjorde ham som skabt til det store komiske
Basrepertoire: Leporello, Figaro, Bartholo,
Plumkett i »Martha«, Falstaff i »De lystige
Koner« o. s. fr. I private Kredse havde han et
stort Navn som Bellinan-Sanger. I Kbhvn
optraadte J. 1886 ved det sv. Operaselskabs
Gæsteforestillinger paa Dagmarteatret, bl. a. som
Direktøren for Linedansertruppen i
»Diamantkorset«.
S. L.
Jaord. Medens alm. Trolovelse (s. d.) skulde
ske i Overværelse af Præsten og 5 andre
Vidner, foreskrev D. L. 3—16—11 en særlig
Trolovelsesform, der gjaldt for Adelen og dem,
som lige ved Adelen agtes, »hvor begge
Parterne i seks af fælles Venners Nærværelse
tilsiger hverandre Ægteskab og giver hinanden
fuldt Ja-Ord«. J. er afskaffet ved Grl. 5. Juni
1849 § 97 (Grl. 1915 §90).
(Ludv. H.). P. J. J.
Jaotshou, By i Sydkina, Prov. Kiangsi,
nær ved Mundingen af Kan-kiang i
Pojang-Søen, c. 360000 Indb. I Nærheden ligger den
store kejserlige Porcelænsfabrik
Kingteshin.
M. V.
Jap, se Yap.
Japan (hermed 1 Kort »J. og Korea«),
Kejserdømme i Østasien, bestaaende af 4 større
foruden c. 3900 mindre Øer og Klipper, har et
Areal af 382415 km2 med (1912) 52200685 Indb.,
hvilket giver den betydelige Folketæthed af
139 pr km2. Af Japanerne kaldes Landet Dai
Nippon ell. Nippon, hvilket betyder
»Solopgangens Land« ɔ: Orienten. Kineserne
derimod kalder det Djipönn-kwo, hvoraf
Opdagelsestidens Navn, Zipangu, er opstaaet
og af dette igen den moderne europæiske
Betegnelse J.
| Oversigt over Indholdet. | |
| Side | |
| Naturforhold | 805 |
| Klima | 807 |
| Plantevækst og Dyreverden | 808 |
| Befolkningsforhold | 810 |
| Forfatning, Forvaltning og Finansvæsen | 813 |
| Industri | 814 |
| Handel og Omsætning | 815 |
| Landbrug | 817 |
| Andre Næringsveje | 818 |
| Religion | 819 |
| Hær og Søværn | 820 |
| Mønt, Maal og Vægt | 822 |
| Hetsvæsen | 822 |
| Sprog | 823 |
| Litteratur | 825 |
| Kunst og Kunstindustri | 829 |
| Historie | 931 |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
