Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Japan (Naturforhold) - Japan (Klima)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Lavaudbrud fandt Sted 1783, ved hvilket 48
Landsbyer blev ødelagte. Mellem disse
vulkanske Bjerge findes imidlertid lavtliggende
Sletter, saa at netop denne Egn hører til dem, hvor
Terrainforholdene frembyder mindst
Hindringer for Forbindelsen mellem Øst- og Vestkysten,
idet Pashøjden kun er 1025 m. Foldebjergene
kan adskilles i en indre og en ydre Zone, af
hvilke den indre strækker sig som en temmelig
sammenhængende Kæde langs Kysten af det
jap. Hav. Den har navnlig i sin sydlige Del en
paafaldende Mangel paa Længdedale, er rig
paa kedelformige Indstyrtninger og paa ældre
og yngre Eruptiver. I den sydlige Del af Kæden
kan man tydelig erkende et centralt Bælte af
krystallinske Skifre, der paa begge Sider
omgives af palæozoiske og mesozoiske Lag. Paa
Nordhondo hersker de samme Forhold, kun er
Kæden der i langt højere Grad (forstyrret og til
Dels dækket af Eruptiver. Bl. de plutoniske
Bjergarter kan fremhæves Granit, der paa fl.
St. danner langstrakte Bælter; fremdeles
Diabaser, Porfyrer og Trakytter.
Gennemsnitshøjden er paa Kiushiu og Vesthondo under 1000
m, først hinsides Biva-Søen findes betydeligere
Højder, saasom Vulkanerne Ontake (3004
m), Norikuradake (2992 m) og
Hakusan (2687 m), alle beliggende nær ved den
store Tværspalte. Ogsaa hinsides denne findes
fl. mægtige Vulkaner, bl. hvilke Nantai (2453
m) og Bandai (1840 m), der havde et
Udbrud 1888, hvorved 461 Mennesker omkom, og
Floderne Nagasegawa og Bivasava blev
opdæmmede af den udkastede Aske, saa at de
forvandledes til Søer. Ogsaa den nærliggende
Shirane (2618 m) er bekendt for et Udbrud
1882. Længere mod N. er Højden
gennemgaaende ringere; dog findes fl. høje Vulkaner,
hvoriblandt Tshokai San (2156 m) og
Ganju San (2050 m). Den ydre Zone er langt
smallere end den indre, den er langt stærkere
foldet og fattig paa Vulkaner. Paa Grænsen
mod den indre Zone dannes den af
krystallinske Skifre, uden for hvilke følger palæozoiske
og mesozoiske Lag. I Højde staar den ikke
tilbage for den indre Zone; til den hører
Kiushiu’s højeste Bjerg, Vulkanen Kirishima
(1672 m), og paa Shikoku naar
Ishidsutshi San en Højde af 2355 m og Tsurugi
Jama 2241 m. Fra Shikoku fortsættes denne
Kæde paa Halvøen Kii, hvor den kulminerer i
Omine San (1882 m). Hinsides
Owari-Bugten bøjer den mod N. langs med Randen af den
store Tværspalte og hæver sig til mægtige
Højder, saasom Shirane San (3094 m) og
Akaishi Jama (3093 m), begge bestaaende
af palæozoiske Sedimenter og de højeste Toppe
i J. næst efter Fusi Jama. N. f. den store
Tværspalte er denne Zone sænket og dækket
af tertiære Sedimenter paa en længere
Strækning N. og Ø. f. Tokio-Bugten; denne
Sænkning er J.’s eneste større Stykke Lavland.
Længere mod N. kommer den atter frem i
Abukuma-Bjergene, forsvinder paa ny i
Sendai-Bugten og kommer igen frem hinsides
denne under Navn af Kitakami-Bjergene,
hvis højeste Punkt, Hajatshine San, har
en Højde af 2000 m og bestaar af palæozoiske
Sedimenter. Paa Jeso genfindes de samme to
Zoner som i det egl. J. Til den indre hører det
sydvestlige Hjørne af Øen, hvor de palæozoiske
Lag i Sengen Jama er pressede op til en
Højde af 1083 m. Ø. herfor følger et stærkt
vulkansk Bælte paa begge Sider af Vulkanbugten,
hvor Shiribetsu naar en Højde af 1580 m.
Længere mod Ø. kommer et mesozoisk Bælte.
Den ydre Zone bestaar ligesom paa Shikoku
og Hondo af et vestligt Bælte af krystallinske
Skifre, hvorefter følger et palæozoisk Bælte.
Til denne Del af Øen hører de højeste
Bjergtoppe: Tokatshi Take (2500 m)
og Ishikari Take (2350 m). Begge disse
to Zoner kommer igen i Sachalins vestlige
og østlige Kæde. I den østlige Del af Jeso
begynder en Kæde fra V. til Ø., som fortsætter
sig videre over Kurilerne. I denne Kæde ligger
paa Jeso Vulkanen Nutapkautsnipe
(2285 m). Kurilerne er helt og holdent
vulkanske. De besidder 23 Vulkankegler, af hvilke 16
endnu er virksomme. Ligeledes er Øgruppen
Shitshi To vulkansk, Den ligger i Forlængelser
af den store Tværspalte paa Hondo og
fortsættes i de ligeledes vulkanske Bonin-Øer. Paa
Søer er J. fattig, den eneste betydelige er
Biva-Søen paa Hondo. Floderne kan som
Følge af Landets ringe Bredde ikke have nogen
betydeligere Længde ell. Vandføring og spiller
som Følge heraf kun en mindre betydelig Rolle
for Samfærdselen. De har næsten alle i deres
øvre Løb et stærkt Fald og en rivende Strøm,
det korte nedre Løb er sædvanlig rigt paa
Sandbanker. Bl. de større Floder kan nævnes
Kitakami, der løber ud i Sendai-Bugten,
Jedo og Sumida, der falder ud i
Tokio-Bugten, Jodo, der danner Afløbet for
Biva-Søen og er sejlbar for fladbundede Dampere
fra Osaka til Kioto, hvorfra en 1886 anlagt
Kanal fører til Biva-Søen. Paa Vestkysten er
Shimano den største Flod, paa Jeso den
lakserige Ishikari. (Litt.: Naumann,
»Über den Bau und Erstehung; der jap. Inseln«
[Berlin 1885]; Harada, »Versuch einer
geotektonischen Gliederung der jap. Inseln« [Tokio
1886]; samme, »Die jap. Inseln, eine
topographisch-geologische Übersicht« [Berlin 1890];
Outlines of the Geology of J. [Tokio 1902];
Imperial geological Survey of J. [Tokio 1904]).
M. V.
Klima.
Da J. strækker sig gennem 29 Breddegrader,
er det en Selvfølge, at Klimaet maa være
overordentlig forskelligt i den nordlige og den
sydlige Del af Landet. I det hele kan dog J.’s
Klima betegnes som et mildt Øklima, der
navnlig viser en stærk Modsætning til det ovf.
liggende asiatiske Fastland med dets strenge
Klima og store Ekstremer, men som dog er
meget koldere end Klimaet i Europa paa
tilsvarende Breddegrader. I sine
Vindforhold er J. ganske afhængig af de
barometriske Tilstande paa Fastlandet, hvor der om
Vinteren hersker overordentlig høj
Barometerstand, medens Lufttrykket om Sommeren er
langt ringere end over Oceanet, hvoraf følger
vekslende Monsuner. I Vintermaanederne
blæser nordlige og vestlige Vinde med en saadan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
