Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Japan (Plantevækst og Dyreverden) - Japan (Befolkningsforhold)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
findes den mest brogede Blanding af
Løvtræer. Foruden nordiske Slægter træffes
enkelte haardføre Arter af subtropiske Slægter.
Kurilernes Plantevækst danner
et Bindeled mellem Nord asien og J.’s alpine
Region. Den mest karakteristiske Plante er
den nordøstasiatiske Fyr (Pinus Cembra), der
danner lave Krat. Særlig interessant er det,
at der paa disse Øer forekommer en Græsart
af Bambuseernes Gruppe, Arundinaria
kurilensis. (Litt.: Engler, »Beiträge zur Flora
des südlichen J. und der Liukiuinseln« [i
»Botanische Jahrbücher«, Leipzig 1885]; Rein,
»J.«, I [Leipzig 1881]; Nakamura, »Die
japanische Waldflora« [i »Untersuchungen aus
dem forstbotanischen Institut«, München, III];
Yokoyama, »Untersuchungen über die
Pflanzenzonen J.’s« [»Petermanns
Mittheilungen, 1887]).
Den jap. Landfauna er nær beslægtet
med Nordkinas og Mantshuriets. Habituel Lighed
med den europ. Fauna træder frem i næsten
alle Dyreklasser, Artsfællesskab især bl.
Rovdyr, Rovfugle, Vandfugle og Frøer. I det hele
maa den jap. Fauna betegnes som rig, særlig
i Insektverdenen hersker en forbavsende
Rigdom paa Arter og Individer. Af Pattedyr
findes, Formosa ikke medregnet, c. 50 Arter,
bl. hvilke en Abe (Inuus speciosus) er af
særlig Interesse. Den forekommer lige op til
Tsugaru-Strædet og generer ikke lidet
Beboerne ved fra Skovene at foretage Røvertog
mod de dyrkede Marker. Flagermusene er
repræsenterede af 10 Arter, hvoraf 2
frugtædende. Af Insektædere findes 6 Arter, hvoriblandt
Muldvarpen (Talpa Wogura) har Krav paa
særlig Interesse. Katte mangler ganske. Bjørnene
er repræsenterede af 3 Arter. Af Hunde
forekommer Ulv og Ræv samt en frugtædende
Hundeart (Nyctereutes viverrinus), der lever paa
lgn. Maade som Grævlingen i Bakkelandet og
nær ved Byerne. Den leverer et værdifuldt
Pelsværk og bliver spist. Grævlingen
repræsenteres af Meles Anakuma. De almindeligste
Maarer er Mustela melampus og Mustela itachi
samt Odderen Mustela itachi er et meget
nyttigt Dyr, idet den med Forkærlighed opholder
sig paa Husenes Tage, hvor den jager Rotter.
I Skovene findes 2 Arter af Egern og 2
Flyveegern, en Syvsover (Myoxus elegans). Musene
er baade arts- og individrige, ganske særlig er
Rotten hyppig. Den mangler næppe i noget
Hus og er en ren Landeplage. Haren er
udbredt alle Vegne, men er ikke særlig talrig.
Af Artiodaktyler findes Vildsvin, Hjort og
Antilope. Vildsvinet er særlig hyppigt mod N.
Hjorten er ligeledes talrigst paa Jeso.
Fuglene er endnu langtfra tilstrækkelig
undersøgte, man kender henved 400 Arter i det egl.
J., c. 150 Arter fra Formosa, men endnu vil
der sikkert findes mange ny Arter. Bl. de
talrige Arter af Spurvefugle findes kun faa
gode Sangere; bl. disse indtager den japanske
Nattergal (Cettia cantans) den mest
fremragende Plads. Duerne er meget talrige, særlig
hyppig er Columba intermedia. I
Bjergskovene forekommer Urhøns (kun kendte fra Jeso)
og Jærper samt 4 Fasaner (Phasianus
versicolor og Sömmeringi). Paafuglen er indført,
men holdes sjælden som Husfugl. Af Vadefugle
er Traner og Hejrer meget hyppige. Næppe
noget andet Dyr, Skildpadden maaske
undtagen, træffes saa hyppig i jap. Billedbøger og
paa forsk. Industrigenstande som Hejren.
Strandløbere, Bekkasiner, Maager, Ænder og
Gæs er alm. ved Kysterne. Af Krybdyr
forekommer Trionyx stellatus i Floder og
Damme i den sydlige Del af Landet, medens en
anden Skildpadde (Emus japonica) først har
sin Nordgrænse paa Jeso. Skildpadden er
Symbol paa Lykke og et langt Liv og afbildes
derfor hyppig. Bl. Slangerne kan fremhæves:
Trigonocephalus Blomhoffi, Elaphis virgata, Arter
af Tropidonotus. Foruden 3 Arter af Firben
finden en lille Gekko (Platydactylus Yamori), der
i det sydlige J. om Aftenen kommer frem, for at
anstille sin Jagt paa Insekter paa Husenes
Vægge og Lofter. Af Padderne maa
foruden nogle Frøer, Løvfrøer og Salamandre
særlig bemærkes Kæmpesalamanderen
(Cryptobranchus japonicus). Af
Ferskvandsfisk forekommer Aborrer, Maller, Laks,
Cyprinodonter, Karper, Cyclostomer.
Insekterne er meget talrige. Mest iøjnefaldende er
Næshornbillen (Xylotrupes dichotomus), de
talrige Bladbiller, Sommerfugle, Guldsmede og
Cikader. Bremser og Fluer er ikke nær saa
talrige som i Europa, og skønt Myggene i den
hede Aarstid kan være særdeles ubehagelige,
optræder de dog langtfra i saa store Masser,
som man skulde vente i et Land, der er saa
opfyldt af Rissumpe.
M. V.
Befolkningsforhold.
Med Undtagelse af de malajiske Stammer og
Kineserne paa Formosa samt Ainoerne, der
danner Hovedmængden af Kurilernes samt et
Mindretal af Jesos Befolkning og i alt i det
jap. Rige tæller c. 18000 Individer, bebos J.
af Japanere. Disse henføres til den
mongoloide Racegruppe. Japanerne er meget smaa
•af Vækst, endog mindre end Sydkineserne og
Koreanerne. Mandens Gennemsnitshøjde er kun
150 cm, og Kvindernes Højde er endnu meget
mindre. Større Afvigelser fra
Gennemsnitshøjden er sjældne, ligesaa træffes kun faa fede
Personer. De besynderlige indadbøjede Knæ,
som navnlig hos Mændene gør et højst
ugunstigt Indtryk, naar de ifører sig europ. Klæder,
stammer rimeligvis fra den ejendommelige
Maade, hvorpaa Kvinderne bærer Børnene,
nemlig paa Ryggen i et Tørklæde saaledes, at
Barnets Knæ bøjes ind mod hinanden, medens
Fødderne vender udad. M. H. t. Udseendet
lader der sig adskille to Typer. Den ene, der
især er udbredt mod N., og til hvilken navnlig
Landbefolkningen hører, udmærker sig ved en
mørkere Hudfarve, stærk Knokkelbygning, et
kort og fladt Ansigt med en lav Pande, store,
næsten vandret liggende Øjne, fremtrædende
Kindben, Stumpnæse og en stor Mund. Den
anden Type, der navnlig er udbredt mod S.,
og i de højere Samfundslag, har en lysere,
gullig hvid Hudfarve, slankere og mere
velproportioneret Skikkelse. Det brachykefale
Hoved viser en høj Pande, store, noget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
