Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Japan (Landbrug) - Japan (Andre Næringsveje)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bøflen er af Kineserne indført paa Formosa.
Svineavl har først faaet større Udbredelse i
den nyere Tid, efter at Kineserne o. a.
Fremmede har skabt Efterspørgsel efter Svinekød.
1910 fandtes i J. dog kun 279101 Stkr. Af
Fjerkræ holdes Høns, i mindre Udstrækning Ænder.
Silkeavlen, er meget betydelig. Avlen af
Silkespinderen (Bombyx mori), der
holdes i fl. Racer, er indskrænket til Hondo,
hvor den danner den mest udbredte og
vigtigste Husindustri, der drives ved Siden af
Agerdyrkning, i Reglen dog som Hovederhverv.
Foruden af Silkespinderen vindes ogsaa Silke
af Egespinderen (Antherea Yamamai),
der lever paa løvfældende Eg, samt af en
tredje Spinder, Kastanjespinderen
(Caligula japonica). Der avledes 1910 15,6 Mill. kg
Raasilke.
M. V.
Andre Næringsveje.
Skovbrug. I J. indtager Skovene et
betydeligt Areal. Ikke alene er Bjergene i det
indre af Landet bevoksede med Skove, men da
Vejene er daarlige og Transporten af Træ fra
Bjergskovene til de tætbefolkede Egne derfor
meget vanskelig, er der i selve Lavlandet
indrømmet Kulturskoven et ikke ringe Areal for
derfra at dække Landets store Forbrug af
Brænde og Bygningstømmer. Kulturskovens
Areal paa Hondo, Kiushiu og Shikoku udgør
18,2 % af disse Øers Areal. Den udyrkede Skov
angives til 22,9 %, men Grænserne for denne
Art af Skov er meget flydende. Naar saaledes
nogle Forfattere opgiver J.’s samlede
Skovareal til 49 % af Jorden, da maa dette Tal
være fremkommet ved til Skovene at medregne
de meget udbredte Krat, der dog er ganske
uproduktive. Af de enkelte Landsdele besidder
Hondo af Statsskov 4227000 Cho, af Privatskov
5466000 Cho, tilsammen 43,8 % af Øens Areal.
Shikoku har af Statsskov 358000 Cho,
Privatskov 817000 Cho, tilsammen 64,0 %. Paa
Kiushiu indtager Statsskoven 374000 Cho,
Privatskoven 322000 Cho, tilsammen 16,7 % af Øens
Areal. Formosa, Riukiu-Øerne og Jeso er meget
skovrige, og til Dels urørte Urskove dækker
største Delen af disse Øers Indre. Kurilerne
derimod er uden Skov. De udyrkede Skove
tilhører Staten, Kulturskovene er i Reglen i
privat Eje og er meget ofte Plantager af en enkelt
Træsort, især er forsk. Naaletræer Genstand
for Dyrkning. Skovene i J. (Formosa ikke
medregnet) indeholder c. 150 anvendelige
Træsorter. Det mest anvendte Tømmer til
Hus-bygning faas af Cryptomeria japonica. Af
Fyrretræer dyrkes Rødfyrren og endnu mere
Sortfyrren, der er meget fordringsløs m. H. t.
Jordbund og derfor i stor Udstrækning
anvendes til Klitplantning; tillige plantes den som
Allétræ. Af Graner anvendes mest Abies firma,
men dens Ved staar langt tilbage for
Fyrretræ. Til at levere Brændsel bruges mest
Kastanje og sommergrønne Ege, der dog ogsaa
anvendes i Snedkeriet. De plantes hyppig i
Kulturskovene og forekommer derfor i rene
Bestande. Af stedsegrønne Ege er i den sydlige
Del af Landet Quercus cuspidata Genstand for
Dyrkning. Kamfertræet vokser vildt paa
Formosa og er ligeledes vildt ell. forvildet i den
sydlige Del af det egl. J., hvor det dog ogsaa
plantes. Forsk. Bambusarter vokser i
Underskoven ell. plantes ved Husene ell. i Hækker;
de bruges til Stokke, Piberør o. a. Paulownia
imperialis er indført fra Kina og dyrkes p. Gr.
a. sit overordentlig lette Ved, der finder
Anvendelse til Træsandaler, Legetøj o. l. Endnu
maa nævnes Rispapirplanten (Fatsia
papyrifera), der vokser vildt paa Formosa, og af
hvis Marv der fremstilles Rispapir. (Litt.:
Dupont, Essences forrestières du Japon
[Paris 1880]).
Bjergværksdrift. Skønt J. er særdeles
rigt paa værdifulde Mineraler og da fremfor
alt paa Kul, er Bjergværksdriften langtfra af
den Bet., som man skulde vente. Efter at man
i den nyeste Tid har begyndt at anvende
europæisk Teknik og Driftsmetode, er den dog i
meget hurtig Opkomst. De fleste og bedste
Miner er i privat Eje. I den senere Tid har
Regeringen endog solgt fl. af sine bedste Miner
til en lav Pris, efter at de var blevne
organiserede af europæiske Ingeniører. Guld kendes
kun faa Steder paa primært Leje, men findes
fl. St. i Flodsand, hvor Vadskningen dog
betaler sig daarlig. Paa Formosa findes Guld i
mange af Floderne; et af de vigtigste Fund
blev gjort 1890 ved Anlægget af en
Jernbanebro over Kelung-Floden, og det synes, som om
Guldvadskeriet paa dette St. betaler sig godt.
Sølv forekommer langt hyppigere og udvindes
saavel af Sølverts som af sølvholdig Blyglans.
Kobber har siden Opdagelsestiden været et af
J.’s vigtigste Udførselsprodukter og staar i Ry
for sin Renhed. De hyppigste Ertser er
Kobberkis, Kobberglans og broget Kobbermalm.
Jernproduktionen er endnu kun ringe og dækker
ikke Forbruget. Rige Lejer af Magnetjernstem
findes paa Kiushiu. Mange Steder udvindes
Jernet af jernholdigt Sand. Jernproduktionen
beløb sig 1910 til 59000 t Raajern. Kul er
ubetinget J.’s vigtigste mineralske Produkt.
Kullene i J. henhører ingensteds til
Kulformationen, kun faa Steder til Juraformationen, de
fleste er af nyere Oprindelse, men har
desuagtet Stenkullenes Egenskaber, ja enkelte
Sorter kan endog betegnes som Anthracit.
Ganske overordentlig kulrig er Jeso, især er
Forekomsterne rige i Ishikari-Flodens Opland
og af god Kvalitet. Paa Hondo og Shikoku er
Kulforekomsterne ubetydelige og kan kun
tilfredsstille det lokale Forbrug. Kiushiu har
derimod betydelige Miner, og selv om de
ikke kan maale sig med Jesos i Rigdom, har
de den Fordel at ligge nær ved Havet, saa
at Transporten af Kullene er overordentlig let.
Der produceredes 1910 15,7 Mill. t. Paa
Formosa findes ogsaa Kul i betydelige Mængder.
Bjergværkerne ligger nær ved Kysten ved
Havnestaden Kelung og leverer særdeles gode
anthracitiske Kul. Petroleum findes fl. St., i
størst Mængde i Prov. Echigo samt paa
Formosa. Salt vindes paa Kysterne, i Særdeleshed
paa det sydlige Hondo; Kvaliteten er ringe.
Paa Formosa findes betydelige Mængder af
Svovl, der brydes i hele Blokke ell. udsmeltes
af den svovlholdige Jord. Endnu maa nævnes
Kaolin, der forekommer i stor Mængde. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
