Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Japan (Hær og Søværn)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Officerer og 145 Sabler. Bevæbning: Sabel og
Karabin med Bajonet.
Artilleri: 1 Garde- og 24 Linie-Regimenter
à 6 Batterier paa 6 Kanoner. Et Regiment
afgives til hver Division, medens 6 danner 3
selvstændige Brigader; 3 Afdelinger
Bjergartilleri à 3 Batterier og 2 selvstændige Batterier.
2 Afdelinger ridende Artilleri à 3 Batterier.
6 Regimenter svært Feltartilleri à 3 Afdelinger
paa 3 Batterier, og 7 selvstændige Afdelinger er
i Fredstid underlagt Fæstningsartilleriet, der
har 6 Batailloner. Ved et af Regimenterne
haves Kadrer til en Belejringspark.
Feltartilleriet er udrustet med en 75 mm’s
hurtigskydende Krupp’s Kanon (Model 1905), det
ridende med en lgn. af Model 1909. Den første kan
naa ud paa 8000 m med 520 m’s
Begyndelseshastighed, har 3,6 mm Skjold og vejer 1615 kg
Bjergartilleriets Skyts har samme Kaliber, men
er lettere. Det svære Feltartilleri har pr Afdeling
1 10,5 cm’s Batteri paa 4 Kanoner, der naar ud
paa 10 km, og 2 12 ell. 15 cm’s Haubitser, som
skyder paa indtil 5670 og 6470 m.
Belejringsartilleriet har Kanoner af alle Kalibre,
hurtigskydende fra 9—24 cm og alm. fra 27—34 cm,
foruden Morterer fra 9—28 cm.
Tekniske Tropper: 1 Garde- og 18
Linie Pionér Rgtmer à 3 Batlr, 1
Luftskipperbataillon, 1 Brevdueanstalt, 1 Jernbaneregiment
à 3 Batailloner paa 4 og 1 Telegrafbataillon à
6 Kompagnier. Pionér-Bataillonerne afgiver
Divisions- og Armé-Brotræn paa henh. 53,5 og
295 m Bro. Bevæbning som Fodfolket.
Træn: 1 Garde- og 18 Linie-Batailloner à 2
Kompagnier.
Gendarmeri: 19 Afdelinger med
tilsammen c. 4000 Mand.
Intendanturen staar under en
General-Intendant og tæller 117 højere Officerer og
780 Kaptajner og Løjtnanter. Hæren har
anlagt den graa Uniform. Fredsstyrken
hemmeligholdes, men formenes at være c. 250000 Mand.
Officersantallet ved Linien var 1910 135
Generaler, 196 Oberster, 353 Oberstløjtnanter, 1906
Majorer, 3952 Kaptajner, 7381 Løjtnanter.
Ved Mobilisering oprettes ved hvert
Fodfolksregiment 1 Depotbataillon, ved hvert
Rytterregiment 1 Depoteskadron, ved hvert
Artilleriregiment 1 Depotbatteri, og ved Ingeniør- og
Trænregimenterne 1 Depotkompagni. Desuden
formeres af Reservetropper 1 Division pr
Felt-Division, i alt 19 med 228 Batailloner, 57
Eskadroner, 114 Batterier, 19 Pionér Batailloner.
Krigsstyrken, som 1910 udgjorde c.
570000 Mand med 122000 Heste, vil dog efter
Gennemførelsen af den 2-aarige Tjenestetid
kunne bringes op til 742000 Mand for Liniens
Vedk., Reservehæren vil kunne naa samme Tal,
foruden at der endnu haves 115200 Mand til
Raadighed i Hoju.
Hærens Kommandoforhold:
Mikadoen er øverste Krigsherre og har til Hjælp
herved en Generalstabschef og det store
Krigsraad, hvis Medlemmer han udnævner.
Krigsministeren, der dog er selvskrevet Medlem,
udøver Hærens Forvaltning; desuden har han
4 Vaabeninspektører under sig.
Kadrenes Tilvejebringelse:
Officerer udgaar fra en Krigsskole med 1 1/2 Aars
Kursus. Eleverne maa forinden gennemgaa en
Centralmilitærskole med 2-aarigt Kursus og
optages her fra Forberedelsesskoler med 4-aarigt
Kursus. Ogsaa egnede Underofficerer ell.
Menige med eet Aars Tjeneste kan efter aflagt
Prøve udnævnes dertil. Aldersgrænserne er 65
Aar for Generaler, 62 for Generalløjtnanter, 58
for Generalmajorer, 55 for Oberster, 53 for
Oberstløjtnanter, 50 for Majorer, 48 for
Kaptajner og 45 for Løjtnanter.
Underofficerer udgaar fra de Meniges Klasse
efter fornødlen Uddannelse, og maa efter
Udnævnelsen dertil paatage sig 1 Aars længere
Tjeneste. Efter 10 Aars Tjeneste faar de
en Medaille og en aarlig Godtgørelse. Ønsker
de derefter at gaa over i Civiltjeneste, tilstaas
dem et halvt Aars Orlov.
Til Uddannelsen af Generalstabsofficerer
haves et Krigsakiademi med 3-aarigt Kursus,
desuden haves Specialskoler for de forsk.
Vaaben, Intendanter, Læger og Dyrlæger.
Hestevæsen: 1908 havdes kun 1 1/2 Mill.
Heste i Landet, hvoraf kun et ringe Antal var
egnede til militært Brug. For at afhjælpe
Mangelen haves 3 Stutterier og desuden 9
Remontedepoter.
Hærens Budget for 1914 var ordinært 78155403
Yen à 1,86 Kr og ekstraordinært 19780675 Yen
af et samlet Budget paa 534304000 Yen.
Befæstninger. Der er 4 Krigshavne af
1. Klasse: Kure, Jokesuka, Gasebo og Maizuru,
som alle er stærkt befæstede og har en gunstig
Beliggenhed. En 5. ved Ma-sam-po (Korea) er
under Bygning. Yderligere haves mindre
Flaadestationer i Omina, paa Tsushima
(Takeshiki), Makung paa Pescador-Øerne, Port
Arthur og Junghing ved Gensan i Korea. Under
Verdenskrigen erobrede J. endvidere
Kiautschau. Yderligere findes en Mængde
Torpedobaads-Støttepunkter. (Litt.: »Handbuch für
Heer und Flotte«, V Bd [1913]; Velkes’
»Internationaler Armé-Almanach« [1912]).
P. Nw.
Da de europæiske Magter efter Midten af
forrige Aarh. havde tiltvunget sig Adgang til
de japanske Havne, indsaa J., at den eneste
Maade, det kunde hævde sin Stilling paa, var
at antage Vestens Kultur og udvikle sit
Forsvar efter europæisk Mønster. Med stor
Dygtighed udvikledes Flaaden, der først bestod af
nogle faa indkøbte Skibe, til en
Stormagtsflaade, bygget og udrustet i selve Landet og
bemandet med Japanere. Det første Trin i
Udviklingen var Sejren over Kina 1894—95, under
hvilken den japanske Flaade slog den kin. i
Slaget ved Yalu. Slaget bragte J. Herredømmet
paa Søen og havde stor Interesse som det
første, i hvilket det moderne Søkrigsmateriel
blev anvendt. Kina maatte ved Fredsslutningen
bl. a. afstaa Halvøen Liaotong med
Flaadehavnen Port Arthur, der var erobret af Japanerne;
men de europæiske Stormagter satte sig
herimod, og 3 Aar senere okkuperede Rusland
Port Arthur og anvendte den som Flaadestation.
Dette ansporede J. til yderligere Anstrengelser,
og da det endelig 1904—05 kom til Krig med
Rusland, var J., i Læ af Englands Beskyttelse,
saa vei forberedt, at Ruslands Flaader, saavel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
