Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Japan (Historie)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
England og næste Aar Rusland, der tillige fik
Adgang til Nagasaki, og en Forsamling af
Lensfyrsterne gav ogsaa Samtykke dertil. 1857—58
sluttedes ny Aftaler med de nævnte 3 Lande
samt med Nederlandene og Frankrig — til
Dels under Indflydelse af Vestmagternes
heldige Krig med Kina —, og det fastsattes heri,
at i alt 5 Havne, deriblandt Kanagava ell.
Jokohama nær ved Jedo, skulde aabnes for
Handelen. 1860—64 udstraktes disse Aftaler til
Portugal, Tyskland og Schweiz og senere til andre
Lande, saaledes Danmark 1867 og Norge og
Sverige 1868.
Et saa stærkt Brud paa Folkets Sædvaner og
Fordomme kunde dog ikke gennemføres uden
heftige Rivninger og blodige Optrin. 1858 blev
den 13. Shogun, Taikunen — under denne Titel
afsluttedes nemlig de ny Handelspagter —
Tokugava Ijesada (1853—58) myrdet, og
Marts 1860 blev denne og den flg. Shoguns
Formynder, Jikamon, der allerede 1842 havde
taget Ordet for at aabne Havnene, overfaldet
og dræbt af nogle Ronin’s (herreløse Samurai’er)
fra Mito. Til Hævn herfor myrdedes 1861 ogsaa
Fyrsten af Mito, den mest haardnakkede
Modstander af Forbindelsen med Udlandet, som
formentes at have fremkaldt Mordene paa
Taikunen og paa Jikamon. Desuden forefaldt
gentagne Mord og Overfald paa Udlændinge, som
bosatte sig ell. rejste i J., selv fremmede
Magters Repræsentanter, og skønt Shogunens
Regering var vel stemt for en Tilnærmelse til
Udlandet og allerede 1860 skikkede Sendemænd
til Nordamerika og 1862 til London
(Verdensudstillingen) o. fl. a. af Europas Hovedstæder,
kunde han dog ikke værge Udlændingene. I
Virkeligheden havde han overtraadt sin
Myndighed ved at slutte Traktaterne — stik imod
J.’s gl. Lovgivning — uden at have faaet
Lensfyrsternes, endsige Mikadoens Samtykke. De
fremmede Magter havde nemlig næret den
Forestilling, at Taikunen var J.’s verdslige Hersker
(Kejser) og Mikadoen kun dets Ypperstepræst
(Pave). 1862 paabød saa Mikadoen Udvisning af
Udlændingene og dermed tillige Afbrydelse af
de indgaaede Forpligtelser.
Da Shogunen, hvis Sendemænd i Europa ikke
havde kunnet opnaa den ønskede Udsættelse af
Havnenes Aabning, hverken vilde ell. turde
indlade sig paa at udføre Mikadoens Paalæg,
fastsatte Mikadoen en Dag til Udvisningen, og de
mægtige Fyrster af Nagato (Tsjosjiu) og
Satsuma vilde nu iværksætte Paabudet ved egne
Kræfter. Kort forinden (i Febr og Maj 1863)
var baade den engelske og den
nordamerikanske Gesandts Boliger nedbrændte, utvivlsomt
ved Ildspaasættelse. I Juli lod Fyrsten af
Tsjosjiu sine Batterier i Shimonoseki-Strædet skyde
paa de europæiske Skibe, hvorefter franske
Krigsskibe bombarderede Forterne, medens en
eng. Flaade ødelagde Fyrsten af Satsuma’s
Hovedstad, Kagoshima. Dette tvang vel de
fremmedfjendtlige Daimio’er til noget større
Føjelighed, men først efter at en forenet
engelsk-fransk-nordamerikansk Flaade under
haardnakket Modstand havde ødelagt Batterierne i
Shimonoseki-Strædet 5.—6. Septbr 1864, kunde
Shogunen opnaa Mikadoens Stadfæstelse paa
Handelspagterne (25. Novbr 1865). Siden blev de
ogsaa ærlig overholdte, og fl. af Lensfyrsterne,
selv Fyrsten af Satsuma, nærmede sig
Udlændingene. Endnu mere knyttede den 15. og sidste
Shogun, Tokugava Josjinobu (Septbr
1866—Apr. 1868), sig til dem, i Haab om derved
at sikre sig Herredømmet over Lensfyrsterne
og omdanne den gl. Lensstat til en Enhedsstat.
Han sendte sin Broder til Paris for at
repræsentere J. ved Verdensudstillingen 1867 og
brugte fr. Officerer til at uddanne en Hær efter
europæisk Mønster.
Dog samtidig opstod hos Lensfyrsterne og
ved Mikadoens Hof, efter at et Tronskifte i
Febr 1867 havde bragt Mutsu hito (f. 3.
Novbr 1852) paa Tronen som den 123. Mikado,
Tanken om at tilvejebringe Enhed i
Statsstyrelsen ved at genoprette Mikadoens Herredømme,
som i næsten 700 Aar kun havde været af Navn.
Trykket blev saa stærkt, at Josjinobu selv
foreslog en Omdannelse af Statsordningen og
indkaldte Lensfyrsterne til et Møde i Kioto, hvor
han i Novbr 1867 erklærede sig villig til at
overgive Mikadoen Styrelsen, vistnok i det
Haab, at han ved at gennemføre den ny
Ordning kunde sikre sig selv en væsentlig
Myndighed. For at hindre dette udvirkede de sydlige
Lensfyrster, som fra Nederlaget ved Sekigahara
1600 nærede et nedarvet Had til
Tokugava’erne, at Mikadoen Jan. 1868 krævede af ham
øjeblikkelig Opgivelse baade af hans Magt og
af hans store Indtægter, medens derimod de
nordlige Fyrster stillede sig paa Taikunens
Side. Det kom saaledes til en formelig
Borgerkrig; men i Slutningen af Jan. Maaned blev
Shogunens Hær slaaet, og snart efter trak han
sig tilbage til Klosterlivet. Alligevel fortsatte
hans Tilhængere Kampen endnu i fl. Maaneder
under hans Broders Ledelse. Ogsaa Shogunens
Flaade fortsatte Modstanden. Ført af
Enomoto trak den sig tilbage til den nordlige Ø
Jeso og underkastede sig ikke før i Juni 1869.
I det øvrige Land havde Mikadoen faaet
Overmagten allerede i Novbr 1868, og i Decbr holdt
han sit højtidelige Indtog i Jedo samt modtog
her i Febr 1869 de fremmede Sendemænd i
højtidelig Audiens. Dermed var Statsomvæltningen
ikke alene afsluttet indadtil, men ogsaa
godkendt af Udlandet, og den unge Hersker
tilkendegav derved, at en ny Tidsalder var
aabnet.
V. Meiji, Oplysningens Tid (1865-99).
»Oplysningens Tidsalder« (Meiji) kaldes den
nye Kejsers Æra paa Japansk og begynder med
Novbr 1868. Og J. indtraadte dermed i en
Fremskridtsudvikling saa hurtig og saa
fuldstændig, som man intetsteds har set Magen til;
Regering og Folk stræbte med rastløs Iver at
tilegne sig den europæiske Verdens Kundskaber
og Teknik, som de begge i mere end 200 Aar
havde søgt at holde borte fra sig. Allerede i
Apr. 1869 samledes de højere Lensfyrster og
i Juli de lavere for at vedtage Lensvæsenets
Afskaffelse og dermed den moderne Enhedsstat;
men de forbeholdt sig endnu Stillingen som
Statholdere i de fordums Len. Dog i Aug. 1871
kunde Mikadoen med Understøttelse af de 4
mægtigste Fyrster gennemføre en endnu dybere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
