Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Japan (Historie)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Herredømmet i Stillehavet. Derimod var det for
Japanerens Nationalstolthed en væsentlig
Tilfredsstillelse, da de europæiske Konsulers
Domsmagt ophørte 1899, og de bosatte
Europæere altsaa for Fremtiden skulde dømmes af
jap. Domstole. J.’s Jævnbyrdighed med de
europæiske Magter og dets udviklede Kulturtrin blev
jo derved formelig godkendt. Da
Bokseropstanden (s. d.) udbrød Aaret efter i Kina, og dettes
Kejser opfordrede den jap. til fælles Kamp
imod Europæerne, fik ban et bestemt Afslag
tillige med Bebrejdelser for Krænkelse af
Folkeretten (ogsaa en jap. Legationssekretær
var falden som Offer for Urolighederne). J. tog
end ikke i Betænkning at stille 15000 Mand til
det fælles Hævntog imod Kina. Fredsslutningen
1901 bragte dog ikke den ventede Ro til Veje i
Østasien, fordi Rusland, der havde besat
Mantshuriet, fandt Lejligheden gunstig til at skaffe
sig Fodfæste i Landet, og derfor, uagtet
Stormagternes indbyrdes Aftale om ikke at søge
Landudvidelse i Kina, trods dettes gentagne
Opfordringer om igen at rømme Landet, dog
stadig under forsk. Paaskud udsatte
Troppernes Bortgang. Dette fandt J. at være en truende
Fare for dets Interesser, saa meget mere som
Rusland ligeledes søgte at vinde Indflydelse i
Korea, som Japanerne ansaa for deres
Virkeomraade. For de ledende Statsmænd, Markis
Ito og den senere Fyrst Katsura,
Førsteminister 1901—05, blev Opgøret med Rusland
Maalet. For at styrke sin Stilling sluttede J. i
Febr 1902 et Forbund med England og
fortsatte samtidig sine Forberedelser til en mulig
Krig med Rusland. Forinden søgte det dog at
komme til en mindelig Forstaaelse med
Rusland, men dette gjorde kun Rusland mere
fordringsfuldt i Tanken om, at J. ikke turde vove
en Kamp.
J. var dog ikke til Sinds at vige tilbage, men
stillede bestemte Krav om Mantshuriets
Rømning. Decbr 1903 landsattes jap. Tropper i det
sydlige Korea, og da der ikke i rette Tid kom
noget Svar fra Rusland paa dets Ultimatum,
angreb jap. Krigsskibe straks efter Fristens
Udløb, men uden formelig Krigserklæring, 9.
Febr 1904 de russ. Krigsskibe baade ved
Chemulpo paa Koreas vestlige Kyst og ved
Port Arthur, samt vandt derved straks det for
Krigen afgørende Overtag til Søs. Derefter
sendtes skyndsomst store Troppemasser til
Korea, for at føres videre til Angreb paa
Russerne i det sydlige Mantshuri. Korea blev
tvunget til at slutte Forbund med J., og dettes
ypperste Statsmand Grev Ito sendtes derover
for at overtage Landets Styrelse (se herom
Korea, »Historie«). Krigen blev til alm.
Overraskelse en uafbrudt Rk. til Dels glimrende
Sejre baade til Lands og til Vands; ikke alene i
Liaotung med Port Arthur, men ogsaa den
sydlige Del af Mantshuriet med Hovedstaden
Mukden blev indtaget af de jap. Tropper, samt
desuden den sydlige Del af Halvøen Sakhalin,
som indtil 1875 havde været i jap. Eje (se
nærmere russisk-japanske Krig). Freden,
der blev sluttet 5. Septbr 1905 i Portsmouth i
Nordamerika under Præsident Roosevelt’s
Mægling, gav dog ikke J. det ventede Udbytte,
idet kun Liaotung med Port Arthur og det
sydlige Sakhalin afstodes, men ingen
Krigsomkostninger udrededes af Rusland. Den blev ogsaa
kun med dyb Skuffelse undertegnet af den jap.
Underhandler, Udenrigsminister Komura, og
modtoges med stærk Misnøje af Folket.
Imidlertid var J.’s Kræfter i Virkeligheden næsten
udtømte i den ulige Kamp. Krigen havde kostet
det over 80000 Menneskeliv af en Hær paa 1,2
Mill. Mænd, og 2100 Mill. Kr, men den havde
mægtigt styrket dets Anseelse udadtil, saa at
det nu regnes som Verdens ottende Stormagt.
Ved Freden vandt J. Indpas i det sydlige
Mantshuri med Ret til at bygge og drive
Jernbaner, hvad Kina tilstod det samtidig med
Overdragelsen af Liaotung, og dets Nærhed gav
det selvfølgelig et stærkt Forspring fremfor
andre Folk (særlig Nordamerika). Endvidere gav
Krigen det Herredømmet over Korea, selv om
dettes Uafhængighed endnu ikke formelt
udslettedes. Allerede Aug. 1905, før Portsmouth-Freden,
sluttedes et nøjere Forbund med England,
hvorved begge Lande gensidig garanterede
hinandens Besiddelser og lovede Støtte i Krig.
Juni 1907 sluttedes en Traktat med Frankrig
om gensidig Anerkendelse af hinandens
Besiddelser i Østasien, Juli s. A. en Handelstraktat
med Rusland, en Fiskerikonvention om de rige
Fiskerier ved Sakhalin og en Konvention om
Anerkendelse af begge Parters Besiddelser, og
endelig Novbr 1908 sluttedes en lgn. med
Nordamerika. Desuden fastsloges ved alle Traktater
Kinas Uafhængighed og ubeskaarne Omraade,
samt alle Landes Ligestilling m. H. t. Handelen
paa Kina, den saakaldte »aabne Dørs Politik«.
Den chauvinistiske Strømning efter Krigen
med Rusland bragte snart Ministeriet Katsura
til Fald, og Marki Saionji dannede et nyt
Kabinet (Jan. 1906—Juli 1908) med Hayashi
som Udenrigsminister. Ved svære Rustninger
og Anneksionen af Korea Aug. 1910 søgte
Saionji at tilfredsstille de nationale Følelser,
tillige gennemførte Finansministeren
Sakatani Statens Overtagelse af Jernbanerne Apr.
1906. Pengene hertil søgtes fremskaffede ved
trykkende Krigsskatter, Forhøjelser af
Toldtariffen samt ny Laan. Dette
»Efterkrigs«-Program kunde p. Gr. a. Finansnøden ikke
gennemføres. Sakatani’s Finanssystem blev
stærkt angrebet, og da Gehejmeraadet Genro
forlangte og fik Udgifterne nedsat og dækket
uden ny Laan, gik han af. Saionji fulgte ham
snart, og Katsura fik atter Magten (Juli
1908—Aug. 1911) med Komura som
Udenrigsminister. Den ny Regering lovede foreløbig
ikke at optage Laan, Jernbanerne udskiltes fra
det øvrige Budget, og Rustningerne fortsattes
i et noget langsommere Tempo. Den indre
Udvikling blev saaledes i høj Grad hæmmet ved
de store finansielle Vanskeligheder; Krigens
Følger blev tunge, især ved de svære direkte og
indirekte Skattebyrder.
Udenrigspolitisk kendetegnes Perioden efter
Krigen ved de ovenn. Traktater med forsk.
Lande, Tilnærmelse til Rusland og en voksende
Modsætning til de Forenede Stater p. Gr. a.
den overhaandtagende jap. Indvandring til
Hawaii og Stillehavsstaterne. Over for Kina er J.
til Tider optraadt ret udæskende, navnlig under
Verdenskrigen (se Kina, »Historie«). Bortset
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
