- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XII: Hvene—Jernbaner /
839

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Japan (Historie) - Japanesisk - japansk Ceder - Japanske Hav - japanske Mønter

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ogsaa en hidtil ukendt Foreteelse i J.’s
parlamentariske Historie. Marts 1919 gennemførte
Regeringen en Valgreform, der forhøjede
Vælgertallet fra 1 1/2 til 3 Mill., hvad der endnu er et
ringe Tal i Forhold til J.’s 50 Mill. Indb. Der
er saaledes langt endnu til et demokratisk
Styre. Endnu er det den gl. Samuraistands 2
Mill. Eiterkommere, der styrer J. Men Krigen
har her som andre St. skærpet de sociale
Brydninger, og Arbejderne søger ved
omfattende Striker at vinde frem til politisk Magt.

Versaillesfreden 28. Juni 1919 gav J.
Tysklands Besiddelser i Kiautshau trods Kinas
energiske Protester. Ogsaa Præsident Wilson var
principielt imod dette Overgreb, men gav dog
efter. Forholdet til Kina er som Følge heraf
stadig spændt, om end J. nu, af Hensyn til de
Forenede Stater og England-Frankrig, ikke
mere kan maltraktere Kineserne som under
Verdenskrigen. Opløsningen i Sibirien p. Gr. a.
Sovjetstyrets Indførelse i Rusland 1917 gav J.
en kærkommen Anledning til ved fl. Lejligheder
at gribe ind for at beskytte sine Interesser i
Østsibirien, hvor det stadig holder
Troppestyrker. Over for de Forenede Stater er Forholdet
ogsaa spændt. Trods Folkeforbundspagtens Ord
om Racernes Ligeberettigelse kan Japanerne
dog ikke opnaa at blive behandlet som
ligestillede med de Hvide i Kalifornien. Hertil
kommer Spørgsmaalet om Herredømmet i
Stillehavet, især Striden om Øen Jap, en vigtig
Station for Telegrafkabler, som med de øvrige
tyske Øer i det nordvestlige Stillehav tilfaldt
J. som saakaldt »Mandatmagt« (s. d.).
Forbundet med England er ogsaa i nogen Grad løsnet,
selv om Alliancetraktaten af 1911 uden formel
Opsigelse stiltiende forbliver i Kraft Juli
1921—Juli 1922. Se politiske Modsætninger i
Stillehavet og Flaadekaprustningerne mellem
England, J. og de Forenede Stater bragte disses
ny Præsident W. G. Harding (siden Marts
1921) til at indbyde de interesserede
Stormagter til en Konference i Washington 11. Novbr
1921 med det Formaal dels at drøfte
Betingelserne for en Nedsættelse af Flaaderustningerne,
dels at ordne de dermed forbundne storpolitiske
Spørgsmaal i Stillehavet og Østasien. Nov. 1921
overtog Kronprins Hirohito Regeringen som
midlertidig Regent p. Gr. a. Faderens Sygdom.
(Litt.: Engelbert Kaempfer, The
History of J.
[2 Bd, Lond. 1727]; A. B. Mitford
[Lord Redesdale], Tales of old J. [Lond. 1871,
talrige Udg.]; F. O. Adams, The History of
J. from the earliest Period to the present Time

[2 Bd, Lond. 1874—75]; Reed, J., its History,
Traditions and Religions
[2 Bd, Lond. 1880];
Thorpe, History of J. [Lond. 1885]; Rosny,
Extraits des historiens du Japon [3 Bd, Paris
1875]; History of the Empire of Japan, udg. af
Regeringen i Anledning af Udstillingen i
Chicago [Tokio 1893, ny Udg. 1895]; L. E.
Bertin
, Les grandes guerres civiles du Japon
[Paris 1894]; Lafc. Hearn, Kokoro [1896] og
J. an Attempt at Interpretation [1904]; Inazo
Nitobé
, Bushido, the Soul of J. [1899]; B. H.
Chamberlain
, Things Japanese [1902]; J.
Murdoch
og I. Yamagata, History of
J. 1542-1641
[2 Bd, Kobe 1903]; »Unser
Vaterland«, »J.« [1904, udg. af A. Stead]; F.
Brinkley
, J. and China [12 Bd, 1903-04]; B.
Münter
, »Krigen mellem J. og Rusland« [2 Bd,
1904—05]; M. J. Mac Carthy, The coming
Power
[Lond. 1905]; G. W. Knox, Imperial J.
[Lond. 1905]; E. Papinot, Dictionnaire
d’histoire et de géographie du J.
[Paris 1906]; D.
Murray
, J. [1906, Story of the Nations]; J.
Morris
, Makers of J. [1906]; W. Koch, »J.’s
Geschichte nach jap. Quellen und
ethnographischen Skizzen« [Dresden 1907]; Karl
Rathgen
, »Staat und Kultur der Japaner« [1907] og
»Die Japaner in der Weltwirtschaft« [1911, 2.
Udg]; Shigenobu Okuma, Fifty Years
of New Japan
[2 Bd 1909]; Karl Larsen,
»Japansk Aand« [1909]; Uyehara, The
politicai Development of J. 1869—1909
[1910]; R. P.
Porter
, The full Recognition of J. [1911];
Hisho Saito, »Geschichte J.’s« [1912]; de
Fontenay
, »Østasiens Historie efter 1600«
[»Folk. Hist.«, Bd VII, 1912]; de la
Mazelière
, Le Japon, Histoire et Civilisation, 6 Bd
1907—13 [fyldigt og fortrinligt Værk]; J. H.
Longford
, The Evolution of New J. [1913];
W. E. Griffis, The Mikado: Institution and
Person
[Princeton 1915]; The Secret Memoirs
of Count Hayashi, by A. M. Pooley
[1915];
W. W. Mc. Laren, A Politicai History of J.
during the Meiji Era 1867—1912
[1916]; R. P.
Porter
, The Rise of a Modern Power [1918];
Arthur Judson Brown, The Mastery of
the Far East
[1919]).
F. de F.

Japanesisk, d. s. s. japansk.

japansk Ceder, se Cryptomeria.

Japanske Hav, Randhav ved Asiens
Østkyst mellem Korea og den sibiriske Kystprovins
mod V. og Japan mod Ø., staar i Forbindelse
med det ochotskske Hav gennem
Tatar-Bugten mellem Fastlandet og Sachalin samt
gennem La-Perouse-Strædet mellem
Sachalin og Jeso. Forbindelsen med det stille
Ocean tilvejebringes ved
Tsugaru-Strædet mellem Jeso og Hondo samt ved
Shimonoseki-Strædet mellem Hondo og
Kiushiu, der fører ind til det japanske
Indhav
(Seto-Utshi), hvorfra Bungo-Strædet
fører ud til Oceanet. Ved Korea-Strædet
staar det j. H. i Forbindelse med det
østkinesiske Hav. Begge Kyster er Længdekyster med
faa naturlige Havne. Som de betydeligste kan
fremhæves Gensan- og
Vladivostok-Bugten paa Fastlandets Kyst, Tsuruga-
og Tojama-Bugten paa den japanske
Side. Det j. H. danner et Bækken, der naar
sin største Dybde (3000 m) omtr. i Midten,
mellem Vladivostok og Kanasava. Langs Kysterne
er Dybden ringe, og intet af de Stræder,
hvorved det j. H. staar i Forbindelse med de
omliggende Have, naar en Dybde af over 200 m.
Langs den japanske Kyst gaar en Arm af
den varme Strøm Kuro-Shio, hvorimod en kold
Strøm følger Fastlandets Kyst, saaledes at
Vladivostoks Havn til Trods for sin sydlige
Beliggenhed dog ikke er isfri om Vinteren.
M. V.

japanske Mønter med jap. Skrift er
vistnok slaaede fra 708 e. Kr., om ikke tidligere.
De ældste er af Kobber e. l. Der sloges ogsaa
snart en kort Tid Mønter i Sølv, men de er
meget sjældne. Kobbermønterne er i kin.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:55:51 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/12/0857.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free