Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jaroslav (Guv.) - Jaroslav - Jaroslav I - Jaroslav Vrchlický - Jarotschin - Jarrah - Jarriba - Jarroba - Jarrow - Jary - Jasaul - Jaschmak - Jasht - Jasinskij, Jeronim Jeronimovitsch - Jasione - Jaslo - Jasmin - Jasmin, Jacques Boé
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
1900 var 13,3 % af Arealet anvendt til
Kornavl. Ogsaa Høravlen er vigtig, da den leverer
Materiale til Lærredsindustrien. 1/3 af Arealet
er dækket af Skov (Naaletræer). J. deles i 10
Kredse, Danilov, J., Ljubim, Mologa, Myschkin,
Poschechonje, Romanovo-Borissoglebsk, Rostov,
Rybinsk og Uglitsch.
G. Ht.
Jaroslav [jara’s£af], Jaroslavl, By i det
mellemste Rusland, Hovedstad i Guv. af s. N.,
ligger 247 km NØ. f. Moskva ved Kotorosts
Udmunding i Volga. (1913) 120400 Indb. Den er
Knudepunkt for Jernbanelinierne Moskva—J.,
Kostroma—J. og J.—Vologda, er regelmæssig
bygget med brede Gader og mange Paladser, 3
Klostre og 77 Kirker med en Mængde Kupler og
Taarne. Den er Sæde for en Ærkebiskop, har et
jur. Lyceum, et pædagogisk Seminarium o. fl.
store Skoler, kem. Fabrikker, Silke- og
Lærredsvæverier, Papirfabrikker. Stort aarligt
Marked 5.-25. Marts. J. er grundlagt i 11. Aarh.,
blev Hovedstad for et Fyrstendømme 1218, men
kom 1471 under Moskva.
G. Ht.
Jaroslav I [jara’s£af). russ. Storfyrste
(1015—54), fulgte sin Fader Vladimir paa Tronen, men
maatte i Beg. af sin Regering kæmpe om Magten
med sin Broder Svjatopluk, hvem han dog til sidst
besejrede ved Hjælp fra Nérden. Thi med de
skandinaviske Riger stod Jarisleif, som hans
Navn skrives i Sagaerne, i livlig Forbindelse.
Han var gift med Ingegerd, en Datter af Olof
Skotkonning, og deres Datter Ellisif ægtede
Harald Haardraade. Olaf den Hellige opholdt
sig en Tid lang hos ham, og Magnus den Gode
opdroges ved Hoffet i Kjev, hvor den nordiske
Indflydelse nu var langt stærkere end i Tiden
nærmest forud. Under J. udbredtes
Kristendommen betydelig i Rusland.
M. M.
Jaroslav Vrchlický [’jaråslav’vrklitski.],
se Frida, E. B.
Jarotschin [ja’råt∫en], Jaroczyn, By i
det vestlige Polen, den tidligere preuss. Prov.
Posen, ligger 21 km NV. i. Pleschen ved
Banen Ura Oels til Gnesen, (1910) 6300 Indb. J. har
Teglværker, Savværker og Jernbaneværksteder
samt store Kvægmarkeder.
G. Ht.
Jarrah, se Eucalyptus.
Jarriba, se Joruba.
Jarroba (Charuba, Haruba), Maal =
159 l og Vægt = 108 kg for Korn i Mogador.
Der som paa andre Handelspladser ved
Marokkos Vestkyst anvendes ogsaa den
spansk-kastilianske Arroba under Navnet J. ell. Kroba
= 11,5023 kg.
H. J. N.
Jarrow [’dзärou], By i det nordøstlige
England, Durhamshire, ligger ved Tyne tæt ved
South Shields. (1918) 33732 Indb. Det er en livlig
Industriby med kem. Fabrikker, Skibsværfter,
Dokker og Udførsel af Kul. J. blev Købstad
1875. I Nærheden af den gl. Sognekirke ligger
Ruiner af det Kloster, hvor Beda den
Ærværdige levede.
G. Ht.
Jary [’jari], nordligt Tilløb til
Amazon-Floden, udspringer paa Tumuc-Humac-Bjergene
ved Grænsen af Hollandsk Guyana og
udmunder nær ved Deltaets Beg. Lidet sejlbar
p. Gr. a. Strømhvirvler.
G. Ht.
Jasaul (pers. ɔ: ridende Bud) var i
Lilleasien den alm. Betegnelse for de tyrk.
Guvernørers Adjutanter, der anvendtes som
Sendebud ved Overbringelse af Gaver ell. i virkelige
diplomatiske Sendelser.
J. Ø.
Jaschmak (tyrk.) er Betegnelsen for det fine,
hvide Musselinslør, der i Forbindelse med den
sorte Overklædning, Feredje, udgør det
vigtigste af den tyrk. Hovedstadsdames Kostume
uden for Hjemmet. Det er forsynet med en
Revne paa tværs, der lader Øjnene og den
øverste Del af Næsen fri, og virker navnlig
til mørke Øjne i høj Grad flatterende. I vore
Dage er ofte selve Stoffet, hvoraf J.
forfærdiges, næsten gennemsigtigt, saa at hele
Ansigtsformen træder frem, samtidig med at dog
Traditionen overholdes.
J. Ø.
Jasht, egl. »Tilbedelse, Offer«, er Betegnelse
for en Række Hymner, der hører til Avesta,
Zoroastiernes hellige Skr. Hver J. er helliget en
enkelt Guddom. De ældste J.’er (J. 10, 13, 19
o. s. v.) hører til de poetisk mest værdifulde
Dele af Avesta og giver tillige interessante
Oplysninger om den iranske Sagnhistorie i dens
ældste kendte Form. De yngre J.’er indeholder
for det meste kun aandløse Opremsninger og
Formularer. Se i øvrigt Zend-Avesta.
A. C.
Jasinskij, Jeronim Jeronimovitsch,
russ. Forf., f. 1850 i Charkov. Hans Fader
tilhørte en opr. polsk Slægt, Moderen var
Lillerusserinde. Sin litterære Virksomhed
begyndte han som Medarbejder ved Tidsskrifter, hvori
han skrev dels naturvidenskabelige Afh., dels
Digte og Fortællinger under Pseudonymet
Maksim Bjelinskij. Efter først at have været
en Tilhænger af Positivismen, og socialt
interesseret dyrkede han derefter »Kunsten for
Kunstens Skyld« og blev i senere Aar en ivrig
Forkæmper for Symbolismen. J. er en meget
produktiv Forf., men har ikke naaet at indfri
de Løfter, han gav ved sin første Fremtræden.
Til hans mest kendte Fortællinger hører »De
Dødes By«. Hans Digte udkom første Gang
1887, og 1888—89 kom en samlet Udg. af hans
Romaner og Fortællinger. 1900 blev han
Redaktør af det meget populære Tidsskrift
»Ježzemesjačnyja sočinenija«.
H. C-e.
Jasione, se Munke.
Jaslo [’jaswå], By i det sydlige Polen,
det tidligere østerr. Galizien, ligger ved det
nordlige Affald af Karpaterne ved
Sammenløbet af Ropa og Jasiolka med Visloka, en
Biflod til Weichsel, og ved Jernbanelinierne Neu
Sandec—Stryj og J.—Rzeszov, har c. 7000
polske, kat. Indb., et Overgymnasium og et
Sygehus. Industrien omfatter Maskinsnedkeri og
Petroleumsraffinaderi. I Nærheden findes
Petroleumskilder.
G. Ht.
Jasmin [ell. sjas’mi’n], falsk, se
Philadelphus. Ægte J., se Jasminum.
Jasmin [зa’smæ], Jacques Boé, fr.
Dialektdigter, i sin egen Dialekt kaldet Jaquou
Jansmin, f. 6. Marts 1798 i Agen
(Languedoc), d. smst. 4. Oktbr 1864. Som fattig;
Skræddersøn fik han kun en tarvelig
Undervisning, lærte Frisørfaget og fortsatte sit
Haandværk, selv efter at han havde vundet
Navn og Ry som Digter. Med stort mimisk
Talent foredrog han sine halvt spøgefulde, halvt
rørende Sange og Digte, som han affattede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
