- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XII: Hvene—Jernbaner /
850

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jat - Jatagan - Jataka - Jatakarman - Jateorhiza - Játgeirr Torfason - Játiva - Jatropha - Jatrorrhiza

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Jat, se Djat.

Jatagan (tyrk.) er Betegnelsen for et i
Orienten navnlig i tidligere Aarh. alm. anvendt
kort, bredt, tveægget Hug- ell. Stødvaaben.
Ligesom den gammelpersiske Dolk og som den
tscherkessiske Kinschal bares J. ikke ved
venstre Side, men foran i Bæltet med Grebet vendt
opad til højre.
J. Ø.

Jataka, 1) d. s. s. Jatakarman (s. d.). 2)
Horoskop, astrologisk Lærebog (se indisk
Astronomi
). 3) Fortællinger om Buddha’s
tidligere Tilværelser, hvoraf der haves forsk.
Samlinger paa Pali (hos de sydlige Buddhister)
og Sanskrit (hos de nordlige). Langt den
vigtigste er den af Danskeren V. Fausbøll
udgivne Pali-Samling: The Jataka together with
its commentary, being tales of the anterior
births of Gotama Buddha
(7 Bd, London
1875—97; 7. Bd indeholder Registret, udarbejdet
af Dines Andersen); Beg. blev oversat
paa Engelsk af Rhys Davids (1880); en
fuldstændig eng. Overs. er udgivet under
Ledelse af Prof. E. B. Cowell under Titlen:
The Jataka translated from the Pali by various
hands
(Cambridge 1895—1907, med Indeks 1913).
En tysk Overs. foreligger af J. Dutoit
(Leipzig 1907 ff.) og et righoldigt Udvalg paa Svensk
i K. F. Johansson, »Indiska Sagor« (Sthlm
1907). Denne Samling indeholder 547
Fortællinger, hvoraf nogle dog i Virkeligheden er
Dubletter. I sin nuv. Skikkelse indføjer den
hver J. i en Ramme, som angiver, ved hvilken
Lejlighed og i hvilken Anledning Buddha
fortalte den, og som hvem de i selve J. omtalte
Væsener var blevne genfødte paa Gotama’s
Tid, og lader den ledsages af en (væsentlig
sproglig) Kommentar. Selve J. er for det meste
i Prosa med enkelte Vers, undertiden for en
stor Del paa Vers. Versenes Sprogform er
gammeldags; Stilen er jævn og naturlig. Efter
Traditionen skal Teksten være ældre end
Kirkeforsamlingen i Vesali (377 f. Kr.), opr. affattet
paa Pali og mundtlig overleveret, bragt til
Ceylon af Ceylons Apostel Mahinda (c. 250
f. Kr.), her overs. paa Singhalesisk undtagen
Versene, og atter overs. paa Pali, maaske af
Buddhaghosha, i 5. Aarhundrede e. Kr.
Af Sanskrit-Samlingerne er den vigtigste: The
Jataka-mala or Garland of Birth-stories by
Arya Çura
, overs. fra Sanskrit af J. S.
Speijer
(London 1895: Sacred Books of the
Buddhists
, I); Sanskrit-Teksten er udg. af Kern i
Harvard Oriental Series, I (1891); den
indeholder kun 34 Fortællinger, er skrevet i et
blomstrende, men smukt Sprog, Vers blandet med
Prosa, paa en Maade en Prædikensamling, da
hver af Fortællingerne har det Formaal at
illustrere en ell. anden Sandhed. Der findes
fremstillet J.’er i Relief paa gl. buddhistiske
Mindesmærker (jfr indisk Kunst). At alle
disse Historier er knyttede til Gotoma’s
tidligere Tilværelser, og den homiletiske Brug, der
i Buddhismen gøres af dem til at indskærpe
moralske og religiøse Sandheder, er
aabenbart en særlig buddhistisk Opfindelse;
menselve Historierne har uden Tvivl eksisteret i
Folket i Forvejen; de er dels Eksempler paa
menneskelig Kløgt ell. Daarskab o. l., dels
Dyrefabler, dels Eventyr, og ikke faa Fortællinger
ell. Motiver genfindes saavel i andre ind.
Samlinger som i Europa o. a. St. De er af den
allerstørste Bet. baade for den sammenlignende
Folklore o. p. Gr. a. de mangfoldige
Oplysninger, de giver om Livet i Indien i gl. Dage.
(S. S.). D. A.

Jatakarman, et ind. Sakrament (samskara,
se Brahmanisme, S. 813), som foretages
med det nyfødte Barn, før Navlestrengen
overklippes; den vigtigste Ceremoni herved er, at
Faderen paa et Stykke Guld anbringer en
Blanding af Honning og smeltet Smør med lidt
Guldstøv i Barnets Mund (under Fremsigelse
af visse Skriftsteder, mantra) med det
Formaal at gøre Barnet stærkt og skaffe det et
langt Liv. (Litt.: J. S. Speijer De
ceremonia apud Indos quæ vocatur jatakarma

[Leyden 1872]).
(S. S.). D. A.

Jateorhiza, se Jatrorrhiza.

Játgeirr Torfason [’ja.tgæ^ir-’tårvasån], isl.
Digter i 13. Aarh., særlig knyttet til Skule Jarl,
som hvis Sendemand til den sv. Konge han
1239 blev forfulgt af Kong Haakon’s Mænd. J.
flygtede da til Danmark, hvor han blev dræbt
af en Nordmand 1240. Alle J.’s Digte — om
Kong Inge, Skule og Haakon — er tabte. Det
er denne Játgeirr, som H. Ibsen har indført
i »Kongsemnerne«. (F. Jónsson, »Oldn.-isl.
litt. hist.«, II).
F. J.

Játiva [’katiwa] (Xátiva), San Felipe
de J.
, By i det østlige Spanien, Prov.
Valencia, ligger ved Foden af Sierra de las Agujas
ved Albaida, en Biflod til Jucar. (1917) 12700
Indb. Et Kastel med Tindemur rager op over
Byen, i øvrigt har den en interessant
Kollegiatkirke, en Plads for Tyrefægtning og en
Silkebørs. — J., Oldtidens Sebatis, var paa
Maurernes Tid en blomstrende By. Efter at være
indtaget af Spanierne fik den Navnet San
Felipe
, som dog atter er veget for det mauriske
J. Den er Pave Alexander VI’s (Borgia)
Fødested.
C. A.

Jatropha [-fa] L., Slægt af
Vortemælkfamilien, fleraarige Urter, Buske ell. Træer med
spredte, stilkede, hele ell. lappede Blade og
enbo Blomster i Top. Blostret er femtalligt; i
Hanblomsterne er Støvdragerne til Dels
sammenvoksede. Kapselfrugt. Omtr. 70 Arter, alle
tropiske. Af J. Curcas L., der tilhører
Underslægten Curcas Adans. og vokser i det tropiske
Amerika, men i øvrigt findes dyrket i andre
Tropeegne, var Frøene, der ligner Frøene af
Ricinus communis, men er større, tidligere
officinelle (Semina Ricini majoris); de smager
mandelagtig, indeholder en skarp Mælkesaft og
megen Olie (Curcasolie [s. d.] ell.
Helvedesolie) og befordrer Brækning og
Afføring. Om J. Manihot, se Manihot.
A. M.

Jatrorrhiza [’ri-] Miers (Jateorhiza), Slægt
af Menispermaceæ, slyngende og stærkt
behaarede Urter med haandlappede Blade og smaa,
særkønnede Blomster. Hanblomsterne sidder i
store, hængende Klaser og har 6 Blosterblade
og 6 Støvdragere; Hunblomsterne er enlige.
Frugten er en ægdannet, enfrøet Stenfrugt.
2 Arter. J. palmata Miers hører hjemme i
Mozambique, men dyrkes paa Madagaskar.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:29 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/12/0868.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free