Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jatrorrhiza - jatuliske Lag - Jaubert, Pierre Amédée Émilien Probe - Jauer - Jaufre Rudel - Jaunbach - jaune solide - Jaunpur - Jáuregui y Aguilar, Juan de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Maskarenerne og Ceylon af Hensyn til den
tykke Rod, der af de indfødte Afrikanere
kaldes Kalumb og under Navnet Kolumborod
(Radix Columbæ) er officinel (se
Kolumborod).
A. M.
jatuliske Lag, Betegnelse for nogle i
Finland forekommende, til den proterozoiske
Gruppe hørende, 1500—2000 m mægtige Lag af
foldede Lerskifere, Dolomitter, Kvartsitter og
Konglomerater med Intrusivmasser af Diabas
og Gabbro. N. f. Onega-Søen findes i j. L. et
2 m mægtigt Antracitlag, formodentlig det
ældste kendte Kullag.
J. P. R.
Jaubert [зo’bæ.r], Pierre Amédée
Émilien Probe, fr. Orientalist, f. 3. Juni 1779 i
Aix i Provence, d. i Paris 28. Jan. 1847. Da
Familiens Besiddelser under Revolutionen var
blevne fratagne den, maatte J. tage Tjeneste som
Sætter i Didot’s Trykkeri i Paris. Det lykkedes
ham imidlertid at blive Elev i Skolen for
østerlandske levende Sprog, hvor han snart, især
under Silvestre de Sacy, gjorde forbavsende
Fremskridt, saaledes at han kun 19 Aar gl blev
sendt som Tolk med Ekspeditionen til
Ægypten 1798. Napoleon var særdeles tilfreds med
hans Tjeneste, gjorde ham til Hærens øverste
Tolk, og da han med Napoleon var vendt
tilbage til Frankrig, blev han Sekretær og Tolk
i Udenrigsministeriet. 1800 blev han tillige
Prof. ved Skolen for østerlandske levende
Sprog. 1802 sendtes han til Nordafrika og 1804
til Konstantinopel for at notificere Sultanen
Napoleon’s Tronbestigelse og Kejserdømmets
Oprettelse. 1805 gik han til Persien, afsendt
nærmest for at drage Shahen bort fra Rusland
og England. Rejsen var yderst farefuld. En
tyrk. Pasha i Bajesid i Armenien tog J. til
Fange og holdt ham en Tid indespærret i en
Art underjordisk Fængselskælder, en tør
Cisterne. Heldigvis døde Pasha’en af Pest snart
efter. J. slap ud og fik sit Ærinde udrettet til
Napoleon’s Tilfredshed og kom hjem 1807.
Denne Rejse har han beskrevet i Voyage en
Arménie et en Perse (1821). 1815 sendte Napoleon
kort før sit Fald J. paa ny til Konstantinopel,
men hans Udnævnelse kasseredes af Ludvig
XVIII. J. vedblev at være i Unaade hos
Regeringen og kastede sig nu udelukkende over
østerlandske Studier. 1818 sendtes han atter
til Asien, for at indføre Geder fra Thibet, hvis
fine Uld særlig anvendtes i Kashmir, til
Frankrig. Han erhvervede 1150, hvoraf 400 naaede
Frankrig og blev af stor Vigtighed for den fr.
Industri. 1830 blev han Prof. i Tyrkisk ved
Collège de France, Medlem af Instituttet og
1841 af Pairskamret. Foruden sin Rejse og en
Del Afh. i Journal Asiatique har J. udgivet:
Éléments de la grammaire Turque (1823—34).
Han har ogsaa 1840 udg. en fr. Overs. af
Edrisi, der dog siges væsentligst at skyldes
Kazimirski v. Biberstein.
V. S.
Jauer [’ja^uər], By i preuss. Prov. Schlesien
i Regeringsdistriktet Liegnitz, i en smuk
Bjergegn ved Wütende Neisse, er Knudepunkt paa
Jernbanen Ziegenhals—Raudten, 21 km S. f.
Liegnitz. (1910) 13600 Indb. Paa det af
Buegange omgivne Torv ligger Raadhuset med et
gl. Taarn. J. har en evangelisk og en katolsk
Kirke, Gymnasium, Vaisenhus og Tugthus.
Industrien omfatter Cigar-, Tobak- og
Sukkerfabrikation. J. er opstaaet som en tysk Købstad
ved Siden af en slavisk Landsby, omtales
allerede i 13. Aarh. og blev 1303 Hovedstad i
Fyrstendømmet J., der 1392 kom under Böhmen,
1741 under Preussen.
G. Ht.
Jaufre Rudel [’зo.frö-ry’dæl], provençalsk
Troubadour, der levede i Midten af 12. Aarh.
Af hans Digte er kun faa bevarede, og om hans
Liv vides ikke meget andet end, at han 1147
tog Korset og sammen med sin Fætter og
Lensherre, Greven af Angoulème, Vilhelm IV,
rejste til det hellige Land, hvor han døde,
rimeligvis kort Tid efter sin Ankomst. I øvrigt
er han mest kendt ved Fortællingen om hans
Kærlighed til Grevinden af Tripolis. Det
hedder i en gl Biografi, at han blev forelsket i
hende p. Gr. a. alt det gode, hjemvendende
Pilegrimme vidste at fortælle om hende. Af
Længsel efter selv at se hende tog han da
Korset og sejlede bort over Havet. Men da
han var paa Skibet, faldt han hen i Sygdom,
og døende blev han ført til Tripolis, hvor man
bar ham op i et Herberg. Saa gik der Bud
herom til Grevinden, og hun kom, satte sig
ved hans Leje og tog ham i sine Arme. Han
skønnede straks, at det var hende, og han
priste Gud, at han havde bevaret hans Liv
indtil den Stund. Derpaa døde han i
Grevindens Arme, og hun lod ham med megen
Ære begrave i Tempelriddernes Kirke, men
selv gik hun i Kloster den samme Dag. Denne
Fortælling, der har inspireret Digtere som
Heine, Carducci, Swinburne og Mary
Robinson, og som er blevet dramatiseret af Ed.
Rostand i La princesse lointaine, er lige op til
vor Tid blevet betragtet som hist.; nu har dog
G. Paris’ skarpe Kritik eftervist, at den først
er opstaaet længe efter J. R.’s Død og ikke
har Rod i Virkeligheden. (Litt.: G. Paris,
J. R. [Mélanges de littérature française, Paris
1912]).
Kr. N.
Jaunbach [’ja^unbak] (fr. La Jogne), Biflod til
Saane (Sarine) i Kanton Freiburg, Schweiz,
udspringer i Kanton Bern og er 28 km lang.
Den leverer Drivkraft til en Mængde Møller
og Savværker samt fl. elektriske Kraftstationer.
G. Ht.
jaune solide [’зo.n-så’lid], C19H16N3O8S.Na,
er et Tjærefarvestof, som fremstilles af
Difenylamin og en Diazoforbindelse af
p-Toluidino-monosulfonsyre. Det er gulrødt Pulver, som
kan opløses i Vand; med gul Farve. J. farver
Uld orange i surt Bad. Det kaldes ogsaa
Curcumeïn. — Jaune anglais, se
Viktoriagult.
(O. C.). R. K.
Jaunpur [dзa^un’pu.ə], se Djaunpur.
Jáuregui y Aguilar [H£ålirægi-i-agrTar], Juan
de, sp. Digter og Maler, f. 1583 i Sevilla, d. 1641
i Madrid. Han var af fornem baskisk Slægt og
gav sig i sine yngre Aar af baade med
videnskabelige Studier og med Malerkunsten, for
hvilken han besad betydelige Anlæg; det var
denne Kunst, hvori han fornemmelig vilde
uddanne sig, da han opholdt sig i Rom ved Aar
1607, men Poesien kom efterhaanden til at
fængsle ham mest, og som Digter gjorde han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
