Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jaurès, Léon - Java
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Juli 1905 ønskede han at rejse til Berlin for at
tale til de tyske Socialdemokrater om
Verdensfreden, men den tyske Regering vilde ikke give
sit Samtykke dertil. Hans Blad Humanité
(stiftet 1904), der stod i Fare for at maatte ophøre
p. Gr. a. Pengemangel, fik ogsaa i Oktbr 1906
et betydeligt Tilskud (25000 frc.) fra det tyske
Socialdemokrati. Endvidere havde J. fl. skarpe
Sammenstød med Clémenceau, fordi denne som
Minister ikke holdt fast ved den radikale
Politik, han havde hyldet som Oppositionsmand,
og særlig, fordi han ikke tog i Betænkning at
optræde imod Arbejdernes store Strejker ell.,
som J. kaldte det, »Proletariatets fulde
Handlefrihed«, sidste Gang i Maj 1909, da Clémencau
med haard Haand kuede det Forsøg, som
Tjenestemændene i Post- og Telegrafvæsenet
gjorde paa at standse al Samfærdsel for
derved at trodse deres Vilje som Fagforening
igennem. Paa den anden Side maatte J. ogsaa
fl. Gange kæmpe med de yderlige Socialister,
fordi han ikke billigede deres absolut afvisende
Holdning over for de borgerlige Partier, men
tværtimod søgte at gaa sammen med disse saa
langt som muligt til Opnaaelse af virkelige
Fremskridt. J. regnedes for at være en af
Frankrigs mest veltalende Mænd. Lige før
Verdenskrigens Udbrud blev han myrdet, men
Sagen kom først for Retten Marts 1919, og
Morderen Villain blev da frikendt af
Nævningerne, da han udtalte, at han havde dræbt J.,
fordi denne formentlig svækkede Frankrigs
Forsvarskraft. Senere foresloges det at J.’s
Aske skulde overføres til Panthéon. Han har
bl. a. udgivet Le socialisme et l’enseignement
(1890), Histoire socialiste 1789—1900 (1901) og
Études socialistes (1902). Hans Parlament-Taler
udg. 1904. I L’armée nouvelle fremsætter han
Planen til en alm. Folkevæbning med Tjeneste
indtil 35 Aars Alder (samt 10 Aar i Reserve
og Landstorm), kun 6 Maaneders
Rekruttjeneste, men med forberedende Uddannelse i
Skoletiden og et talrigt fast Officerskorps, tildels
uddannet ved Universiteterne (ikke i særlige
Krigsskoler). Ordningen var udpræget
demokratisk, og Tjenesten i Hæren nærmest et Led
i den alm. Folkeopdragelse.
E. E.
Java [’dзava] (se Kortet Bagindien og de
ostindiske Øer), Ø i det indiske Archipel,
126447 km2, med Naboøer 131508 km2 med
(1905) 30098008 Indb., 229 pr. km2. J. er den
bedst befolkede Ø i Archipelet og
Nederlændernes vigtigste Koloni; den er bekendt saavel
for sin Frugtbarhed som for sin store
landskabelige Skønhed og sit ensformige,
forholdsvis sunde og navnlig i Bjergegnene behagelige
Klima. Nordkysten ud imod J.-Søen er
temmelig flad, men har dog fl. gode Havne,
hvoriblandt Batavia. Længere mod Ø. adskilles
J. fra Naboøen Madura ved
Madura-Strædet, ved hvilket den fortræffelige Havn
Surabaja er beliggende. Fra Bali adskilles J.
ved det smalle Bali-Stræde. Sydkysten,
der beskylles af det indiske Ocean, er
meget stejl. Den er opstaaet ved Brud, og
temmelig kort fra Land naar Havet allerede
Dybder paa 4—5000 m ell. mere. Af nogenlunde
gode Ankerpladser findes kun to, nemlig
Pachitan-Bugten og
Segaraanakan-Bugten. Bl. de større, aabne Bugter kan
fremhæves Dirk-de-Vries-Bugten og
Wijnkoops-Bugten. I
Sunda-Strædet, der adskiller J. fra Sumatra, ligger fl.
Smaaøer, hvoriblandt Prinzen Eiland,
Krakatau og Dwars in den Weg.
Terrainforhold. J. har en aflang Form
med sin største Udstrækning fra V. til Ø.
Længden er c. 1000 km; Bredden naar sit
Maksimum ved Djapara (200 km); ved
Probolingo er den kun 55 km. Øens Længderetning
falder sammen med Strygningsretningen for de
sedimentære Bjergarter, hvoraf den er
opbygget. Disse, der især henhører til
Tertiærformationen, danner Sletter, der jævnt stiger ind
mod Øens Midte, ell. ogsaa Bakkeland, men
hvad der især bidrager til at gøre
Terrainformerne saa afvekslende og uregelmæssige, er
den store Udbredning, som de vulkanske
Bjergarter har. Vulkanerne, der overalt er J.’s
højeste Bjerge, staar ofte isolerede og rager
op over Sletterne paa en saadan Maade, at en
Sænkning paa 100 m vilde forvandle J. til en
Mængde isolerede, hovedsagelig vulkanske
Øer. Det vestlige J. er den højeste Del af
Øen og danner et Bjergland med en Højde af
over 300 m. Enkelte alluviale Højsletter er
endog beliggende 700 m o. H., saaledes
Bandong-Sletten, der afvandes af Floden Tarum.
Af de her forekommende Vulkaner kan
fremhæves: Salak (2215 m), Gedeh (3023 m),
Tangkuban Prahu (2075 m),
Galunggung (2229 m), der havde Udbrud 1823,
Tjiremai (3077 m) og Papandajang
(1000 m), bekendt ved sit frygtelige Udbrud
1772. Ø. f. Tjiremai bliver J. smallere. Midten
af Øen er opfyldt af høje Bjerge, bl. hvilke de
betydeligste er: Slamat (3426 m),
Dieng-Bjergene med Sindoro (3124 m),
Sumbing (3336 m) og Merapi (2866 m). Ø. f.
sidstnævnte Vulkan bliver Landskabet mere
sønderrevet. Lavland paa under 100 m er alle
Vegne fremherskende, og ganske uformodet
hæver sig Toppe paa over 3000 m op over det.
I denne Del af Øen findes de største Floder
(Solo og Brantas), der gennemstrømmer
de brede Sletter. Ø. f. Byen Surakarta ligger
her den høje Vulkan Lawu (3254 m). Ø. f.
Brantas bliver Bjerglandet igen noget mere
sammenhængende, idet Vulkanerne her staar
paa en 300 m høj, stedvis meget smal Ryg,
der dog er meget lav i Forhold til de mægtige
Bjergtoppe: Semeru (3676 m), Øens højeste
Punkt, Argopura (3090 m), Raung (3332
m) og Idjen Merapi (2800 m).
Geologi. Man kan i Alm. gaa ud fra som
Regel, at Toppe paa over 2000 m er vulkanske.
Landet mellem 100 og 2000 m er tertiært, og
hvad der ligger under 100 m, er kvartært, men
herfra er der dog mange Undtagelser, idet
Tertiæret fl. St. naar ned til Havfladen,
ligesom der findes mange Vulkaner under 2000 m.
De ældste Bjergarter, der naar frem til Dagen,
er nogle Skifere, mest Serpentinskifere og
desuden Klorit- og Glimmerskifere, der forhen
har været ansete for palæozoiske, men da der
konkordant mellem dem findes Lag af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
