Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Java - Javal, Louis Emile - Javan - javanais - Javaneserabe - javanesiske Oldtidsminder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Jernbanerne havde 1915 en Længde af 2446 km,
hvortil kommer Dampsporveje, der 1915 havde
en Længde af 2888 km. Telegraf linierne har en
Længde af 11094 km med 24438 km Traad.
Ved Kabler er J. forbundet med Sumatra,
Madura, Bali og med Port Darwin i Australien.
Historie. Den ældre Historie er ganske
indhyllet i Sagn og Fabel, først fra 11. Aarh.
begynder enkelte Efterretninger at sprede
noget Lys. I Middelalderen var Hinduismen den
herskende Religion, men ved Siden af den
og, som det synes, i fredeligt Forhold til den
havde Buddhismen ogsaa stor Udbredelse. De
hinduiske Kongeriger og Fyrstendømmer kom
efterhaanden i Afhængighed af det mægtige
Rige Madshapahit, der til sidst (1359)
samlede hele Øen under sit Herredømme. Om
den høje Kultur, som J. opnaaede i den
hinduiske Tid, vidner Ruinerne af Hovedstaden
saavel som de pragtfulde, med talrige
Skulpturarbejder prydede Tempelruiner ved
Boro-Budor, Parambanang, Suku o. fl. St., hvilke i
den senere Tid er blevne befriede for den
Urskov, der i Tidens Løb var vokset op over
dem. I Slutn. af 14. Aarh. kom J. i Berøring
med Araberne, der som Købmænd besøgte Øen
og med stor Iver virkede for deres Læres
Udbredelse. En stor Del af Folket antog Islam,
hvilket blev skæbnesvangert for Kongerne af
Madshapahit, hvis Autoritet aflededes af deres
guddommelige Afstamning. Der dannede sig fl.
muhammedanske Stater, og endelig 1478 blev
Riget Madshapahit tilintetgjort og Hovedstaden
af s. N. ødelagt. De vigtigste af de
muhammedanske Riger var Bantam og
Mataram, især det sidste, hvis Herskere var
Efterkommere af den gl. Kongefamilie. Ved Siden
af disse bestod kortere ell. længere Tid fl. a.
Sultanater, saasom Jakatra, Kaliniamot,
Kedu og Madura. Ved Beg. af 17. Aarh.
var Øen delt imellem 4 Stater: Mataram,
Bantam, Jakatra og Tsheribon.
Imidlertid havde Hollænderne fundet Søvejen
til Indien og havde 1602 grundet et ostindisk
Handelsselskab. De fortrængte snart
Portugiserne fra Molukkerne og sluttede 1610
Forbund med Sultanen af Jakatra, ved hvilken
Lejlighed de mod en Sum Penge fik Tilladelse
til i hans Land at anlægge et Fort. Dette, Fort
Nassau, der grundlagdes 1611, var den ringe
Beg. til den store Handelsstad Batavia.
Hollænderne søgte nu stadig at benytte sig af de
indfødte Fyrsters Stridigheder til at svække
dem og udvide deres egen Magt. Skønt
Englænderne modarbejdede Hollænderne, lykkedes
det dog disse i Løbet af 18. Aarh. at bringe
det ene efter det andet af de indfødte Riger
under deres Herredømme. Som Rester af dem
bestaar endnu kun de to Vasalstater Surakarta
og Djokjokarta, hvis Herskere er
Descendenter af Kongeslægten i Mataram, men hvis
Herredømme kun er rent nominelt. 1811
erobrede Englænderne J., men maatte ved
Paris-Freden 1815 give Øen tilbage til Hollænderne,
som siden har besiddet den. (Litt.:
Junghuhn, »J., seine Gestalt, Pflanzendecke und
innere Bauart« [Leipzig 1852—54]; Veth, »J.,
geographisch, ethnologisch, historisch«
[Haarlem 1873—82]; Haberlandt, »Eine
botanische Tropenreise« [Leipzig 1893]; Mayer,
»Een Blik in het javaansche volksleven«
[Leyden 1897]; Verbeek & Fennema,
»Geologische Beschrijving van J. en Madoera«
[Amsterdam 1896]; Verbeek, »Die Geologie von
Java« [»Petermann’s Mittheilungen«, 1898]; I.
Challey-Bert, J. et ses habitants [Paris
1900]; H. Breitenstein, »21 Jahre in
Indien«, 2. Bd. »J.« [Leipzig 1900];
Giesenhagen, »Auf J. und Sumatra« [smst. 1901];
C. Day, The Policy and Administration of
the Dutch in J. [London 1904]; P. J. Veth,
»J., geographisch, ethnologisch, historisch«
[Leipzig 1903]; A. de Wit, J., Facts and
Fancies [London 1905]; K. Schurtz,
»Indonesien« [i 2. Bd af Helmolt’s »Weltgeschichte«,
Leipzig 1902]; Cabaton, J., Sumatra and
the other Lands of the dutch East Indies
[London 1911]).
M. V.
Javal [зa’val], Louis Emile, f. 5. Maj
1839 i Paris, d. 1907, var opr. Ingeniør, men
kastede sig næsten udelukkende over
fysiologisk Optik. Særlig studerede han Astigmatisme
og konstruerede sammen med sin Elev Schiøtz
det mest benyttede Oftalmometer. 1868 blev
han Dr. med. og 1877 Direktør for laboratoire
d’opthalmologie de la Sorbonne. 1885 blev han
Medlem af l’Académie de médecine. Han kom
til at spille en større Rolle for Danmark og
Norge, idet adskillige Øjenlæger fra disse
Lande studerede hos ham. — Ogsaa som Politiker
spillede han en vis Rolle, og var Deputeret
1885—89. — Han har skrevet en stor Mængde,
mest i Tidsskrifter, men ogsaa en Del særlige
Bøger, og han har oversat Helmholtz’ Optik
paa Fransk.
G. N.
Javan [ja.’va.n], Israelitternes Betegnelse
for Grækerne. Navnet, der genfindes hos de
andre semitiske Folk og hos Persere og Indere,
svarer til den gr. Betegnelse »Joner« (’Ιάονες).
J. nævnes i det gl. Test. først efter Eksilet;
de betegnes som Handelsfolk (Ez. 27, 13) og
siges at have købt Jøder til Slavehandel (Joel
4, 6). Undertiden forstaar Israelitterne ved
J. væsentlig Beboerne af Lilleasiens Kyster og
Middelhavsøerne, saaledes Jes. 66, 19 og
formodentlig i Folketavlen 1. Mos. 10, 2, hvor J.
er Søn af Jafet og Broder til forsk. lilleasiatiske
og nordlige Folk.
J. P.
javanais [зava’næ], et af fr. Børn benyttet,
lavet »Maal« af samme Art som danske Børns
P-Maal ell. Kragemaal. Det bestaar i at gøre
Ordene ukendelige for de Uindviede ved at
indsætte av i hver Stavelse, f. Eks. javeudavi
for jeudi.
O. Jsp.
Javaneserabe ell. Makak (Macacus
cynomólgus), se Bavianer.
javanesiske Oldtidsminder findes i ikke
ringe Mængde paa Java; men da de
mærkeligste tilhører den ind. Tid, har de i Aarh.
været forladte og var for en stor Del
overvoksede og tildækkede af Støv og Grus, da de
opdagedes af Europæerne. Den mærkeligste er
Boro-Budor, beskrevet af Leemans.
Indskrifterne er tolkede af Prof. Kern. C. 5 km Ø. f.
Boro-Budor ligger ved Djokjokarta tæt ved
Jernbanen til Surakarta højst mærkelige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
