- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XII: Hvene—Jernbaner /
858

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - javanesiske Oldtidsminder - javanesisk Litteratur

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Ruiner af en hel Gruppe Templer, der er blevne
udgravede og beskrevne af Ijzerman
(»Beschrijving der Oudheden nabij de Grens der
Residentie’s Soerakarta en Djogjakarta met
Atlas« [Batavia 1891]) og I. Groneman (»Tjandi
Parambanan op Midden Java« [Leyden 1893,
med Atlas]; smlg. Barth i Compte rendu de
l’Ac. des Inscr.
[Paris 1893]). Indskrifter findes
ikke, men man antager, at Templerne tilhører
8. Aarh. En anden mærkelig Gruppe Templer
ligger over 2000 m o. H. paa Højsletten Dieng
i Bagelen; man har betegnet Stedet som »Javas
Benares«. Der findes her en Del gl. Indskrifter.
Bedst bevaret er Ardjuna-Gruppen. I samme
Prov. findes ogsaa Huletempler (i 4 Grupper).
Nær Rågå Djambi ligger vidtstrakte, men
desværre stærkt ødelagte Ruiner af en stor By,
Matjan Putih. Byens Mure er 4 m høje. Man
har ogsaa fundet Ruiner af Kongestaden
Madshapahit i Prov. Surabaja. — Man har paa Java
opdaget ikke faa gl. Indskrifter paa
Kobberplader ligesom i Indien; de er tolkede af J.
Brandes o. a. Der er ogsaa fundet ældre
Industrigenstande af Kobber og Bronze; de minder
om Indflydelse fra Indien.
V. S.

javanesisk Litteratur haves i ikke ringe
Udvalg fra et længere Tidsrum, mindst 4—500
Aar. Regner vi til den j. L. Øens gl., i det
saakaldte Kavi (s. d.), d. e. Digtersproget affattede
Litt., kan den j. L. endog føres over 1000 Aar
tilbage, mindst til omtr. 800 e. Kr. Dette er
dog ikke meget naturligt; Forskellen mellem
Kavi og Javanesisk er alt for stor. Kavi er helt
uforstaaeligt for Javaneseren; ja Kendskabet
til Kavi er endog i vore Dage helt uddød
mellem den indfødte Befolkning paa Java,
hvorimod der paa Bali, hvor Kavi aldrig har haft
den Udbredelse, som Sproget fordum havde
paa Java, endnu gives indfødte Lærde, som er
i Stand til at læse og forstaa den gl.
Kavi-Litt. Medens der, før Java fordum kom i
nøjere Berøring med Inderne og den ind.
Civilisation, ikke var nogen Litt. paa Java,
udviklede der sig snart, efter at Inderne havde sat
sig fast paa Øen, den saakaldte Kavi-Litt.,
der er affattet i et med mangfoldige ind.
Laaneord udstyret Sprog, som, hvad Sprogbygning
og de grammatiske Udtryk angaar, dog maa
kaldes et javanesisk Sprog. Da Java siden kom
under Muhammedanernes Herredømme og
under islamitisk Indflydelse, tabte Interessen for
den gl. Litt. sig mere og mere iblandt Øens
Befolkning, men den litterære Interesse slukte«
ikke. Man vedblev paa Øen at granske og
forfatte Skr, men i St f. at bruge det kunstig
dannede Kavi-Sprog, som vist aldrig havde
været Talesprog, i alt Fald ikke i den Form, vi
nu har det, benyttede man sig af Talesproget,
som under Indernes Herredømme, i alt Fald
i Befolkningens brede Lag, havde holdt sig
temmelig uforandret, uden at modtage videre
stærk Paavirkning fra Indisk. Paa denne Maade
opstod den j. L., der har holdt sig lige til vore
Dage. Ja, der fremkommer endog endnu den
Dag i Dag bestandig ikke faa Skr, som skyldes
Indfødte, og mange af dem udkommer i
Trykken. Men da Befolkningen paa Øen nu er
muhammedansk, staar den moderne j. L.
for største Delen i Forbindelse med
Religionen, Den bestaar mest af Kommentarer til
Koranen, moralske Betragtninger, Skr af
mystisk Indhold o. l. For den ældre j. L., der
ikke staar i nøjere Forbindelse med den
muhammedanske Religion, interesserer de Indfødte
sig derimod ikke videre. Udgivelsen og Studiet
af den j. L. skyldes derfor omtr. udelukkende
Europæere. De første Europæere, som
begyndte at fremdrage Javas gl. Litteratur, og
som i det hele taget søgte at vække Europas
Opmærksomhed for det aandelige Liv paa
Java i Fortid og Nutid, var to videnskabelig
dannede Briter, som Øens Besættelse af
Engelskmændene 1811 førte til Java: Sir
Thomas Stamford Raffles og John Crawfurd.
Begge benyttede deres Ophold paa Øen til
omhyggelige Studier, hvis Frugter bl. a.
foreligger i Skr om Øens Historie. Raffles skrev en
History of Java (1817), Crawfurd en History
of the Indian Archipelago
(1820). Efter at Java
1817 helt var givet tilbage til Holland, begyndte
hollandske Lærde snart at kaste sig over den
j. L. og over det javanesiske Sprog, idet de
søgte at gøre den j. L. tilgængelig for
Europæere. Iblandt disse fortjente Hollændere maa
vi særlig nævne: P. P. Roorda van Eijsinga,
T. Roorda, Gericke, Cohen Stuart, I. I. de
Hollander, Meinsma, Palmer van den Broek,
Winter, Wilkens, te Mechelen, Friedericks, J.
Brandes, Humme, A. C. Vreede, S. J. Veth, C.
Poensen, E. Kern o. fl. Disse Lærdes Arbejder,
saavel Udgaver af Tekster som Oversættelser og
Fortolkninger, findes for største Delen i holl.
lærde Tidsskrifter, saavel paa Java som i
Moderlandet (af hvilke en Del nedenf. anførte Skr
er Særtryk); saaledes i »Tijdschrift voor
Nederlandsch Indie« (Batavia), i »Verhandelingen
van het Bataviaasch Genootschap van Kunsten
en Wetenschappen« (Batavia, i Bd XXXIX
findes en Bibliografi over Java til 1870 af J. A.
van der Chijs, 1880), i »Notulen van de
Allgemeene en Bestuursvergaderingen van het
Batav. Genootsch. van Kunsten en Wetensch.«
(Batavia), i »Tijdschrift voor Indische taal-, land-
en volkenkunde« (Batavia), i »Bijdragen tot
de taal-, land- en volkenkunde van
Nederlandsch Indie« (Haag), i »Mededeelingen van
wege het Nederlandsche Zendelinggenootschap«
(Rotterdam), i »De Indische Gids« o. fl. a.
Udmærkede Afhandlinger findes ogsaa i
Orientalistkongressernes Beretninger, særlig den i
Leyden (1883) og i et Festskrift til Prof. Veth
1895. Den j. L. er meget rig, særlig paa
digteriske Frembringelser. De ældre stammer fra
Kavi. Stoffet er som oftest opr. hentet fra
indiske Digte, men de indiske Helteskikkelser
er blevne lokaliserede og omdannede til
javanesiske. Et af de mærkeligste Digte er »Bråtå
Joedå«, der er oversat fra Kavi, og som i sin
Kavi-Skikkelse først udgaves, men med latinske
Bogstaver, af Raffles, hvad der gav Anledning
til W. v. Humboldt’s berømte Værk om Kavi
(Berlin 1836—38). Digtet behandler en Episode
af Mahabharata, Bharata’ernes Kamp, men den
er omdigtet til at foregaa paa Java. Den
javanesiske Bearbejdelse udgaves med Oversættelse
af Roorda van Eijsinga (1848—49), siden af
Cohen Stuart i »Verh. Batav. Genoots.«, Bd
27-28 (1860). Af indisk Oprindelse er Ardjunå

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:55:51 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/12/0876.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free