Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - javanesisk Litteratur - javanesisk Skrift - javanesisk Sprog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Vivåhå, d. e. »Ardjuna’s Bryllupsfest«. Der
haves fl. Redaktioner paa Javanesisk. Efter
Prof. Kern’s Undersøgelser stammer det fra 11.
Aarh. Fra en meget tidlig Tid skal ogsaa de
mytologiske Digtninger stamme, som benævnes
Kåndå, d. e. Tradition. Fl. Saadanne
Overleveringer haves. Digte af forsk. Art er udgivne af
C. Poensen: »Javaansche Liedern« (Rotterdam
1883). En særegen Klasse digteriske
Frembringelser udgør de talrige Teaterstykker, som er
kendte under Navnet vajang ell. vanajangan.
Som oftest er det ikke egl. Skuespil. Der
optræder i Reglen ingen Skuespillere. Det er
snarere en Art Marionetforestillinger, ell. de
bestaar i Forevisning af Skyggebilleder,
ledsagede af Fremsigelse af de dertil hørende
Dialoger. Af de til Skyggebillederne anvendte
udklippede Figurer findes i Danmarks
Etnografiske Museum en højst interessant Samling.
De anvendte Tekster foreligger i Reglen ikke
i skriftlig Form. Javaneserne bevarer dem i
Hukommelsen fra Slægt til Slægt. I de senere
Aar er dog adskillige blevne optegnede og
udgivne (af Hollændere). T. Roorda udgav
saaledes »De Wajangverhalen van Pålå-Sårå
Pandol en Pandij in Javaansch« (Haag 1869) og
H. C. Humme, »Abiåså een Javaansch
Toneelstuk« (Haag 1878), A. C. Vreede, »Drie teksten
van Tooneelstukken uit de Wayang Poerwa«
(Haag 1884), L. Serrurier, »De wayang
Poerwa ene ethnographische Studie« (Leyden 1891)
o. s. v. I en forkortet Skikkelse har te Mechelen
udgivet et Udvalg »Drie en tvintig schetsen van
wayangstukken« (Batavia 1879). Der haves
ogsaa Dyrefabler, og deriblandt fl. ikke uvittige;
de stammer ligeledes opr. fra Indien. W.
Palmer van den Broek har saaledes udgivet
»Javaansche Vertellingen bevattende de
lotgevallen van een kantijl, een reebok« (Haag 1878).
Man har ogsaa Samlinger af Ordsprog (udg.
af Humme), Gaader, Legender, Fortællinger,
Romaner. En Fortælling om Moses og Farao,
Radja Pirangon, der er af muhammedansk
Oprindelse, er først udgiven af T. Roorda (Haag
1844; 2. Udg. ved I. I. Meinsma, Leyden 1881).
En Art historisk Roman handler om en »Baron
Sakender« og behandler nærmest Europæernes
første Ankomst og tidligste Ophold paa Java.
Egl. historisk Litteratur i strengere Forstand
gives lige saa lidt paa Java som opr. i
Indien. Der haves vel en hel Del Krøniker
(Babad), mest i bunden Stil, men de maa
anvendes med Kritik, da Fantasien spiller en
stor Rolle. For øvrigt har man paa Java
benyttet en Tidsregning (Æra), som er hentet
fra Indien (Saka-Tidsregningen). Fl. Babad er
efterhaanden udgivne, bl. a. Babad Tanah
Djawi (i Prosa, udg. af I. I. Meinsma [Haag
1874—77]), der giver en Udsigt over Javas Historie
indtil Aar 1647 efter Javas Tidsregning. En
meget mærkelig Rejsebeskrivelse, der skyldes
Javaneseren Poerwa Lelana, udkom 1865
i Batavia (2. Udg. ved Tjondro Nagoro,
»Reizen van Raden Mas Hario Poerwa Lelana«
[Samarang 1884]). Der haves ogsaa ældre
Lovsamlinger, hvoraf Prøver er udgivne af S.
Keyzer (»Het muhammedansche Strafregt«
o. s. v., Haag 1857—58) og af Roorda,
Samlinger af Breve, Aktstykker o. l. er udgivne af
I. A. van den Broek, »Verzameling van
Javaansche Brieven« o. s. v. (Delft 1886). I 19.
Aarh. er fl. europæiske Bøger oversatte paa
Javanesisk bl. a. Ny Test. (af Bruckner 1817,
siden af Gericke [Amsterdam 1847]). Om den
j. L. smlg. bl. a. A. C. Vreede, »Catalogus van
de Javaansche en Madoereesche Handschriften
der Leyden Univ. Bibl.« (Leyden 1892).
V. S.
javanesisk Skrift, den af de indfødte
Javanesere til Litteratur og i det daglige Liv
brugte Skrift, er en Bogstavskrift, der er
afledet fra den ældre Kavi-Skrift, hvilken atter
stammer fra den i Indien i 6.-8. Aarh. brugte
Skrift. Den j. S. er et Alfabet med 20
Hovedbogstaver, hvortil kommer en Del Læsetegn og
Tillægsbogstaver (se de S. 860 anførte
Grammatikker). Den j. S. er forsk. fra den malajiske.
V. S.
javanesisk Sprog, det mest udbredte af de
paa Java talte Tungemaal, er Talesprog i hele
den østlige og den mellemste Del af Øen indtil
Floden Losari og tales af 11 Mill. V. f. Floden
tales Sundanesisk af 3 1/2 Mill. Men dette
med j. S. beslægtede Sprogs Omraade
indskrænkes stadig af det j. S. Paa den til Øen
Java hørende Ø Madura tales Maduresisk
(s. d.) og paa Bali ligeledes et eget Sprog. Det
j. S. hører til de malajiske Sprog, der atter
danner en Gren af den polynesiske Sprogæt.
Da Java i mere end 1000 Aar har maattet
adlyde Fremmede, er det let at fatte, at der
efterhaanden er kommet mange fremmede Ord
ind i Sproget, og det saa meget desto mere,
som de Folk, der gjorde sig til Herrer over
Øen, var i Besiddelse af en højere Kultur.
Først kom Inderne, Brahmaner, Buddhister,
til sidst Siva-Tilbedere. Ved dem kom ikke faa
indiske Ord ind i de mere Dannedes Sprog,
men det med indiske Ord overlæssede
Kavi-Sprog har næppe nogen Sinde været Talesprog,
i alt Fald ikke i den Skikkelse, i hvilket det
foreligger i Litteraturen. Med Muhammedanere
indbragtes arabiske og persiske Ord (samlede
af Juynboll 1883). Fra Europæerne er en Del
holl. og nogle portug. Ord indkomne. En
særegen Ejendommelighed for det j. S. er, at det
foreligger i to ikke lidet forsk. Skikkelser, som
bestaar jævnsides med hinanden. Disse to
Sprogskikkelser ell. Sprog kendes vel i Reglen
af de fleste Javanesere og anvendes begge af
dem. Disse to Sprog er: Højjavanesisk: båså
kromo (kråmå), det regelbundne Sprog, og
Lavjavanesisk: båså ngoko, »Du-Sproget«. Det
første anvendes i Tiltale til Højerestaaende af
disses Undergivne. I det væsentlige bruges det
ogsaa i de Dannedes indbyrdes Tale, om end
maaske efter Omstændighederne mindre
formelt. Det sidste anvendes af de højerestillede
i Tiltale til Undergivne. De grammatiske
Former er ikke sjælden helt forsk. i de to Sprog,
og fremmede Ord har ofte een Form i det
højere og en anden i det lavere Sprog. I kromo
lyder f. Eks. »Particulier« pedjahkelir, i
ngoko derimod: patikelir. Ejendommeligt for
Højjavanesisk (kromo) er de mange høflige
Omskrivninger. Saaledes er 1. og 2. personlige
Pronominer helt ude af Brug. Man omskriver
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
