Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - javanesisk Sprog - Javaolie - Javari - Java-Søen - Javea - Jaworow - Jaworski, Apollinar - Jaxártes - Jay, Antoine - Jay, John (m. fl.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
dem ved at udtrykke sin egen Ringhed og den
Tiltaltes Værdighed, Udtryksmaader, der ogsaa
er i Brug andre St. i Østasien, bl. a. i Japan,
men som allerede kan paavises for Aartusinder
siden i Østerlandene (i Ægyptisk »Tjeneren
der« for »jeg«). Foruden disse to Sprog kromo
og ngoko har man endnu to andre, Afarter af
disse, båså mådjå, væsentligst det lavere, men
med en Del Former og Udtryk fra
Højjavanesisk, og båså kraton, Paladssproget, som
anvendes i Tiltale til Fyrster o. a. meget
højtstaaende Personer; det er endnu mere
formelt og rigt paa høflige Talemaader end
kromo. Uagtet det var nødvendigt for Javas
europæiske Herrer at sætte sig ind i det j. S.,
er det dog først hen i 19. Aarh., at der er
fremkommet videnskabelige Behandlinger af
Sproget. Den første, der for Alvor søgte at
trænge ind i det j. S., var John Crawfurd, der
stillede sine rige Sprogsamlinger til
Videnskabsmænds Raadighed. Hans værdifulde
sammenlignende Studier over de malajiske Sprog
udkom først 1852 i London: Grammar and
Dictionarg of the Malay Language. En
Grammatik over det j. S. udgaves 1830 i Serampore
af Gottlob Bruckner (»Proeve eener
Javaansche Spraakkunst«), en anden 1831 i
Batavia af J. F. G. Gericke (»Eerste Gronden
der Javaansche Taal«). Samme udgav ogsaa
Cornets de Groot’s »Javan. Spraakkunst«
(Batavia 1833). P. P. Roorda van
Eijsinga udgav 1835 i Amsterdam: »Javaansche
Spraakkunst«, og T. Roorda, »Javaansche
Spraakkunst« (Amsterdam 1855; 4. Udg. ved
A. C. Vreede, 1893; forkortet Udg. »Beknopte
Javaansche Grammatica«, Amsterdam 1874).
P. Favre udgav i Paris 1866 Grammaire
Javannaise; P. Jansz, »Kleene javaansche
Spraakkunst« (3. Udg., Samarang 1880); I. I.
de Hollander, »Handleiding bij de
beoefening der Javaansche Taal« (Leyden 1886);
C. Poensen, »Grammatica der javaansche
Taal« (Leyden 1897) og G. J. Grashuis,
»Javaansche Spraakkunst« (Zwolle 1897).
Ordbøger er udgivne af Roorda van
Eijsinga, »Allgemeen Javaansch-Nederduitsch en
Nederd.-Jav. woerdenbock« (Amsterdam 1835);
senere ny Udg., 1855, og mange Gange i
afkortet Skikkelse: »Noodzakelijk
handwoordenbock«. Gericke udgav 1847 en Ordbog, som
forbedredes af T. Roorda (udg. af Vreede,
Amsterdam 1871—75, ny Udg. 1883—86). Tillæg
(1883) af Jansz, der tillige har udgivet
»Javaansch-Nederlandsch« og »Nederl.-Javaansch
Woordenbock« (Samarang og Amsterdam
1877); P. Favre, Dictionnaire Javanais
Français (Wien 1870). Om Stillingen af det j. S.
se Dulaurier, Mémoires, lettres et
rapports sur les cours de langues malaise et
javanaise (Paris 1843); om Lydlæren sammenlignet
med andre vestmalajiske Sprog se J. L. A.
Brandes, »Bijdrage tot de Vergelijkende
klankler v. het. Jav.« (Utrecht 1884).
V. S.
Javaolie, d. s. s. Aleuritesolie.
Javari [зava’ri] (Jaquirana), sydlig Biflod
til Amazonas og Grænseflod mellem Brasilien
og Peru. Udmunder ved Byen Tabatinga og er
sejlbar omtr. 500 km op.
G. Ht.
Java-Søen, se Sunda-Søen.
Javea [ka’wæa] (Xavea), By i det østlige
Spanien, Prov. Alicante, ligger 8 km SØ. f.
Denia ved en lille Bugt fra Middelhavet, hvori
Kystfloden J. udmunder. (1917) 6600 Indb. Den
har gl. Mure og Taarne samt Udførsel af
Rosiner, Mandler og Vin. Udgangspunkt for et
undersøisk Kabel til de baleariske Øer.
C. A.
Jaworow [ja’våruf], By i det sydøstlige
Polen, den tidligere østerr. Prov. Galizien,
ligger i en flad Egn, 45 km V. f. Lemberg, (1910)
10208 Indb.; Lervarefabrikation og Bryggeri.
Den tidligere Borg var et Yndlingsopholdssted
for Polens Konge, Johan Sobieski. Peter den
Store lod sig paa Gennemrejse her vie til
Katharina. Ø. f. J. findes Svovlbadet Szklo.
G. Ht.
Jaworski [ja’vårski], Apollinar, østerr.
Politiker (1825—1904), f. i Galizien, traadte
1846 for en kort Tid i Statens Tjeneste, men
ofrede sig senere for sine Godsers
Forvaltning. 1870 valgtes han af sine Standsfæller til
Galiziens Landdag og snart efter til det østerr.
Rigsraads Underhus, hvor han siden uafbrudt
havde Sæde. 1888 blev han Formand for den
polske Gruppe og viste som saadan megen
Dygtighed til at fremme Galiziens særlige Tarv,
medens han til Gengæld støttede Regeringens
alm. Politik. 1891 blev han Geheimeraad, og
efter at have medvirket til Grev Taaffe’s Fald
fik han Novbr 1893 Sæde i Regeringen som
Minister for Galizien indtil Septbr 1896;
derefter overtog han paa ny Ledelsen af sin
Gruppe.
E. E.
Jaxártes, Flod i Centralasien i Oldtiden.
Den udsprang efter Oldtidsforfatternes
Vidnesbyrd paa Bjergkæden Hindukoh og flød derfra
mod N. og V. ud i det kaspiske Hav. Den er
uden Tvivl identisk med den nuværende Sir
darja, som imidlertid ikke falder ud i det
kaspiske Hav, men i Aral-Søen.
H. H. R.
Jay [зæ], Antoine, fr. Forf. (1770—1855).
Efter at være blevet Advokat opholdt J. sig
1795—1802 i Nordamerika og blev efter sin
Hjemkomst Lærer for Politiminister Fouché’s
Børn. 1812 var han Hovedredaktør af Journal
de Paris, blev Aaret efter historisk Prof. ved
L’Athénée og under »de 100 Dage« Deputeret
fra Gironde. Efter Restaurationen udgav han
Histoire du ministère du cardinal de Richelieu
(2 Bd, 1815) og var Medredaktør af Le
constitutionnel og det 1818 grundlagte Minerve. Med
Jouy, Arnould og Norvins udgav han Nouvelle
biographie des contemporains; dennes liberale
Tendens skaffede baade ham og Jouy
Fængselsstraf, under hvilken de i Forening skrev
Les hermites en prison, ou consolations de
Sainte-Pélagie (2 Bd, 1823) og derefter Les
hermites en liberié (1824). Sammen med Jouy
bekæmpede han heftig Romantikken. Efter
Julirevolutionen blev han Medlem af
Akademiet. Æuvres littéraires udkom 1831 i 4 Bd.
S. Ms.
Jay [dзei], John, nordamerikansk
Statsmand, f. 12. Decbr 1743, d. 17. Maj 1829, var
af opr. fr. Hugenotslægt og blev 1766 Sagfører
i sin Fødeby New York. Da Stridighederne
mellem de nordamerikanske Kolonier og
England udbrød 1774, sluttede han sig til
Frihedsmændene og blev Medlem af det ledende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
