- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XII: Hvene—Jernbaner /
862

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jean de Meung - Jean (Jehan) de Paris - Jeanne - Jeanne d'Albret - Jeanne d'Arc

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

denne i allegorisk Form væsentlig havde
sunget til Kvindernes Pris, blev de nu Genstand
for drøje og kyniske Angreb. Hans satiriske
Aand viser sig ogsaa i de mange heftige
Udfald, der rundt omkr. er indflettede mod
Kongedømmet, Adelen, Dommerstanden,
Præsterne o. s. v.; hele Samfundsordenen passerer
i Virkeligheden Revy for ham og kritiseres i
voldsomme Udtryk. Digtet, der ved dets
udprægede Personlighed er enestaaende i
Frankrigs ældre Litt., skaffede ham talrige
Beundrere og talrige Fjender. Vor Tid har hædret
ham med Tilnavnet »Middelalderens Voltaire«.
Kr. N.

Jean (Jehan) de Paris [’зã-t-pa’ri], se
Perreal.

Jeanne [зan] (fr.), Johanne.

Jeanne d’Albret [’зan-d-al’bræ], se Albret.

Jeanne d’Arc [’зan-’d-ark], f. 6. Jan. 1412,
d. 30. Maj 1431, var Datter af Jacques d’Arc
og Isabelle Romée. Hendes Forældre var ret
velhavende Bønderfolk, der boede i Landsbyen
Domrémy paa Grænsen af Champagne og
Lothringen. Det var en af de Egne, hvor
Kampen mellem Armagnac’erne paa den ene Side
og Englænderne og Burgunderne paa den
anden stod haardest; Domrémys Indbyggere var
ivrige Tilhængere af Armagnac’erne og laa i
stadig Strid med den nærliggende burgundiske
Landsby Marey. Hun opdroges da her med
Historier om Kampene og om Helgeners
Indgriben deri og lærte i en stedse mere overspændt
Religiøsitet at søge Trøst under Farerne. 13
Aar gl troede hun første Gang at høre en
Røst fra Himlen, der opfordrede hende til at
leve fromt og gaa flittig i Kirke, senere hørte
hun oftere saadanne Røster, og inden længe
troede hun, at hun paa den Maade af Gud
opfordredes til at skaffe Frankrigs Konge hans
Land. Hendes Familie modsatte sig imidlertid
bestemt, at hun forlod den, og først efter 4
Aars Forløb fik hun Lejlighed til at følge
Røsternes Bud. Hun blev nemlig sendt til en
Onkel i Vaucouleurs og fik denne til at tale
hendes Sag hos Stedets Kommandant,
Baudricourt. Denne troede hende ikke, men
Befolkningen grebes hurtig af Begejstring, da man
hørte om Jeanne’s Mission, og til sidst gav
Baudricourt efter for Bevægelsen og lovede at
lade hende føre til Kongen. Jeanne klædte sig
nu i Mandsdragt og drog i Beg. af Febr 1429,
ledsaget af nogle faa væbnede Mænd, til
Chinon, hvor Karl VII opholdt sig. 24. Febr kom
hun dertil, og efter nogen Tids Overvejelse
gik Kongens Raad ind paa, at hun fik Adgang
til Kongen. Ved Audiensen kendte hun straks
denne, som hun sandsynligvis ikke før havde
set, men ofte hørt beskrive, og det fortælles,
at hun fortalte ham Ting, som han mente,
hun ikke ad naturlig Vej kunde kende. Karl
VII troede vel næppe meget paa hendes
Mission, men lod hende forhøre af en Kreds af
Gejstlige og Prof. ved Poitiers’ Univ. Hendes
Svar skal have gjort et stærkt Indtryk paa
disse, og den voksende Folkebevægelse rev nu
Hoffet med, saa man overdrog Jeanne en lille
Hær. Hun troede, at Gud havde paalagt hende
den dobbelte Opgave at befri det belejrede
Orléans, der var af største Bet. for Kampens
Udfald, og at føre Kongen til Reims for at
krones, hvorved han i Befolkningens Øjne
vilde faa en langt bedre Ret til Kronen end hans
Medbejler, Kong Henrik VI af England. Først
gik Toget da mod Orléans. Her var Nøden stor
efter en langvarig Belejring, men den eng. Hær
uden for Byen var hverken stærk ell. velordnet,
og Afspærringen langtfra fuldstændig. At
Englænderne hidtil havde haft Overtaget, kom
af, at Franskmændenes udisciplinerede
Adelshær havde ført Kampen ganske forvirret og
uden Kraft. Nu forandredes dette pludselig;
den raa og uvidende Hær, hvor hver var vant
til kun at søge Bytte for sig selv, grebes under
Paavirkning af J. d’A. af religiøs Begejstring
og gik til Kampen i Orden med Tro paa
Sejren. Samtidig opstod hos Englænderne
Frygten for, at de her stod over for en Fjende,
sendt af Djævelen, som de ikke magtede at
modstaa.

29. Apr. lykkedes det da Jeanne med en
mindre Afdeling Franskmænd at trænge ind i
Byen, og ved en Række Udfald 4.-8. Maj,
under hvilke Jeanne selv blev saaret,
fordreves derpaa Englænderne. Fra Orléans drog
hun nu til Kongen i Tours og opfordrede ham
til at følge med til Reims. Hoffets ledende
Mænd fandt dette for voveligt, og man drog i
Stedet mod en eng. Hær paa 4-5000 Mand
ved Patay; de modløse Englændere led her et
afgørende Nederlag, og deres berømte Fører
Talbot blev fanget. Efter denne Sejr blev Troen
paa Jeanne’s Mission eneherskende, og Toget
gik mod Reims. Overalt sluttede Befolkningen
sig til, medens Englænderne trak sig tilbage,
og uden Kamp naaedes Reims, hvor Kongen
kronedes 17. Juli 1429. J. d’A.’s Berømmelse
naaede nu det højeste, og til Løn for hendes
Bedrifter adledes hendes Fader og hendes
ældste Broder. Efter nogles Opfattelse mente hun
nu sin Mission opfyldt og ønskede at vende
tilbage til sin Landsby, efter andres saa hun det
som sit Maal at fortsætte, til Frankrig var
helt befriet. Vist er det, at hun blev ved
Hæren og stadig førte Ordet for en dristig
Angrebspolitik. Hun ønskede, at man skulde gaa
lige mod Paris, men Hærlederne satte
igennem, at man skulde bemægtige sig de mindre
Byer paa Vejen først, og da Angrebet paa
Paris derefter skete, mislykkedes det. Derved
svækkedes Tilliden til Jeanne en Del, og for
en Tid blev den fr. Hærledelse atter uvirksom.
J. d’A. førte dog stadig Kampen med mindre
Afdelinger, og da Hertugen af Burgund
begyndte at belejre Compiègne, ilede hun til
Undsætning. Her blev hun fanget og af dem,
der fangede hende, overleveret til Hertugen
af Burgund mod en Pengesum. Denne overlod
hende Decbr atter til Englænderne mod 10000
frc. Hun stilledes nu i Rouen for en Domstol
bestaaende af fr. Gejstlige med Bispen af
Beauvais, Pierre Cauchon, i Spidsen. Hun
anklagedes for at have anvendt Trolddom, i
Strid med Kirkens Love, for at være gaaet i
Kamp mod sine Forældres Villie og for at
have baaret Mandsdragt. Jeanne forsvarede
sig efter Beretningerne glimrende og gjorde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:29 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/12/0880.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free