Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jeanne d'Arc - Jeanette (Kvindenavn) - Jeanette (By) - Jeanette-Ekspeditionen - Jeanniot, Pierre Georges - Jean Paul - Jeanron, Philippe Auguste - Jeaurat, Etienne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
et stærkt Indtryk; Dommerne bestræbte sig
ivrig for at opnaa en Erklæring, hvori hun
nægtede sin Mission og tilstod, at det var
Bedrageri, idet man vel mente, at en saadan
kunde benyttes under Kampen. Længe var
Anstrengelserne forgæves, men til sidst lykkedes
det ved Trusler om Døden at bringe hende til
at underskrive den ønskede Erklæring. Man
nøjedes da med at dømme hende til livsvarigt
Fængsel, men Englænderne var ikke tilfredse
dermed. Man greb da, for at faa hende dømt
som tilbagefalden, til det mærkelige Middel at
fratage hende hendes Kvindedragt og lægge
en Mandsdragt ind til hende i Fængslet, og
da hun iførte sig denne, overraskedes hun og
dømtes nu til Døden paa Baalet. Hun
tilbagekaldte nu sin Tilstaaelse og hævdede til det
sidste sin Mission. 30. Maj 1431 brændtes hun
derpaa i Rouen; hendes modige Holdning ved
Henrettelsen skal have gjort et meget stærkt
Indtryk paa de Tilstedeværende, selv paa
Englænderne. I den flg. Tid fremtraadte fl., der
gav sig ud for J. d’A. og en Tid fandt Tiltro,
men hvoraf ingen fik større Indflydelse.
J. d’A.’s Bet. var dog ikke forbi med hendes
Død. Den Bevægelse i Befolkningen, hun
havde skabt, og de Fordele, der var vundne under
hendes Ledelse, blev afgørende for Kampens
Udfald. Der voksede nu frem en fr.
Nationalfølelse mere klar og bevidst, end
Nationalfølelsen samtidig fandtes hos noget andet Folk,
og dette bidrog stærkt til at forøge Frankrigs
Styrke. Det var da naturligt, at man, saa
snart Sejren var vundet, ønskede at faa den
Dom for Trolddom, der var fældet over
Jeanne, ændret. Karl VII lod Processen genoptage
1450 og naaede efter en Del Vanskeligheder
at faa Pavens Samtykke dertil. Resultatet blev,
at hun 1456 erklæredes for uskyldig, og
Dommen over hende hævedes. Ogsaa siden er J.
d’A. vedblevet at være en af den fr. Histories
allermest kendte og beundrede Skikkelser. For
Folket er hun blevet et Symbol paa fr.
Fædrelandsfølelse, og rundt om i Byerne er
hendes Billede rejst. Ogsaa for Digterne i og
uden for Frankrig har hendes Historie været
et atter og atter benyttet Stof. Af Historikerne
er hun blevet forsk. behandlet. Katolske
Forskere har i hende set Guds Udsending,
betragtet hendes hele Gerning som et Mirakel.
Ikke-troende Forf. har derimod hævdet, at der
i denne Historie intet findes, som ikke kan
forklares ad naturlig Vej. Hendes egen Tro paa
de guddommelige Røster har man fundet
rimelig forklaret i de Forhold, hvorunder hun
var vokset op. Befolkningens Tillid til hende
stemmer saa godt med hele Tidens
Tankegang, at der deri intet underligt er, og den
Begejstring, der opstod, er Forklaring nok
paa Sejrene. (Litt.: Quicherat, Procès
de condamnation et de rehabilitation de J.
d’Arc [5 Bd, Paris 1841-50]; Wallon, J. d’A.
[3. Opl., 2 Bd, Paris 1875]; Fabre, J. d’A.,
libératrice de la France [Paris 1892]; Luce,
J. d’A. à Domrémy [Paris 1886]; Rabbe, J.
d’A. en Angleterre [Paris 1892]; Dunand,
Histoire complète de J. d’A. [3 Bd, 1899];
Semmig, »Die Jungfrau von Orléans und ihre
Zeitgenossen« [3. Opl. Leipzig 1887]; Hase,
»Die Jungfrau von Orléans« [Leipzig 1861]).
P. M.
Jeanette [зa’næt] (fr.), Johanne; J. eller
J.-Kors, lille Kors med et Hjerte over til at
bære om Halsen i et Fløjlsbaand.
Jeanette [dзə’net], By i U. S. A., Staten
Pennsylvania, ligger i County Westmoreland,
40 km SØ. f. Pittsburg, og har Naturgaskilder,
der anvendes i Industrien, især Glasværkerne.
(1910) 8077 Indb.
G. Ht.
Jeanette-Ekspeditionen [sja’nætə-], se De
Long, G. W. og
Nordpolsekspeditioner.
Jeanniot [зa’nio], Pierre Georges,
fr. Maler og Raderer, f. 2. Juli 1848 i Genève,
Søn og Elev af den franskfødte Landskabs-
og Portrætmaler P. A. J. Han begyndte med
at udstille Landskaber som »Skovinteriør«
(1872). Kendte Værker: »Reservisternes
Ankomst« (1882), La Signe de feu (1886, Mus. i
Pau), Vieux ménage (1890, Alais-Mus.), Les
femmes (1896, Luxembourg-Mus.), La
présentation (Petit Palais, Paris 1902), La
Grand-Mine (Mus. i Toulouse); mange Portrætter.
Hans mange Raderinger (Koldnaal m. v.)
omhandler bl. a. Soldaterlivet; han har illustreret
V. Hugo’s »De elendige« (ved Raderinger i
Hundredvis), Mirbeau etc. Paa den fr.
Udstilling 1918 i Kbhvn saas »Vinterlandskab«.
A. Hk.
Jean Paul [’зã-rpål], se Richter, J. P. Fr.
Jeanron [зã’rå], Philippe Auguste, fr.
Maler, Museumsdirektør og Forf., f. i
Boulogne-sur-mer Maj 1808, d. paa Slottet
Comborn i Corrèze 1877. J., Sigalon’s Elev, var
fra 1848 et Par Aar Generaldirektør for
Nationalmuseerne og viste her stor administrativ
Evne (Omordning af Louvre, Oprettelse af
Provinsmuseer, Luxembourg-Saml. etc),
1863-69 Kunstakademidirektør i Marseille. Hans
livfulde Soldaterbilleder gjorde megen Lykke:
»De smaa Patrioter« (1830, Mus. i Caën),
»Lejren ved Ambleteuse« (1854, Mus. i Aix),
»Ambleteuses forladte Havn« (kom til
Luxembourg-Mus.) etc. Ogsaa Portrætter: G. Cavaignac m.
v. i Versailles. Han skrev hl. a. Origines et
progrès de l’art (1849) og kommenterede en
Udg. (1834 ff.) af Vasari.
A. Hk.
Jeaurat [зå’ra], Etienne, fr. Maler, f. 1699
i Vermenton ved Auxerre, d. 1789 i Versailles.
J., Broder til Kobberstikkeren Edme J., Elev
af Vleughels, blev paa »Pyramus og Thisbe«
(Mus. i Compiègne) Medlem af Akademiet, ved
hvilket han efterhaanden virkede som Prof.,
Rektor og (fra 1781) Kansler. Hans Arbejder,
om hvis Popularitet de mange samtidige Stik
vidner, behandler snart mytologiske o. l.
Emner (»Achilleus bryder op for at hævne
Patrokles« [Cambrai-Mus.], »Dafnis’ og Chloë’s
Bryllup« (1737), fl. a. Billeder med Emner fra
Dafnis’ og Chloë’s Kærlighedsidyl), snart
religiøse (»Kristus overgiver Peter Nøglerne«,
»Josefs Drøm« [Ludvigs-Kirken i Versailles])
eller genremæssige som »Kokkepigen kommer
hjem fra Torvet«. Hans Nevø, J. de
Bertry, f. c. 1725, d. efter 1796, blev 1756 Medlem
af det fr. Akademi og virkede som Maria
Leszcinska’s Hofmaler.
A. Hk.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
