- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XII: Hvene—Jernbaner /
868

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jeg - Jegens Bugt - Jegher, Christoffel - Jegindø - Jegorjevsk - Jehol - Jehonala - Jehotte, Louis - Jehova - Jehu - Jehuda

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

og Bet. paa forsk. Omraader i Forhold til
andre, udgør Selvfølelsen.

Begyndelsen til det aandelige J. maa søges i
den Periode, hvor der danner sig nogenlunde
sammenhængende Erindringer om det oplevede,
et Tidspunkt der, saa vidt man ved, er
individuelt meget forsk. Udviklingen foregaar
derefter hos det normale Barn ganske jævnt;
meget glemmes, men netop de afgørende
Tildragelser, som ved deres Følelsesbetoning har
fængslet Opmærksomheden, kommer derved til
at danne forholdsvis faste Associationer, saa
at en nogenlunde sammenhængende
Forestilling om J.’s Udvikling bevares. Under
patologiske Forhold kan Kæden brydes, hvormed
Individet ogsaa i hvert Fald midlertidig mister
Bevidstheden om sig selv som det enkelte
bestemte J.; alt efter Omstændighederne kan da
eet ell. fl. nye J.’er opstaa (se
Dobbeltbevidsthed).

Da J. som Forestilling er Genstand for
Iagttagelse i Bevidstheden, medens J. tillige er det
iagttagende Subjekt, har denne J.’ets dobbelte
Stilling som Objekt og Subjekt givet Anledning
til mange Diskussioner, som vi ikke her kan
gaa nærmere ind paa. Vanskeligheden ved
Forstaaelsen af Forholdet beror især derpaa, at
man har overset den tidligere omtalte
Kendsgerning, at en sammensat Forestilling er en
Helhed, ikke blot en Sum af de enkelte Led.
(Litt.: Høffding, »Psykologi i Omrids«, 6.
Udg. [Kbhvn 1911]; James, The principles of
psychology
, Bd 1—2 [New York 1891]; Kafka,
»Das Ichproblem« i »Archiv f. Psychologie«, Bd
19; Lehmann, »Grundzüge der
Psychophysiologie« [Leipzig 1912]).
Alfr. L.

Jegens Bugt, lille Bugt paa Nordsiden af
Læsø. Ved dens Østende ligger Jegens Odde,
og inden for denne en kendelig, 10 m høj Klit,
Jegens Høj.
G. F. H.

Jegher [’je.gər], Christoffel, nederlandsk
Træskærer, rimeligvis født i Tyskland, d. i
Antwerpen c. 1652. J. arbejdede for
Plantin-Moretus i Antwerpen (hvis Malergilde han blev
Medlem af) og kom under denne Virksomhed
i Forbindelse med Rubens. Efter dennes
Arbejder udførte J. en Mængde store fortrinlige
Træsnit (c. 50 ses paa Kobberstiksamlingen i
Kbhvn), kraftige i Stregen og af stor malerisk
Virkning, saaledes i Clairobscursnittene; Rubens
interesserede sig saa stærkt for J.’s Arbejder,
at han overvaagede Udførelsen og af og til
selv foretog Retoucheringer, og J. blev da
ogsaa en af de ypperste Gengivere af Mesterens
Værker: »Hvilen paa Flugten«, »Den drukne
Silen«, »Kristus og Johannes med Lammet«,
»Kærlighedshaven« m. v. J. illustrerede ogsaa
en Del gudelige Skr, ligesom Sønnen Johan
J.
, der ogsaa var Træskærer.
A. Hk.

Jegindø (i Valdemar II’s Jordebog kaldet
Ekund, vistnok af Eg, jydsk Jeg), Ø
i Limfjorden, i Kaas Bredning, S. f. Mors
og Ø. f. Thyholm. Det er en lavtliggende Ø,
(højeste Punkt 13 m) med jævne,
muldsandede og ret frugtbare Jorder, som er udsatte
for Oversvømmelser mod N. og S.; kun paa
Sydøstkysten er der en brat, dog lav Skrænt.
Øen løber spids til mod S. i J.-Tap. Nu er
den aldeles skovløs; men fl. Navne (som
Nørskov og Sønderskov) vidner om, at den
tidligere har haft Skove. Der er Færge paa
Nordkysten til Hesterodde, Mors, paa Sydvestkysten
til Tambohuse, Thyholm. Den danner et eget
Sogn i Refs Herred, Thisted Amt, og er 796
ha; den havde 1. Febr 1916 177 Gaarde og
Huse og 772 Indbyggere. (1801: 205, 1901: 626).
H. W.

Jegorjevsk [jæ’gårjəfsk], By i
Mellemrusland, Guv. Rjasan, ligger 118 km NV. f. Rjasan
ved Gusslenka; c. 250O0 Indb. Vigtige
Bomuldsspinderier og Væverier.
G. Ht.

Jehol, se Djehol.

Jehonala, Mantshu-Prinsesse, se Tse-Hsi.

Jehotteö’åt], Louis, belg. Billedhugger, f.
7. Novbr 1803 i Liège, d. 1884, fik sin
Uddannelse i Paris og Italien, her under
Thorvaldsen og Kessels. For sin Fødeby har han
modeleret en Rytterstatue i Bronze af Karl den
Store, for Bryssel en Statue af Prins Karl af
Lothringen. Andre Værker: Barn med en
Hund, Madonna (1852), Kain (Bronze 1855) og
det pragtfulde Marmor-Mausoleum i Mecheln
for Fyrstbiskop de Méant, der regnes for
J.’s Hovedværk. (Litt.: Alvin, J. [Bryssel
1862]).
A. Hk.

Jehova [jeho’va.]. se Jahve.

Jehu [je.’hu.]. Konge og Grundlægger af et
Dynasti i Israel ved Midten af 9. Aarh. f. Kr.
(2. Kong. 9—10). Han deltog som Officer i
Kong Joram’s, Achab’s Søns, Kamp mod
Aramæerkongen Hazael ved Ramot i Gilead, da en
af Elisa udsendt Profet kom og salvede ham
til Konge. De øvrige Officerer hyldede ham
straks, og J, begiver sig hastigt til Jisreel, hvor
Joram, som er bleven saaret i Kampen, har
begivet sig hen sammen med Juda Konge
Ahazja. De to Konger, der aner Uraad ved
hans vilde Færd, kører ham i Møde, men bliver
begge dræbt, idet J. hentyder til Joram’s
Begunstigelse af Ba’alsdyrkelsen. Ved Indtoget i
Jisreel bliver Izebel dræbt, og J. anretter nu
et frygteligt Blodbad paa hele Kongehuset og
dets Gæster af den judæiske Kongeslægt. I
Samaria samlede han Ba’alsdyrkerne til en
storslaaet Offerfest og lod dem derpaa
omringe og dræbe. Denne Kamp for Jahvismen,
der indlededes med en Profets Velsignelse og
understøttedes af Rekabæernes Stifter, Jonadab,
blev senere fordømt af Profeten Hosea (1, 4).
Paa J.’s Tid begyndte det assyriske
Verdensrige at lade de smaa Vestmagter mærke sin
Magt. 842 foretog Salmanassar II et Tog mod
Hazael og hærgede Omegnen af Damaskus. Ved
den Lejlighed mødte fl. Smaafyrster og betalte
Assyrerne Tribut, bl. dem J., en Begivenhed,
som er afbildet og beskrevet paa Salmanassar’s
Obelisk. Ikke desmindre kunde J. ikke staa sig
mod Hazael, som stadig angreb ham, og J.
mistede hele Østjordanlandet, hvis Beboere
behandledes meget haardt (Am. 1, 3). Ogsaa
Fønikerne og Ammonitterne angreb J., hvis
Dygtighed ikke stod paa Højde med hans
Grusomhed.
J. P.

Jehuda [jehu.’da.], hebr. Navn, alm.
(efter den gr. Form Judas) gengivet Juda (s. d.).
J. P.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:55:51 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/12/0886.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free