Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XII: Hvene—Jernbaner / 869 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jeisk - Jeja - Jejunum - Jekaterinburg - Jekaterinenstadt - Jekaterinodar - Jekaterinograd - Jekaterinopol - Jekaterinoslav - Jelabuga - Jelatma - Jelebu - Jelez - Jelisavetgrad

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Jeisk [’je_isk], By i det sydøstlige Rusland
(Ciskaukasien), Guv. Kuban, ligger paa den lille
Halvø, der adskiller J.-Limanen, som dannes
af Floden Jeja, fra det asovske Hav. Den blev
først grundlagt 1848, men har udviklet sig
stærkt. (1912) 51750 Indb., Uldvæverier,
Garverier, Teglværker og Handel med Korn, Uld og
Hørfrø. P. Gr. a. det asovske Havs ringe Dybde
tvinges større Skibe (med indtil 4 m’s
Dybgaaende) til at ankre 3 km fra Byen.
G. Ht.

Jeja [’jæj_a], Jega, Flod i det sydøstlige
Rusland, Ciskaukasien, løber gennem den vestl.
Del af Manytsch-Lavningen til det asovske Hav,
hvor den danner en stor Liman (Mundingssø).
Den er 235 km lang, ikke sejlbar, men meget
fiskerig. Ved Limanen ligger Byen Jeisk.
G. Ht.

Jejunum, se Tarmkanalen.

Jekaterinburg [j_ik_at_jerin’burk],
Ekaterinburg, By i det østlige Rusland, Guv. Perm,
ligger ved Østfoden af den mellemste Del af
Ural-Kæden, ved Bredderne af Isetj. Det er
en anselig By med lige, brede Gader, to
Domkirker, Kloster og Gymnasium. (1910) 70000
Indb. Sin store Bet. faar den som Midtpunkt
for Urals rige Bjergværksdrift; den er Sædet
for Overdirektionen for de uralske
Bjergværker, har en Bjergværksskole, et videnskabeligt
Selskab for Naturkundskab, rigt naturhistorisk
Mus., magnetisk-meteor. Observatorium. Den
staar i Jernbaneforbindelse med Perm og
Tjumen samt over Ufa—Samara med det russ.
Jernbanenet. — Byen blev anlagt 1721 af Peter
den Store og opkaldt efter hans Gemalinde
Katharina I. Natten mellem 16. og 17. Juli 1919
blev Czar Nikolai II tilligemed Kejserinden og
deres Børn samt nogle faa Ledsagere myrdede
i J. af Bolshevikerne.
G. Ht.

Jekaterinenstadt [j_ik_at_jerin’stat], den
største af de tyske Kolonier i Sydøstrusland, i
Guv. Samara ved Volgas venstre Bred, 60 km
NØ. f. Saratov, har c. 6000 Indb.
Tobaksdyrkning, Agerbrug, Gartneri, Fabrikation af
Agerbrugsmaskiner og livlig Kornhandel ad Volga.
Den er opkaldt efter Katharina II, for hvem
der er rejst et Mindesmærke.
G. Ht.

Jekaterinodar [j_ik_at_jer_ina’dar], »Katharina’s
Gave«, By i det sydøstlige Rusland,
Ciskaukasien, er Hovedstad i Guv. Kuban og ligger ved
Kubans højre Bred i en sumpet Lavning. (1913)
107360 Indb. Den har en Domkirke, stort
Militærhospital, Gymnasium, men i øvrigt fattige,
straatakte Huse. Betydelig Handel med Kvæg
og Korn. J. er Sædet for Hetmanen over de
kubanske Kosakker. Den blev anlagt 1794 af
Katharina II.
G. Ht.

Jekaterinograd [j_ik_at_jer_ina’grat],
Kosaklandsby i det sydøstlige Rusland, Ciskaukasien, Prov.
Terek, nær ved Malkas Munding i Terek, 3500
Indb. — J. blev 1778 anlagt af Potemkin som
Fæstning i den MiUtærkordon, der strakte sig
fra Mosdok til det asovske Hav, men
nedlagdes 1822.
G. Ht.

Jekaterinopol [j_ik_at_jer_ina’på£], By i det
sydvestlige Rusland, Guv. Kijev, ved Bugs Tilløb
Tikitsch. 4000 Indb. Den ligger i et
Brunkulsdistrikt.
G. Ht.

Jekaterinoslav [j_ik_at_jer_ina’s£af],
»Katharina’s Hæder«, Guv. i det sydlige Rusland,
grænser mod V. til Guv. Cherson, mod N. til
Poltava og Charkov, mod Ø. til de donske
Kosakkers Land, mod SØ. til det asovske Hav
og mod S. til Taurien. 63395 km² med (1915)
3537300 Indb. Terrainet er en vidtstrakt Slette,
opr. Steppe, hvis overordentlig frugtbare
Jordbund i det sidste Hundrede Aar bliver
opdyrket i stedse større Maalestok. Agerbruget er
sammen med Kvægavlen den vigtigste
Næringsvej; men da Guv. er meget rigt paa Stenkul
(Donez Bassinet), Jernmalm og Salt, har
ogsaa Bjergværksdriften og Industrien meget stor
Bet. I Floderne Donez og Dnjepr drives
Fiskeri. Guv. deles i 8 Kredse: Alexandrovsk,
Bachmut, J., Novomoskovsk, Pavlograd,
Marupol, Slavjanosserbsk og Verchne-Dnjeprovsk. J.
er først 1752 blevet koloniseret af Russerne og
kaldtes opr. Ny-Serbien, fra 1764 Ny-Rusland
og fik 1783 sit nuv. Navn. Af stor Bet. for
Opdyrkningen har de i Slutn. af 18. Aarh. anlagte
tyske Agerbrugskolonier været. Der lever c.
80000 Tyskere i J. 4,7 % af Guv.’s Befolkning
er Jøder. — Hovedstaden J. ligger paa
højre Bred af Dnjepr tæt oven for Porogerne
(Dnjeprs Strømsnævringer). (1912) 220100 Indb.
Som mange andre Byer i det rask
opblomstrende Sydrusland udvikler den sig efter næsten
amer. Maalestok (1888 havde den saaledes kun
49200 Indb.). Før Verdenskrigen var der,
delvis for fr. og belg. Kapital, oprettet store
Industriforetagender i J. (Jernstøberier,
Maskinfabrikker, Møller, Bryggerier og
Tobaksspinderier), og J. var et Centrum for Handelen med
Korn og det ad Dnjepr nedflaadede Tømmer.
De vigtigste offentlige Bygninger er det
biskoppelige Palads, Domkirken,
Bjergværksakademiet og det arkæol. Mus. J. blev grundet 1786
af Potemkin som Sommerresidens for
Katharina II.
G. Ht.

Jelabuga [jæ’£ab_ug_a], By i det østlige
Rusland, Guv. Vjatka, ved Kama. C. 10000 Indb.
Kornhandel. I Omegnens Gravhøje er gjort
betydelige arkæol. Fund.
G. Ht.

Jelatma [jæ’£atm_a], By i Mellemrusland,
Guv. Tambov, ved Oka, har c. 9000 Indb. og
Handel med Hamp og Korn.
G. Ht.

Jelebu, britisk Vasalstat paa Malakka, 1000
km², hører til Statsforbundet Negri Sembilan
under de forenede Malaj-Stater. Der
produceres Tin.
M. V.

Jelez [jæ’£æts] (Elez), By i Mellemrusland,
Guv. Orel, ligger 163. km Ø. fi. Orel ved Dons
Biflod Sosna. (1910) 58000 Indb. Gymnasium,
Skole for Jernbaneteknikere o. fl. a.
Læreanstalter. Den er et af de vigtigste
Jernbaneknudepunkter i Mellemrusland og driver
betydelig Handel med Korn og Læder, samt
Fabrikation af Sukker, Sæbe, Lys, Tobak og
Agerbrugsredskaber.
G. Ht.

Jelisavetgrad [j_il_jiz_av_jæt’grat],
Elisabeth-Grad, By i Sydrusland, Guv. Cherson, ved
Bugs Tilløb Ingul. (1913) 76000 Indb. Den er
smukt bygget med brede Bulevarder, har et
Palads, Teater, Præsteseminarium o. fl.
Skoler. J. har store Talgkogerier, Garverier,
Maskinfabrikker og betydelig Kornhandel. — Byen
blev grundlagt 1754 som en Fæstning og
opkaldt efter den hellige Elisabeth.
G. Ht.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>