Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jellicoe, John R. - Jellinek, Adolf - Jellinek, Georg - Jelsa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i Gang med at benytte de i Slaget indvundne
Erfaringer til Forbedringer. Slagkrydserne fik
en bedre Beskyttelse, da det store Tab af
denne Klasse Skibe væsentlig var foraarsaget ved,
at tyske Granater var trængte gennem
Beskyttelsen og eksploderede i
Ammunitionsmagasinerne, og den eng. Ammunition blev
forbedret, da det havde vist sig, at
Pansergranaterne sprang, inden de kom igennem
Beskyttelsen, saa de ikke naaede ind til de tyske
Skibes vitale Dele, hvilket forklarer den tyske
Flaades ringe Skibstab i Kampen, skønt de blev
ramt af Salve paa Salve fra det svære eng.
Artilleri. J. udførte ogsaa et stort Arbejde til
Bekæmpelse af Fjendens Undervandsbaade, der
var en Livssag for Øriget. Han indsendte
vedblivende Planer herom til Admiralitetet, og da
Sænkningen af Handelsskibe tog en for
Englands Forsyninger farlig Vending, blev
Stillingen som 1. Sølord i Admiralitetet Novbr 1916
overdraget J., medens Kommandoen over
Storflaaden blev overdraget til Admiral Beatty, der
som Chef for Slagkrydsereskadren i gentagne
Slag havde vist fremtrædende offensive
Egenskaber. Ved denne Forandring kom hver af
disse fremragende Mænd paa den Plads, hvor
de kunde gøre bedst Fyldest. J. gav Stødet til
Forbedringer i Admiralitetets Sammensætning
og Arbejdsfordeling, bl. a. vedrørende
Flaadestaben, hvis Chef han tillige blev 1917. En
særlig Afdeling for Bekæmpelse af
Undervandsbaadene blev oprettet, og Resultatet heraf
sporedes snart paa en saadan Maade, at det viste
sig vanskeligt for Tyskerne at faa deres
Undervandsbaade bemandede. Efter Fredens
Slutning foretog J. en Rejse til Englands Dominions
for at indhente Materiale til Udarbejdelse af
Forslag til et intimt Samarbejde mellem
Moderlandets og Koloniernes Søstridskræfter.
Efter dette Arbejdes Udførelse modtog J. 1920
Udnævnelsen til Guvernør over Ny Zeeland.
C. B-h.
Jellinek, Adolf, jødisk Teolog, f. 1821 i
Mähren, d. 1893 i Wien. Han studerede i Prag
og Leipzig orientalske Sprog, talmudisk
Litteratur og Filosofi, blev 1845 Prædikant ved den
jødiske Menighed i Leipzig, 1856 i Wien. Han
regnes for en af Jødedommens betydeligste
Prædikanter, og har udgivet en Del
Prædikener. Hans Ungdomsstudier drejede sig for en
Del om Kabbala, hvoraf fremgik fl. Værker.
Mest bekendt er hans Samling af smaa
Midrash’er, udgivet, til Dels efter Manuskripter,
i Samlingen bet ha-midrash i 6 Bd (1853—78).
Endvidere udgav han Bibliografier for de
ældste Kommentatorer til Talmud (1876—78).
J. P.
Jellinek [’jælinæk], Georg, tysk
Retslærd, foreg.’s Søn, f. 16. Juni 1851 i Leipzig,
d. 12. Jan. 1911 i Heidelberg, studerede i Wien,
Dr. phil. i Leipzig 1872, virkede derefter i
østerr. Statsforvaltning, 1879 Privatdocent i
Wien, 1883 Prof. extraord. smst., 1889 Prof.
ord. i Basel, 1890 i Heidelberg. Med Afh. »Die
Weltanschauungen Leibniz’ u. Schopenhauer’s,
ihre Gründe und ihre Berechtigung« (1872)
indledede J. sin straalende Forfatterbane, der snart
koncentrerede sig om Statsretten og Statsrettens
Filosofi, og ved hvilken han vandt Navn som
en af Europas første Statsretslærere. Han var
en Forsker af høj Rang, en aandrig Skribent,
med stor og vidtomspændende Kundskabsfylde,
skarpsindig, med æstetiske og kunstneriske
Evner, men trods sin Ungdoms Spot over
Begrebsjurisprudensen — »Die sozialethische Bedeutung
von Recht, Unrecht und Strafe« (1878, 2. Udg.
1908) o. a. — selv hildet i dens Snarer og selv
tilbøjelig til rent logiske Begrebsdeduktioner. I en
lang Rk. større og mindre Skr foretog han en
Revision af Statsretslærens Grundproblemer,
undersøgte Begreberne Stat og Suverænitet,
Statsforbund o. m. a. Fremhæves her skal »Die
rechtliche Natur der Staatenverträge« (1880),
»Die Lehre von den Staatenverbindungen«
(1882), »Österreich-Ungarn und Rumänien in
der Donaufrage« (1884), »Gesetz und
Verordnung« (1887), et af J.’s Hovedværker, det
berømte »System der subjektiven öffentlichen
Rechte« (1892, 2. Udg. 1905, optrykt 1919),
»Adam in der Staatslehre« (1893), »Die
Erklärung der Menschen- und Bürgerrechte« (1895,
3. Opl. ved Walter Jellinek 1919), »Ueber
Staatsfragmente« (1896), »Das Recht der Minoritäten«
(1898), det monumentale »Das Recht des
modernen Staates. I. Allgemeine Staatslehre« (1900,
3. Oplag ved Walter Jellinek 1914, 2. Optryk
1920), der overalt blev modtaget med stor
Opmærksomhed, »Verfassungsänderung und
Verfassungsverwandlung« (1906), Prorektoratstalen
»Der Kampf des alten mit dem neuen Recht«
(1907), »Ein Gesetzentwurf betreffend die
Verantwortlichkeit des Reichskanzlers und seiner
Stellvertreter nebst Begründung« (1909) og
Foredraget »Regierung und Parlament in
Deutschland« (1909). Sammen med Georg
Meyer, efter dennes Død 1900 med Gerhard
Anschütz og Fritz Fleiner, udg. J. fra 1895 »Staats-
und völkerrechtliche Abhandlungen«, med P.
Laband, Rob. Piloty o. a. »Jahrbuch des
öffentlichen Rechts der Gegenwart« (1907 o. ff.), med
Piloty Fortsættelsen af H. Marquardsen og M.
Seydel’s »Handbuch des öffentlichen Rechts«.
J. var tillige Medudgiver af »Archiv für
öffentliches Recht« og »Handbuch der Politik« (I—III
1912—13, 2. Opl. 1914) og offentliggjorde 1901
Georg Meyer’s efterladte Arbejde »Das
parlamentarische Wahlrecht«. Efter J.’s Død udgav
hans Søn, nuv. Prof. Walter J., Faderens
»Ausgewählte Schriften und Reden« (I—II 1911) og
leverede en J.-Bibliografi i »Archiv f.
öffentliches Recht«, XXVII (1911), S. 606-19. (Litt.:
Frantz Dahl i »Tidsskr. f. Retsvidenskab«
XXIV [1911], S. 257-60; Wilhelm
Windelband i J.’s »Ausgewählte Schriften u. Reden«
I [Berlin 1911], S. V-XII).
Fz. D.
Jelsa, Herred, Ryfylke Sorenskriveri,
Rogaland Fylke, (1920) 1429 Indb. I den indre
nordøstre Del af Boknfjorden gaar en bred
Arm ind under Navn af Nerstrandsfjorden; den
deler sig atter i 3: Vindefjorden mod N.,
Sandsfjorden mod NØ. og Erfjorden mod Ø.
Omkr. disse ligger J. H. som et udpræget
Fjorddistrikt. Herredets Ø. f. Erfjord,
Tøssefjord og Løvrefjord liggende Del danner det
egl. Fastlandsdistrikt, opfyldt af en mere
sammenhængende Fjeldmasse, som har sin største
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
