- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XII: Hvene—Jernbaner /
883

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jensen, Jesper Frederik Marius - Jensen, Johan Laurents - Jensen, Johan Ludvig William Valdemar - Jensen, Johannes Vilhelm

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Aftenstjerne i »Sommerrevuen 1892«. Indtil Novbr 1899
bar han den aarlige Revu i Forbindelse med
William Gerner, siden har han været
Førstekraften paa Nørrebros Teater, hvis Direktør han
sammen med Forf. Anton Melbye var
1911—21. Fr. J. er Danmarks første Revuekunstner
og som saadan i Besiddelse af en uhyre
Popularitet i alle Samfundslag. Hans Replik er
overmaade nuanceret og lunerig, og i sit
virtuosmæssigt udarbejdede Viseforedrag forener
han et halvt godmodigt, halvt lunt-satirisk
»Københavnerhumør« med Evne til i faa Ord
at karikere Tidens kendte Personligheder paa
en vittig Maade. Uden for Revuegenren har
han skabt mange overdaadige Farceskikkelser
og parodiske Figurer, f. Eks. Stork i »Barn i
Kirke« og Vadum i »Kameliadamen«, hvori
der, midt i de frodigste Overdrivelser,
undertiden findes Glimt af menneskelig
Karakterskildring. Trods det store Arbejde, han, ene
bl. alle danske Skuespillere, har ydet Aften
efter Aften gennem en Menneskealder, er han
stadig i Besiddelse af sin fulde Friskhed og
Styrke. (Litt.: Axel Henriques,
»Frederik J.« [Kbhvn 1918]).
R. N.

Jensen, Johan Laurents, dansk
Blomstermaler, f. i Gentofte 8. Marts 1800, d. i
Kbhvn 26. Marts 1856. Opr. tænkte han paa at
blive Figurmaler og studerede under
Eckersberg, men gik dog tidlig i Lære hos C. D.
Frisch og vakte allerede i en Alder af en Snes
Aar saa megen Opmærksomhed ved sine
Blomsterbilleder, at der tildeltes ham offentlig
Understøttelse til en Rejse til Paris; der opholdt
han sig et Aars Tid, kopierede og lagde sig
ved Fabrikken i Sèvres efter
Porcelænsmaleriet. Efter sin Hjemkomst blev han 1825
»Overmaler« ved den kgl. Porcelænsfabrik og s. A.
Medlem af Akademiet; et Par Gange var han
atter i Udlandet, men mest opholdt han sig
dog i Hjemmet og udfoldede der en
overvældende stor Produktivitet lige til sin Død; hans
sidste større Arbejde var (1855)
Blomsterguirlanderne til første Etages Brystværn i det
ældre kgl. Teater. J. var en solid Tegner og
smagfuld Kompositør, i sine bedste Arbejder
klar og behagelig i Formen, ofte dog noget
haard og glasagtig, elegant i Foredraget, men
ofte dog med en, mere stilfuld end i moderne
Forstand realistisk, Finhed og Skønhed i
Farve. Om hans bedste Egenskaber giver de af
hans Værker, som tilhører Nationalgaleriet og
Thorvaldsens Mus., en god Forestilling. Meget
af, hvad der for øvrigt bærer hans Signatur,
svarer kun daarlig til det store Ry, han i sin
Tid nød, og stammer, for saa vidt det ikke er
ligefremme Falsknerier, fra en
Masseproduktion, der i hans senere Tid dreves i hans Hjem.
Paa Charlottenborg udstillede han i Aarenes
Løb ikke mindre end 330 Billeder.
(S. M.). J. P.

Jensen, Johan Ludvig William
Valdemar
, dansk Telefoningeniør og
Matematiker, f. 8. Maj 1859 i Nakskov. Efter at
have studeret Matematik, Fysik og
Elektroteknik blev J. 1882 ansat i Kbhvn’s
Telefonselskabs tekn. Afdeling, hvis Ledelse senere (1890)
er blevet ham overdraget. Ved Siden af denne
praktiske Virksomhed og sin Syslen med
Forbedringer af Selskabets Apparater har J.
dyrket Matematikken og navnlig skaffet sig en
sjælden Indsigt i den moderne Funktionsteori,
saaledes som den er udviklet af Weierstrass,
og i denne store Matematikers hele
Behandlingsmaade af Matematikken. Af J.’s Afh.
findes de fleste i det danske Tidsskrift for
Matematik, i det danske Vid. Selsk’s Skr, i Acta
mathematica
og i Comptes rendus de
l’Académie des sciences
; de indeholder baade
interessante ny Sætninger og ypperlige
Fremstillinger af kendte Afsnit af Matematikken, f.
Eks. Læren om Grænseværdier og
Gammafunktionens Teori. J. har uafhængigt af
Kummer fundet det meget omfattende
Konvergenskriterium for Rækker, der bærer Kummer’s
Navn, og han har meddelt det i en baade i
Henseende til Formulering og Bevisførelse
forbedret Skikkelse. Han har i en Aarrække
beskæftiget sig med Problemet om Antallet af
Primtal under en vis Grænse og derhen
hørende Undersøgelser; hans Publikationer
herom er endnu ikke afsluttede, men hvad der
foreligger indeholder allerede meget
interessante Resultater, f. Eks. vedrørende
Udvidelsen af Sætninger om hele rationale Ligningers
Rødder til hele transcendente Funktioners
Nulpunkter. 1907 optoges J. i det danske Vid.
Selsk.; han er desuden Medlem af det sv.
Vetenskapsakademi og Æresdoktor ved Lunds
Univ.
Chr. C.

Jensen, Johannes Vilhelm, dansk
Forf., f. i Farsø i Jylland 20. Jan. 1873 som
Søn af Dyrlæge J. Begyndte som Student at
dyrke Medicinen, men slog snart ind paa Litt.,
hvor han — mindre ved sine Ideer, der altid
simager af Paradokset, men i høj Grad ved sin
billeddannende Evne og præcise
Fremstillingskunst — har erhvervet et betydeligt Navn. Hans
Debutbog »Danskere« (1896), der fortalte om
den studerende Ungdoms ofte elendige
Arbejdsvilkaar, gav allerede Løfter. Den næste,
»Einar Elkjær« (1898), virkede ved sit forcerede
Originalitetsjageri mere forbløffende end
tiltalende; men s. A. udgav J. 1. Bd af
»Himmerlandshistorier« (2. Bd 1904, 3. Bd 1910), der
ved deres ualmindelige Friskhed og
overordentlige Skarphed i Iagttagelsen vakte
berettiget Opsigt. J.’s Trang til psykologisk
Fordybelse gav sig derefter et mærkbart Udslag i
en Roman fra Danmarks senere Middelalder
med Christian II som Hovedskikkelse:
»Kongens Fald«, Bd I: »Foraarets Død« (1899), Bd
II: »Den store Sommer« (1900), Bd III:
»Vinteren« (1902). To Ideer synes at gaa igen som
Ledemotiver i største Delen af J.’s senere
Forfatterskab. Den ene søger at paavise de
poetiske Udslag, som den gotogermanske Race har
givet sig gennem Tiderne, ofte paa en højst
fantasifuld, men altid subjektiv og ganske
uvidenskabelig Maade. Dette er Hovedindholdet
af Bøger som »Den gotiske Renaissance« (1901),
»Den ny Verden; til Belysning af nordisk
Bondekultur« (1906), »Nordisk Aand« (1911),
»Myter og Jagter« (1907, 4. Saml. 1912), »Bræen«
(1909) og Fortsættelsen i de to arkæologiske
Romaner »Skibet« (1912) og »Norne Gæst« (1919,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:29 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/12/0901.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free