Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jensen, Thomas - Jensen, Wilhelm - Jensenius, Caspar Holten - Jens Justesen - Jenson, Nicolas - Jenson Antikva
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
skrev fl., mindre, floristisk-bryologiske
Afhandlinger, foruden at han 1856 udgav sit
Hovedværk, »Bryologia Danica eller de danske
Bladmosser«, som 10 Aar senere fulgtes af en
»Conspectus Hepaticarum Daniæ ell. Beskrivelse af
de danske Halvmosser«, to fremragende
Arbejder, af hvilke det sidste gav Anledning til, at
en tropisk Halvmosslægt blev opkaldt efter ham
(Jensenia Lindb.). En Øjensvaghed nødte ham
til at opgive Bryologien, hvorpaa han med Iver
dyrkede Skakspillet og opnaaede at blive
karakteriseret i »Nordisk Skaktidende« som en rent
ud genial Problemforfatter.
C. J.
Jensen, Wilhelm, tysk Forf. og Digter,
f. i Heiligenhaifen i Holsten 15. Febr 1837, d.
i Thalkirchen 24. Novbr 1911. Han studerede
Medicin i Kiel, men opgav dette Fag af Ulyst
til dets praktiske Side, og tog den filosofiske
Doktorgrad 1860. Efter nogle Aars Ophold i
Kiel og Lübeck drog han til München, hvor
han i 2 Aar hørte til Geibel’s Kreds. 1865 tog
han Ophold i Stuttgart, hvor han fra 1868
redigerede »Schwäbische Volkszeitung«, men
allerede 1869 vendte han tilbage til Norden og
bosatte sig i Flensborg som Redaktør af
»Norddeutsche Zeitung«. 1872 flyttede han til Kiel,
1876 til Freiburg i Breisgau og 1880 til
München, hvor han opholdt sig en Aarrække. Som
Digter og Forf. sammenlignedes han snart med
Heine og Storm, snart med V. Hugo, snart
med E. T. A. Hoffmann, Brentano og Jean
Paul, men samtidig blev hans ejendommelige
Originalitet stærkt fremhævet. Han udmærkede
sig ved Hang til Romantik og Mysticisme, var
nærmest Pessimist, og skønt han sjælden løste
større Problemer ell. gennemførte sine
Karakterer til en forsonende ell. overbevisende
Afslutning, ejede han dog tilstrækkelig ægte
Realisme og historisk Kolorit, parret med
lyrisk Flugt, til at virke overordentlig
fængslende. Han var opr. en fin Novellist, hvis uhyre
Produktion dog overskyggede hans Bet., saa
først et kræsent Udvalg vil kunne fastslaa hans
litterære Position. Han debuterede med
Novellerne »Magister Theophilus« (1866), »Die
braune Erica« og »Im Pfarrdorf« (1868); derefter
kom den udmærkede Samling »Aus Lübecks
alten Tagen« (1868), »Unter heisserer Sonne«
(1872), »Nordlicht« (3 Bd«, 1872). Hans lyriske
Digte og Ballader lider undertiden af
Skødesløshed i Formen, men røber altid den ægte
Digter. Særlig kan nævnes »Strandbilder«,
Digtet »Lilith«, »Holzwegtraum« (1879) og
»Um meines Lebens Mittag« (Terziner, 1876).
Af Romanerne kan fremhæves: »Sonne und
Schatten« (2 Bd), »Die Namenlosen« (3 Bd) og
»Drei Sonnen« (3 Bd, 1873), »Nirwana« (4 Bd,
1877), »Um den Kaiserstuhl« (2 Bd, 1878),
»Metamorphosen« (1883), »Aus den Tagen der
Hansa« (3 Bd, 1885), »Am Ausgange des Reichs«
(2 Bd, 1885), og som noget af det bedste: »Die
Kinder von Ödacker« (2 Bd, 1896). Den
mærkelige Fantasiroman »Tagebuch aus Grönland«
(3 Bd, 1885), som beskæftiger sig med den
gl. Østerbygd og dens Undergang, er for naiv.
Enkelte mindre Noveller af J. er oversatte paa
Dansk. (Litt.: Erdmann, »W. J.« (Leipzig
1907).
(C. A. N.). C. B-s.
Jensenius, Caspar Holten, danskfødt
Landmand i Norge, f. i Hørby Præstegaard,
Holbæk Amt, 17. Septbr 1821, d. 19. Febr 1902.
Fik i sit Hjemland en grundig landøkonomisk
Uddannelse. Virkede fra 1846 først som
Landbrugslærer, derefter som rejsende Agronom i
Norge. Fratraadte 1891 sin Stilling som
Statsagronom med Statspension. J. udøvede en
meget fortjenstfuld Virksomhed bl. a. ved
talrige Skr. (Litt.: »Det off. Landbruksvæsen i
Norge indtil 1914« [Kria 1914]).
(J. B. H). K. F.
Jens Justesen, se Müller, C. A.
Jenson [зã’så], Nicolas, berømt
Bogtrykker, f. omtr. 1420 i Sommevoire (Dept Aube), d.
i Venedig i Septbr 1480 (Dødsaaret 1482 er
urigtigt). Fra sit Fædrehjem i Champagne
sendtes han til Paris for at være Lærling ved
den derværende Mønt og ansattes derefter som
Møntmester i Tours. Men da Rygtet om den
nyopfundne Bogtrykkerkunst var naaet til
Frankrig, blev J. 1458 udsendt af Kong Karl
VII, vistnok til Mainz, for at lære Tyskerne
Kunsten af. Han kom tilbage 1461, men gjorde
ikke sin Viden frugtbringende i sit Fødeland;
uvist hvorfor gik han til den store Handelsstad
Venedig, hvor Aaret før Brødrene Johann og
Wendelin fra Speier havde indført
Bogtrykningen, og etablerede der et Trykkeri, hvis
første Arbejder saa Lyset 1470, nemlig
Eusebios’ De evangelica præparatione, Justinus,
Cicero’s Epistolæ ad Atticum og Rhetorica (med
De inventione). I de flg. 10 Aar udfoldede han
en rig Virksomhed, trykkede i alt 150 Bøger og
vandt baade fortjent Ære og Velstand, det
sidste ses af hans bevarede Testamente. 1479
synes J. at have solgt Matricer til Andrea de
Torresani, Svigerfader til Aldus Manutius, der
ad denne Vej fik en udmærket Tradition i Arv.
Det Aar, da J. døde, gik han i Kompagni med
Johan fra Köln; Firmaet opløstes i Apr. 1481,
men J.’s Navn findes endnu paa Tryksager
indtil Udgangen af dette Aar. De af J. trykte
Bøger er endnu beundringsværdige som noget
af det bedste, Bogtrykkerkunsten overhovedet
har frembragt. Deres skønne og karakterfulde
Antikvaskrift har tjent til direkte Mønster
mange Gange og er vel egl. den, der ligger til
Grund for al god, senere Antikva; ogsaa hans
gotiske Skrift, som han benyttede for at kunne
levere billigere Bøger, er i Alm. fortræffelig;
Græsk er han den første, der trykker, dog ikke
nogen hel Bog. For øvrigt kan bemærkes om
J.’s Arbejder, at Formatet er enten Kvart ell.
Folio, trykte Initialer bruger han ikke,
tospaltede Sider kun ved de gotiske Tryk; Paginering
ell. Nummerering af Blade synes han aldrig
at have anvendt, derimod træffer man som
oftest Trykkernavn og Datering i hans Bøger.
(Litt.: H. Brown, The venetian printing
press [London 1891]).
(E. G.). C. S. P.
Jenson Antikva [зa’så-], Fællesbetegnelse
for de af amer. og tyske Skriftstøbere
fremstillede Plagiater af William Morris’ eneste
Antikvaskrift »Golden type« paa English body
(12,65 Didot’ske Punkter). J. hentyder til den
venetianske Bogtrykker Nicolas Jenson’s
Antikvatype fra 1472, som Morris havde taget til
Forbillede.
E. S-r.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
