Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jerichorose - Jerlev - Jermak, Timofejev - Jermiin - Jermolov, Alexei Petrovitsch
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
efterhaanden har tabt alle Blade, op- og indefter.
Hele Planten er mi ganske forveddet, og efter
at Stormene har løsrevet den med et Stykke
af Pæleroden, vil den i den kugleformede
Skikkelse, den har antaget, kunne rulles langt bort
over de Flader, hvor den vokser. I den tørre
Tilstand er Anastatica hierochuntina berømt
for sin store Hygroskopicitet; i Vand ell. blot
i fugtig Luft retter den alle Grenene ud,
indtil den ved ny Udtørring atter lukker sig
sammen. Denne Egenskab, som til Stadighed
bevares, har omgivet den med talrige overtroiske
Forestillinger. Odontospermum pygmæum
(= Astericus pygmæus Coss. et Dur.) hører til de
Kurvblomstrede (Asters-Gruppen) og skal være
den ægte J. Den er en lav og stærkt grenet Urt
med smaa gule Kurve. Efter Afblomstringen
tørrer den ind, og Svøbbladene lukker sig om
Frugterne. Den er udbredt fra det nordlige
(algierske) Sahara indtil Belutshistan, saaledes
ogsaa i Egnen om Jericho, dens Voksested er
især Ørkenegne. Ogsaa denne Plante har meget
iøjnefaldende hygroskopiske Egenskaber; i
meget kort Tid aabner Svøbbladene sig, naar
de befugtes. Der knytter sig derfor en lgn.
Overtro til denne som til Anastatica; den findes
i fl. fr. Adelsfamiliers Vaaben, hvilket kan
tyde paa, at denne og ikke hin er
Middelalderens J., som Pilegrimmene hjemførte. For
begge de nævnte Planters Vedk. har den
Omstændighed, at Aabningen henh. af Skulper og
Kurve kun finder St. under rigelige
Fugtighedsforhold, den biologiske Bet., at Frø og Frugter
kastes paa St., hvor Spiringsforholdene er
nogenlunde gunstige.
A. M.
Jerlev, Herred i det sydøstlige
Nørrejylland, Vejle Amt, omgives mod N. af Tørrild
Herred, fra hvilket det for en Del adskilles
ved Vejle Aa, mod Ø. og SØ. af Vejle
Købstadsjorder, Holmans og Brusk Herreder og
mod SV. af Ribe Amt (Andst og Slavs Herred).
Dets største Udstrækning fra Ø. til V. er c.
28 km, fra N. til S. er den største Bredde c.
12 km. Det er c. 151 km2 (15077 ha) og har
(1916) 5253 Indb. (1801: 2030, 1840: 3915, 1880:
5043, 1911: 5028$), ɔ: c. 33 paa 1 km2. Overfladen,
der hører til Vejle Fjords Bækken, er
gennemgaaende noget højtliggende og stærkt bakket;
de højeste Punkter er Møgelhøj, 108 m, og
Hesselbjerg, 102 m, med Affald mod S. Smaa
Vandløb løber mod N. til Vejle Aa. I den
østlige Del er Jorderne ret gode, muld- og
lerblandede, mod V. derimod stærkt sandede og
gaar over i Hederne. Af Arealet var 1912 c.
6400 ha besaaede, 6100 Eng, Græsgang og Brak,
1150 Skov og Plantage. Der var 1918 1784 Heste,
8870 Stkr Hornkvæg, 3020 Svin og 1326 Faar
(i 1914 henh. 1899, 9836, 9573 og 1320).
Herredet er delt i 4 Sogne; det samlede Hartkorn
var 1. Jan. 1905 c. 1166 Tdr, og Antallet af
Gaarde og Huse var 1916 1139. I gejstlig
Henseende udgør det eet Provsti med Elbo og
Holmans Herreder, i verdslig Henseende hører
det til J. og Tørrild Herreders Jurisdiktioner.
— J. Herred, i Valdemar II’s Jordebog kaldet
Jarlæzstathæreth, 1329
Jarlefhæreth, hørte i Middelalderen til Almindsyssel
og indbefattede tillige indtil 1. Halvdel af 14.
Aarh. Holmans Herred. Senere hørte det til
Koldinghus Len og fra 1660 til Koldinghus Amt,
indtil Vejle Amt oprettedes i Slutn. af 18.
Aarh. (Litt.: H. Kjær, »Mindesmærker og
Fund fra forhist. Tid i J. Herred«, i »Vejle
Amts Aarh.« [1912]).
H. W.
Jermak [jær’mak], Timofejev. Som
Hetman for de donske Kosakker kom han i Strid
med Ivan den Skrækkelige, blev slaaet og en
Tid landsforvist, men traadte efter at være
benaadet i den rige Købmandsslægt
Stroganov’s Tjeneste (1579) og erobrede 1582 Kanen
af Katschums Hovedstad Sibir ved
Irtysch-Floden. J., der saaledes blev Grundlægger af
den russ. Magt i Asien, faldt 1584.
M. M.
Jermiin, dansk Adelsslægt, der nedstammer
fra Sognepræst til Hjerm — deraf
Slægtsnavnet — og Gimsing Henrik Jensen J.
(1637—89), hvis eneste Søn, Provst,
Konsistorialraad, Mag. Jens J. (1678—1742), der fik
samme Kald som Faderen, 1709 købte Avsumgaard
(s. d.). Hans Søn og Eftermand, baade som
Præst og Provst, Konsistorialraad Thomas
Just J. (1711-78) adledes 25. Apr. 1750 med
flg. Vaaben: tre seksoddede Guld Stjerner
(2, 1) i Blaat, paa Hjelmen en lgn. Stjerne
under en Krone. Han byggede en ny
Hovedbygning paa Avsumgaard og kompletterede
Godset. Ved Fundats af 1. Septbr 1777, konfirmeret
2. Jan. 1778, oprettede han dette til et
Stamhus med lineal-agnatisk-kognatisk Succession.
T. J. J.’s Sønnesøns Søn, Kaptajn Hans
Helmuth J. (1820—1902), ægtede Nicoline
Sophie Fønss til Stamhuset Todbøll, nu
substitueret med c. 50000 Kr (det Sommer’ske
Fideikommis), der saaledes kom i Slægten J.’s
Besiddelse. Deres Sønnesøn, Hans Helmuth
Carl Sommer J. (f. 1905), er nuværende
Besidder af Stamhuset, der bestaar af c. 43
Tdr Hartkorn — Jordtilliggende 724 Tdr Land,
hvoraf 250 Tdr Hede og Mose — og en
Fideikommiskapital paa c. 1132000 Kr.
P. B. G.
Jermolov [jær’må£åf], Alexei
Petrovitsch, russisk General, f. 24. Maj 1777 i
Moskva, d. smst. 21. Apr. 1861. 13 Aar gl
traadte han som Sergent ind i Regimentet
Preobrashensk, hvorfra han 1791 af
økonomiske Grunde lod sig forsætte til et
Dragonregiment i Moldau som Kaptajn. Han kom
imidlertid snart til Petrograd som Adjutant hos
Grev Ssamailov og fik 1793 Tjeneste i det
adelige Artillerikorps. I dette deltog han i den
polske Krig 1794, var 1795 ved den østerr.
Hær i Italien og kæmpede 1796 i Persien.
Anklaget for Deltagelse i en Sammensværgelse
forvistes han 3 Aar til Kostroma, hvilke Aar
han energisk anvendte til Studier. Efter
Alexander’s Tronbestigelse ansattes han imidlertid
igen i Hæren, kæmpede som Oberst i
Felttogene 1806—07 og tog med særlig Udmærkelse
Del i Felttoget 1812 som Chef for en
Gardebrigade. Efter Slaget ved Smolensk, i hvilket
han deltog som Stabschef hos Barclay de Tolly,
blev han Generalløjtnant og førte en Tid lang
Gardekorpset. 1815 tog han sin Afsked, men
traadte dog kort efter igen i Virksomhed, idet
han fik Overkommandoen i Kaukasus, hvor han
udviste en overordentlig Dygtighed og Energi.
Senere blev han overordentlig Gesandt i
Persien. 1826 afslog han et Angreb af Perserne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
