Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XII: Hvene—Jernbaner / 906 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jernalderen (2)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ved Fraugde, der talte c. 90 Grave, optoges
kun en eneste af denne Art.

Af en ganske særlig Bet. er Mosefundene
fra denne Periode. 4 store Fund er gjorte i
Viemosen ved Allesø (Fyn), Kragehul
ved Assens, Thorsbjerg og Nydam
Moser i Angel og Sundeved (se nærmere under
disse Art.); herfra er fremdraget store
Mængder af Vaaben, Smykker og andre Sager,
henhørende til Krigernes Dragt og Udrustning;
fra Viemosen vides f. Eks. at være
fremkommet c. 4000 Oldsager. En Del af Sagerne bærer
Spor af heftig Kamp, mange er ogsaa
forsætlig ødelagte og forbøjede. Disse Fund er
utvivlsomt Minder om krigerske Begivenheder;
efter et Slag har den
sejrende Part som Offer til
Guderne paa Mosen nedlagt
en Mængde af de Sager,
der fandtes paa Valpladsen
og i den overvundne Fjendes
Lejr. I Tidens Løb groede
saa Mosen op og dækkede
Sagerne med et tykt
Tørvelag. Mindre Fund, der har
samme Hovedkarakter, men
afviger i Enkeltheder,
foreligger fra en Række Moser
i det østlige Jylland; enkelte
lgn. kendes fra Sjælland og
Bornholm. De ældste Fund
er de, der stammer fra
Thorsbjerg, Viemose og
Illemose (Fyn) og indeholder
en Del rom. Sager. Særlig
gammel Karakter synes et
1921 delvis optaget Fund ved
Hjortspringkobbel paa Als at have,
Kragehul-Fundet samt Fundene fra Porskær, ved
Horsens, et mindre Fund fra Nydam, samt
Krogsbølle paa Fyn er de yngste og nærmer sig i
Tid til den flg. Periode. Fra denne Periode
antages Guldhornene at hidrøre.

Fig. 5. Andet Nydamfund.

I de sidste Aartier af 19. Aarh. er paa
adskillige Steder fremdraget en Del Bopladser.
De fremtræder som et tyndere ell. tykkere Lag
mørkfarvet Jord, delvis dannet af opløste
organiske Stoffer. I Karakter svarer disse
Affaldshobe til Stenalderens Skaldynger.
Stundom ligger Lagene paa og om ved selve
Bostedet og faar dermed øget Bet. I
Jordlaget ligger Lerkarskaar og Dyreben i stort
Antal, og endvidere findes en Del andre,
tabte ell. kasserede Genstande. Større
Bopladser kendes fra Sejerø, Vejleby (Lolland),
Emb (Hjørring Amt) og Ginderup, Thy, det
sidstnævnte med et Stykke liniedekoreret
Husvæg. Hertil slutter sig et ret stort Antal
mindre Affaldshobe. Hovedmængden af
Bopladserne stammer fra den rom. Periode, enkelte
synes at være yngre end Folkevandringstiden. Egl.
Husrester er hidtil kun fundne meget
fragmentarisk, tydende dels paa Brug af lerklinede
Huse, dels ogsaa Bulhuse.

Den efterromerske Periode. Efter
det vestromerske Riges Fald (476) tabte den
rom. Kultur i det væsentlige sin Indflydelse paa
den nordiske J.’s Kultur; fra det østromerske
(byzantinske) Rige modtoges kun faa og smaa
Importgenstande. I Tiden efter Aar 500
begyndte i Mellemeuropa de ny germanske
Statssamfund at danne sig og snart ogsaa at øve
Paavirkning paa de nordiske Lande. Men
Paavisningen er ikke saa overvældende som den,
der tidligere var modtaget fra Romerriget; der
bliver Mulighed ogsaa for Udviklingen af
nationale Ejendommeligheder. Særegen for
Perioden er Fremkomsten af en egen Kunststil
og Ornamentik. Dyreornamenterne begyndte at
vise sig allerede i Folkevandringstiden, men
udvikledes først i denne Periode til en
karakteristisk Fladeornamentik. Den Figur, fra
hvilken Ornamentikken udgaar, er det ubestemt
tegnede, firføddede Dyr ell. en simpel
Fuglefigur. Paa et senere Trin omdannes disse
dekorativt. Yderdelene bortkastes ell. omformes;
ofte sammenstilles løsrevne Brudstykker til
helt ny Figurer. Udviklingen er helt i
fællesgermansk Aand. Stærkest træder
Dyreornamentikken frem i en Række store Bøjlenaale,
samt i Brakteaterne, der er barbariske
Efterligninger, ofte paa anden, tredie Haand, af
rom.—byzantinske Kejsermønter. —
Gravfundene fra denne Tid er, naar alene Bornholm
undtages, kun faa og smaa. Fundene skifter nu
Karakter. Mad- og Drikkekarrene, der saa
jævnlig optraadte i de foregaaende Tiders
Grave, giver Plads for Vaaben i Mandens,
Smykker i Kvindens Grav. Kun paa Bornholm findes
betydelige Gravpladser. Karakteristiske for
Tiden er derimod store Skattefund, oftest af
Guldsager, der jævnlig findes løse i Jorden
ell. undertiden ved en stor Sten; stundom er
det hengemte Værdisager, ofte Votivfund, idet
det formentlig var en udbredt Tro, at man i en
flg. Tilværelse kunde nytte de Sager, man
selv havde nedlagt i Jorden. Et af de største
Fund af denne Art er opdaget ved Broholm,
Svendborg Amt; det bestod af svære Hals- og
Armringe, Brakteater, en Bøjlenaal og
adskillige Brudstykker, alt af Guld, med en samlet
Metalværdi af c. 7000 Kr. Mindre Fund af lgn.
Karakter kendes fra Bulbro (ved Odense),
Bendstrup Mark (ved Randers) og Fræer Mark
(Aalborg Amt).

I Vikingetiden begynder Nordboen i
stort Omfang at træde i nært Forhold til de
sydligere Lande, for det meste paa Vikingetog
og med Vaaben i Haand, men den fredelige
Handelsforbindelse standsede ikke helt. De fra
denne Periode stammende Oldsager bærer ofte
nok Vidnesbyrd om Paavirkninger fra saavel
irsk som karolingisk Kultur, men de modtagne
Elementer er behandlede paa selvstændig Vis
og har i det hele et ejendommeligt, særnordisk
Præg. Jernet træder nu stærkt i Forgrunden
som Nyttemetal; Sølv anvendes ogsaa i vid
Udstrækning, men Bronzen kun til Smykker
o. l.; Guldet forekommer som Ringe ell.
Pladebelægning. Gravene er paa Fyn og Sjælland
anlagte under flad Mark, paa Bornholm og i
Jylland for det meste i større ell. mindre Høje.
I Kvindegravene er nedlagt Smykker, ofte et
Par store, ovale, skaalformede Spænder, et
trefliget Spænde o. l. Manden gravlagdes
jævnlig ubrændt, stundom tillige med sin Hest og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>