Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jernbanedrift
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Rækkefølge efter Bestemmelsesstationerne og
Vognene til samme Station altid i Gruppe
sammen; de kan da under eet rangeres over paa
Sidesporene. Ogsaa for Vogne, der optages
undervejs paa Mellemstationerne, følges disse
Regler. Kun Fjerngodstogene har gerne
Vognene anbragt i hel tilfældig Orden, idet de
forudsættes at skulle omrangeres paa
Bestemmelsesstationerne. Dog vil Vognene som oftest,
naar der herfra udgaar flere Banelinier, blive
anbragt efter Strækninger, da Rangerarbejdet
derved væsentlig lettes. Af Hensyn til
Godstogenes Rangeringer er der efterhaanden i de
større Knudepunkter af Banenettet opstaaet
store Rangerbanegaarde, hvor alt er indrettet
saaledes, at Rangerarbejdet kan gaa hurtigt fra
Haanden. Ganske tilsvarende er der i øvrigt
ogsaa ved store Personstationer i Tidens Løb
blevet indrettet særlige Banegaarde for
Persontogenes Oprangering.
Ved Togenes Oprangering følges visse
Sikkerhedsregler, hvorved navnlig Togenes største
tilladte Kørehastighed bliver taget i
Betragtning. Paa Størstedelen af det europæiske
Fastland, bl. a. paa de danske Statsbaner, maa
saaledes det længste Vogntog ikke tælle mere end
120 Aksler — svarende til 60 to-akslede Vogne —
og Vægten maa ikke overskride 800 t.
Personførende Tog og haandbremsede Godstog med
over 45 km Størstehastighed maa paa
Statsbanerne ikke føre mere end 80 Vognaksler, og
Vægten maa ikke naa over 600 t.
Personførende Tog med en Størstehastighed af 70 km
og derover maa højst have 60 Vognaksler og
400 t Vægt. Paa tilsvarende Maade gælder
visse Indskrænkninger ved Materiellets
Benyttelse i Tog med højere Hastighed. Vogne med
kun 3 m Akselafstand maa saaledes paa
Statsbanerne ikke løbe i Tog med over 45 km’s
Hastighed, og aabne Godsvogne og Vogne med
kun 3,5 m Akselafstand ikke i Tog med over 60
km’s Fart. I Hurtigtog med en
Størstehastighed af 80 km og derover maa kun anvendes
Truckvogne. Og endelig er der for hver
Lokomotivtype fastsat en vis Størstehastighed, som
ikke maa overskrides.
Ogsaa Hensynet til Nødvendigheden af at
sikre en passende hurtig Bremsning har Bet.
ved Togenes Oprangering. Alt efter Togets
Hastighed og Banestrækningens Faldforhold
maa en større ell. mindre Del af Vogntogets
Aksler have en virksom Bremse, at betjene
enten ved særlige Bremsere ell. mekanisk fra
Lokomotivet (se Bremse). Nøje udformede
Forskrifter angiver Bremseprocenten (s. d.).
Paa Statsbanerne skal Tog med over 60 km’s
Størstehastighed have gennemgaaende Bremse.
Togenes Løb over en Banestrækning bliver
først og fremmest reguleret ved Uret.
Ankomst- og Afgangstiderne er for hver Station
fastsat paa Minutter, og alt er indrettet paa,
at Køreplanen skal overholdes. Køretiden
mellem Stationerne er saaledes beregnet ud fra
Togets Hastighed paa lige og vandret Bane
under Hensyntagen til Strækningens Stigninger
og Kurver. Mindre Afvigelser er tilladt, idet
Togene almindeligvis tør ankomme til en
Station indtil 5 Min. før Klokkeslettet i
Køreplanen, og Godstog, men ikke Persontog, maa
afgaa fra Stationerne 5 Min. før Tiden. Dog
er Forsinkelser altid Forstyrrelse af
Driftsordenen. Paa enkeltsporede Baner, hvor Tog i
begge Retninger løber paa samme Spor, maa
de indbyrdes Passager i med- og modgaaende
Retning — »Overhalinger« og »Krydsninger«
— foregaa paa Stationer, hvor
Strækningssporene deler sig i to ell. fl. Togspor, og
Køreplanen lægges derefter. Paa dobbeltsporede
Baner har hver Togretning sit særlige Spor, i
Danmark og Tyskland det Spor, der set i
Kørselsretningen viser sig paa højre Haand, i
Sverige og England derimod det venstre
Spor. Krydsninger kan paa Dobbeltspor
foregaa paa fri Bane, men Overhalinger maa
ligesom paa Enkeltspor finde St. paa en Station
med Omløbsspor. Paa flersporede Baner
afhænger Sporbenyttelsen af de stedlige Forhold.
Arbejdet paa Stationerne er ganske bestemt
af Toggangen og derigennem af Uret. Godset
skal være færdigt — i Varehusene og paa
Læssepladsen — til de bestemte Tog, og paa
Udgangsstationerne skal Togene oprangeres til
de bestemte Tider. Arbejdet gaar hver Dag sin
Gang paa samme Maade; er det ene Tog fra
Haanden, samler Interessen sig om det næste.
Toggangens Afvikling gaar som et Spil med
mange Deltagere, forsk. i Ansvar og Bet., men
hver for sig uundværlige. Strækningen igennem
løber Tog i modsatte Retninger og med forsk.
Hastighed. Der er de langsomme Godstog med
de store Ophold paa Stationerne af Hensyn til
Rangeringerne og Godsets Ind- og Udlæsning.
Der er de gennemgaaende Godstog, som ikke
standser ved Landstationerne, og
Fjerngodstogene, som løber i direkte Forbindelse mellem
de store Rangerbanegaarde ell. f. Eks. mellem
en Havneplads og en Modtagerstation. Der er
endvidere de langsommere Persontog, der
betjener Mellemstationerne, og der er endelig
Hurtigtogene, som væsentligt kun tager den
gennemgaaende Persontrafik. Togene mødes og
passerer hinanden paa de bestemte Stationer
og til de bestemte Tider og faar de bestemte
Forbindelser med tilsluttende Tog. Men naar
f. Eks. en Forsinkelse bringer Forstyrrelse i
Toggangen, maa Krydsninger og Overhalinger
forlægges, Tilslutninger muligt opgives og
Særtog indlægges til videre Befordring af de
forsinkede Rejsende. Herved søges det hindret, at
det enkelte Togs Forsinkelse som ved Smitte
overføres paa de øvrige. Men Toggangens
Afvikling bliver under disse Omstændigheder et
ganske sammensat Spil.
Uret kan da ikke være nogen fuldkommen
Regulator af Driften; der kræves et
Sammenspil mellem de forsk. Tjenestegørende. Det maa
sikres, at Tog i modsatte Retninger, der bruger
samme Spor, ikke kører ind mod hinanden paa
samme Strækning, og ligeledes maa det sikres,
at et hurtigere Tog ikke indhenter og kører
bagfra ind i et forudløbende. Paa Stationer,
hvor der til Tider foregaar omfattende
Rangeringer, og hvor Sporskifterne frembyder
forsk. Veje for Kørselen, maa det endvidere
sikres, at et Tog ikke kører ind, førend den
paagældende Togvej er fri og Sporskifterne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
