Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jernbanekongresser - Jernbanekriser - Jernbanekørehastighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Til de internationale J. maa endvidere »die
Kongresse des internationalen Strassenbahn-
und Kleinbahnvereinis« regnes. Denne Forening
blev grundlagt i Berlin 1886, og ledes paa en
lgn. Maade som forannævnte;
Generalsekretariatet for Foreningen har ligeledes Sæde i
Bryssel.
Som J. i uegentlig Forstand kan Foreninger
med samme Maal som de internationale, men
kun tagende Sigte paa det enkelte Lands
Jernbanevæsen, betragtes; saadanne J. fandtes
f. Eks. i Rusland, organiseret af
Trafikministeriet for at skaffe Ensartethed og bedre
Samvirken mellem de mange forsk.
Privatbaner i Landet.
G. K.
Jernbanekriser, økonomiske Forstyrrelser
i Jernbanernes Udvikling, der for det meste
hænger sammen med Forstyrrelser i det alm.
økonomiske Liv ell. med politiske
Omvæltninger. J. kendes i de fleste Landes
Jernbanehistorie og forekom navnlig i Jernbanernes
første Tid. De stod i Forbindelse med de store
Pengespekulationer, der da foretoges med
Jernbane aktier. Af Interesse for danske
Forhold er f. Eks. den store Krise, der udviklede
sig i England og Tyskland i Beg. af 1840’erne.
Aktierne var ved vidtdrevne Spekulationer
drevne overordentlig højt i Vejret, men
pludselig forandredes Situationen saaledes, at
Papirernes Værdi sank langt under Pari, og en
Mængde planlagte Foretagender maatte
opgives, saaledes ogsaa Fortsættelsen af
Kbhvn—Roskilde-Banen til Korsør, der 1844 var
paatænkt p. Gr. a. den store Efterspørgsel paa
Jernbanepapirer ved Hamburgs og Berlins
Børser. I 1870’erne oplevedes en lgn. Krise,
særlig i Amerika, hvor en Mængde Selskaber
maatte likvidere, og i Preussen, hvor Staten
maatte gribe ind og opkøbe en Del nødlidende
Baner. Endelig har de trykkede Pengeforhold
ved Verdenskrigens Slutning i Forbindelse med
det høje Lønningsniveau og Indførelsen af 8
Timers Arbejdsdag bragt Vanskeligheder, der
sine Steder næsten har Krisens Præg.
J. F.
Jernbanekørehastighed, almindeligvis
angivet i km pr Time (i England og Amerika dog
i eng. Mil pr Time), er ikke noget entydigt
Begreb, men er at forstaa som enten:
1) Størstehastigheden, altsaa den
størst opnaaede ell. tilladte Hastighed under
Kørslen.
2) Grundhastigheden, en
jernbaneteknisk Størrelse, der betegner Togets
forudsatte Hastighed paa lige og vandret Bane, ell.
endelig
3) Rejsehastigheden, altsaa den
gennemsnitlige Hastighed mellem Afrejsestationen
og Udstigningsstationen, naar
Stationsopholdene undervejs medregnes i Køretiden.
Hvilken største Hastighed der kan anses for
tilladelig, afhænger af Banestrækningens
Beskaffenhed, (navnlig af Overbygningens
Bæreevne), af Togets Bremseforhold og Størrelse og
af Materiellets Bygning (navnlig det anvendte
Lokomotivs). — Ved en Skinnevægt af omkr.
35 kg pr m tør 90 km’s Hastighed anvendes,
og ved en Skinnevægt af omkr. 45 kg er 120
km’s Hastighed tilladelig. Jo større
Hastigheden er, desto fl. Aksler maa have betjente
Bremser, og Antallet af saadanne
Bremseaksler sætter omvendt en Grænse for den
tilladelige Hastighed. For Anvendelsen af de
største Kørehastigheder er det endda en
Forudsætning, at Toget har gennemgaaende
Bremse (se Bremse). Personførende Tog, der ikke
har gennemgaaende Bremse, maa saaledes i
Danmark og Tyskland ikke køre mere end
60 km i Timen. Jo større Hastigheden er,
desto mindre maa endvidere Togvægten være,
og altsaa sætter Togets Størrelse omvendt en
Grænse for den tilladelige Hastighed. Ofte
mangler dog videregaaende Forskrifter herom.
For de bestemte Lokomotivtyper er der
endelig fastsat bestemte Størstehastigheder, som
ikke tør overskrides, og det samme gælder
ogsaa delvis for Vognene; i de hurtigste Tog
maa der saaledes ikke bruges 2-akslede Vogne.
Den saaledes tilladte Størstehastighed maa
formindskes i skarpe Kurver, hvor
Slyngkraften bliver for stærk, og paa stærke Fald, hvor
Bremsevirkningen bliver for langsom. For
bestemte Forhold er desuden fastsat Kørsel med
nedsat Hastighed. Lokomotiver, der kører med
Tenderen forrest, maa saaledes ikke
komme over en vis Fart (i Danmark 30 km);
Særtog, der ikke er anmeldte for Ledbevogtningen,
og Arbejdstog maa holde Farten under en vis
Grænse (i Danmark 25 km), o. s. v. Paa Baner,
der ikke har bevogtede Overkørsler, saakaldte
uindhegnede Baner, maa Togenes Hastighed
holdes lavere; i Danmark er den tilladte
Størstehastighed her 45 km.
Den foreskrevne Størstehastighed kommer i
Alm. kun til Anvendelse under Forsinkelser.
Ved Fastsættelsen af Køreplanen gaar man ud
fra en vis Kørehastighed paa lige og vandret
Bane, Grundhastigheden, og beregner Tiderne
herefter. Grundhastigheden er som Regel
væsentlig lavere end den tilladte
Størstehastighed og bestemmer Togets Karakter. Ved de
danske Statsbaner bruges saaledes for Togene
Bogstavbetegnelse, der angiver den beregnede
Grundhastighed, f. Eks. for Hurtigtogene:
E. (Eksprestog), svarende til
Grundhastigheden 90 km.
K. (Kurertog), svarende til Grundhastigheden
86 km.
H. I. (Hurtigt Iltog), svarende til
Grundhastigheden 80 km.
I. (Iltog), svarende til Grundhastigheden
76 km.
H. P. (Hurtigt Persontog), svarende til
Grundhastigheden 70 km.
I Udlandets tjenstlige Køreplaner angives
ofte Grundhastigheden ved Siden af
Tognummeret. — Paa Stigninger og i Kurver
formindskes Kørehastigheden samtidigt med, at
Lokomotivets Trækkraft anspændes stærkere.
Køretiderne er beregnede saaledes, at
Lokomotivet saa nær som muligt kan holde et
konstant Dampforbrug. I Køreplansberegningerne
erstattes den virkelige Banelængde ofte med
en særlig Regningsstørrelse, den saakaldte
virtuelle Længde, der fremkommer ved
at forøge den virkelige Banelængde med visse
Tillæg svarende til den forøgede Modstand —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
