Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jernbanekøreplaner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Produktions- og Forbrugsforholdene, hvilket igen
medfører Ændringer i Trafikken. Da Persontrafikken
som Regel er stærkere om Sommeren (Turist-
og Ferierejser) end om Vinteren, medens
omvendt Godsbefordringen er størst om Vinteren
(Transport af Brændsel, og den efter Høsten
begyndende Transport af Korn, Kartofler, Roer
m. v.), har der i Tidernes Løb udviklet sig 2
Køreplansperioder, hvoraf
Sommerperioden (siden 1891) omfatter Tiden fra 1.
Maj til 30. Septbr og Vinterperioden Tiden fra 1.
Oktbr til 30. Apr. Den stærke Trafik, der i
vore Dage finder St. fra Land til Land, har
endvidere, som ovf. berørt, medført, at de
enkelte Baner ikke mere — i alt Fald for
Hovedtogenes Vedk. — kan planlægge deres Tog
efter eget Behov alene, men ogsaa maa rette
sig efter andre Baners Tilslutningstider. For at
ordne disse Forhold tilfredsstillende fandt der
før Verdenskrigen for Kontinentets Vedk.
(siden 1892) 2 Gange aarlig (i Juni og Decbr)
Køreplanskonferencer (Conférence
Européenne des Horaires des Trains) St. i forsk.
Byer rundt om i de paagældende Lande, hvori de
fleste europæiske Baneforvaltninger deltog, og
hvor de enedes om at etablere
korresponderende Tog. Herved er det blevet muligt at køre
fra den ene Ende af Europa til den anden uden
væsentlige Ophold, hvad der selvfølgelig er til
stor Nytte for Rejselivets og
Handelssamkvemmets Udvikling. Foruden disse Konferencer
holdtes der ogsaa aarlig (i August og Februar)
2 Vognkonferencer (Conférence
Européenne des Voitures directes), hvorpaa
afgjordes, hvilke Vogne der skulde løbe som
gennemgaaende Vogne over fl.
Jernbaneforvaltningers Strækninger, samt — for at skabe en vis
Ensartethed — hvorledes disse Vognes tekniske
Udstyr og Indretning skulde være. Siden 1910
er dog de to forannævnte Sommerkonferencer
slaaet sammen til een, fordi
Køreplanskonferencen i Juni, hvorpaa Vinterkøreplanerne
drøftes, ikke var saa vigtig og omfattende, idet
Vinterkøreplanerne væsentlig fremkommer ved
en Inddragelse af de til den særlige
Sommertrafik nødvendige Tog.
Opstillingen af J. sker først i grafisk Form
som grafiske Køreplaner og paa
Grundlag af de een Gang for alle udregnede ell.
gennem Prøvekørsler erfaringsmæssigt
udfundne Køretider for de forsk. Togarter (se
nærmere under Jernbanetog) paa de forsk.
Strækninger. De grafiske J. bestaar af et paa
et rektangulært Stykke Papir tegnet Net af
lodrette og vandrette Linier, der er afsatte i
bestemt Maalestoksforhold og saaledes, at f.
Eks. de vandrette Linier (der da har lige stor
Afstand) illustrerer Tidsinddelingen fra Kl. 12
Nat til Kl. 12 Nat (med Timetallet angivet til
højre og til venstre), medens de lodrette Linier
markerer Stationernes Beliggenhed (Navnene
angivet foroven og forneden). I det saaledes
dannede Net indtegnes nu Togene ved Hjælp
af mere ell. mindre hældende Linier, alt efter
som Togene er langsommere ell. hurtigere;
desuden karakteriseres Togarten (Ekspres-, Il-,
Person-, Blandet-, Godstog o. s. v.) ved Linier
(fuldt optrukne ell. punkterede) af mere ell.
mindre Tykkelse. Ved Hjælp af en saadan
grafisk J. faar man et klart og tydeligt Overblik
over de Tog, der til de forsk. Tider af Døgnet
kører paa den paagældende Strækning, og
bliver navnlig i Stand til at bestemme, hvor
Togene kan møde (krydse) hinanden, ell.
hvor Tog af højere Rang kan skaffes forud for
(overhale) et langsommere kørende Tog;
endvidere vil man let kunne afgøre, hvor
eventuelt nye Tog vil kunne indlægges mellem de
allerede eksisterende Tog. Foruden Angivelse
af Togene, der hver kendetegnes ved et
Tognummer, indeholder en grafisk Køreplan i
Reglen ogsaa Oplysninger om
Banestrækningens Kurver, Stigninger og Fald, om den er
enkelt- ell. dobbeltsporet, om Stationernes
Udrustning med Vandkraner, Drejeskiver, Spor
o. s. v.
Paa Grundlag af de grafiske Køreplaner
udarbejdes saa de J., hvor Togene er opstillede
skematisk. Af disse findes 3 Hovedformer:
Tjenestekøreplaner, der kun er
beregnede til tjenstligt Brug og ikke maa udleveres
til Publikum, samt Opslagskøreplaner
og Køreplansbøger, der benyttes af
Publikum.
I Tjenestekøreplanerne, der laves i
Bogform, er alle planmæssige Tog opstillede
strækningsvis og f. Eks. saaledes, at
Stationsnavnene staar i en Kolonne til venstre paa
Siden, medens Ankomst- og Afgangstiderne,
eventuelt Passagetiderne for hvert Tog samt
Angivelse af eventuel Krydsning ell. Overhaling
af andre Tog findes i de flg. Kolonner. Foroven
og forneden i hvert Togs Kolonne er Togets
Art, de Vognklasser, Toget fører, Togets
tilladte Maksimalhastighed, Tognummer m. v.
angivet. Endvidere er Stationsafstandene i km,
Betegnelser for Strækningernes
Stigningsforhold, højeste tilladte Gennemkørselshastighed
paa Stationerne m. v. angivet; Køreplanerne
indeholder desuden
Trækkekrafttabeller, d. v. s. Oplysninger om de Togstørrelser,
som paa de paagældende Strækninger kan
fremføres af de forsk. Lokomotivtyper, samt
Bremsetabeller, hvori angives det Antal
Skruebremser, der skal være betjente i de
forsk. Togarter og -størrelser; endelig kan der
findes optaget en Mængde andre Oplysninger
om forsk. for Personalet vigtige Forhold.
Forøvrigt er selve Indretningen af
Tjenestekøreplanerne meget forsk. i de forsk. Lande og
ved de forsk. Jernbaneforvaltninger. Foruden
disse Tjenestekøreplaner for alle Plantog
udarbejdes ofte ogsaa saadanne Køreplaner for
Særtog og for fakultative Tog (s. d. og
Jernbanetog). Tidsangivelserne er hyppigst
betegnede saaledes, at Nattiderne (Tiden mellem
6.00 Aften og 5.59. Morgen) er markerede ved en
Understregning af Minuttallene (Kl. 12.30
betyder saaledes Kl. 12 1/2 Nat); i nogle Lande,
f. Eks. Belgien, Frankrig, Italien, Spanien og
Portugal, regnes dog Døgnet begyndende ved
Midnat og gaaende fra Kl. 1 til Kl. 24.
Tognummereringen sker altid efter et bestemt
System og saaledes, at Tog med ulige
Tognummer betegner Tog, udgaaende fra et
Driftscentrum (i Danmark f. Eks. Kbhvn), medens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
