Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XII: Hvene—Jernbaner / 931 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jernbaner (Jernbanebygning)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Hjulene her mere Plads i Bredden, og det bliver
da et Spørgsmaal, om en Forøgelse af
Sporvidden derfor er nødvendig. En Sporudvidelse
vil altid formindske Kurvemodstanden, men
enkelte Baner anser den dog for overflødig. De
danske Statsbaner bruger Sporudvidelse i
Kurver med mindre end 800 m Radius, voksende
med Krumningens Størrelse. 30 mm
Sporudvidelse regnes for den største tilladelige. Da
dernæst Toget under Kørslen gennem Kurver
paavirkes af en Slyngkraft, der lægger største
Delen af Vægten over paa Yderhjulene, vil
Yderskinnen her slides mere end Inderskinnen,
hvis der ikke træffes Forholdsregler derimod.
Man plejer imidlertid i Kurver at lægge
Sporet med Overhøjde i Ydersiden, saaledes at
Toget kommer til at hælde indefter i Kurver.
Togvægten lægges derved delvis over paa
Inderskinnen og Slyngkraftens Indvirkning
udlignes. Overhøjdens Størrelse afpasses efter
Kurven og Togenes Kørehastighed, men
fastsættes gerne efter ret vilkaarlige Regler. For
Togenes sikre Kørsel har den ringe Betydning,
naar Toghastigheden ikke overdrives. Største
Overhøjde er som Regel 125 mm. Overgangen
lægges i en Overhøjderampe med en Stigning
al f. Eks. 2 ‰. Rigtigst er det tillige at
indlægge en Overgangskurve, der ved aftagende
Krumningsradius mildner Overgangen fra det
lige Spor til den efterfølgende Cirkelkurve.
Man lader da Overhøjderampen forløbe i
Overgangskurven, saaledes at Overhøjden i hvert
Punkt af denne svarer til Krumningsradien.

Sporforgreninger, som de forefindes
paa Banegaarde (s. d.), fremstilles ved
Sporskifter (s. d.), særlige Spordele, der
indlægges i Forgreningspunktet og indeholder et
bevægeligt Parti, som kan indstilles til baade
Stamsporet og Grensporet, saaledes at
Køretøjer, der løber hen imod Skiftet, følger denne
Indstilling. Forbindelsen fra et Spor til et
dermed parallelt løbende tilvejebringes ved et
Skraaspor (a i Fig. 11), hvis Udgrening

Fig. 11. Sporskifteforbindelser.

fra det første og Tilslutning til det andet sker
ved et saadant Sporskifte. Et enkelt Sporskifte
giver kun en enkelt Udgrening (b i Fig. 11),
men en Gruppe Spor kan ved en fortsat Række
Sporskifter udgrenes fra et enkelt. Saaledes
opstaar en Sporvifte (c i Fig. 11); Sporet
med Forgreningssporskifterne udgør en
Sporskiftegade. Sporskifteforbindelser har den
Fordel at kunne bruges ved Overførsel af hele
Tog fra et Spor til et andet. Men i mange
Tilfælde har dette kun ringe Betydning, og visse
Steder lader Drejeskiver (s. d.) og
Skydebroer (s. d.) sig med Fordel anvende i
Stedet.

d. Vejskæringer og Indhegning.

Vejes Skæringer med en Jernbane kan enten
ske i Plan (Niveau) med Sporet, eller Vejene
kan ved Broer være ført over eller under
Banen. Planskæringerne er billigst i Anlæg, men
kræver paa vigtigere Linier en ofte bekostelig
Bevogtning. De er til Ulempe for Vejfærdslen,
navnlig i større Byer, og giver Anledning til
adskillige Ulykkestilfælde. For mere
befærdede Veje er derfor skinnefri Forbindelser at
foretrække. I England er fra den tidligste Tid
Planskæringer ved Baneanlæg principmæssigt
søgt undgaaet, og paa Fastlandets Hovedruter
har man senere lagt Vejskæringerne ud af
Niveau. Paa dette Formaal ofrer de danske
Statsbaner aarlig meget betydelige Beløb. Ved
Landeveje, der føres under Banen, forlanges
en fri Højde under Broen af 4,0 m. Ved Biveje
og private Veje kan man nøjes med mindre.
Højden for Broer over Banen retter sig efter
det fri Profil (se Afsnit e).

Vejskæringer i Skinnehøjde bliver paa
Hovedbaner og betydeligere Sidebaner saa godt
som altid bevogtede fra en Ledvogterpost.
Adgangen over Sporet aabnes og lukkes ved Led,
Vindebomme (s. d.) e. l. Vindebomme, der
bevæges ved Traadtræk fra et Haandspil, har det
Fortrin, at Betjeningen for begge Sider af
Banen kan ske fra samme Sted. Ledvogteren
behøver endda ikke at have sin Plads ved selve
Overkørslen, men Bommene kan betjenes f.
Eks. fra Nabooverkørslen, naar Spillet
opstilles ved denne. Paa denne Maade vil en
Ledvogter kunne passe flere Overkørsler, men
Afstandsbomme, som de kaldes, egner sig
dog kun for Veje med ringe Færdsel. —
Sidebaner af underordnet Bet., f. Eks. de fleste
danske Privatbaner, har som Regel ingen
Bevogtning ved Overkørslerne. Men Toghastigheden
maa da ikke overskride et tilladt Maksimum,
i Danmark 45 km.

Hovedbaner og betydeligere Sidebaner
indhegnes i Europa gerne i hele Længden.
Grundejere, der har Jord paa begge Sider af Banen,
faar Adgang gennem Led, som de selv maa
passe. Fodstier kan føres igennem ved
Drejekors (s. d.) e. l. Baner med ubevogtede
Overkørsler er her i Landet som Regel ogsaa
uindhegnede.

e. Det fri Profil.

For at Jernbanesporet skal kunne befares
med Sikkerhed, maa der overalt findes et
passende frit Rum uden omkr. Sporet. Af
praktiske Grunde fastsættes dette som et i Højde
og Bredde nøje bestemt Profil (se
Fritrumsprofil). Fremspringende Dele af Broer,
Bygninger og Perroner, faste Genstande som
Lygtemaster og Telegrafstænger o. s. v. o. s. v. maa
holdes fuldstændig uden for Profilet.

f. Traceringen og det
forberedende Anlægsarbejde.

Bestemmelsen af en Jernbanes Retningslinie,
Banens saakaldte Tracé, har baade en
kommerciel og en teknisk Side. Banens
Endepunkter vil som Regel være givne — skønt
langtfra altid med Sikkerhed — men for den
mellemliggende Linie haves gerne flere
Muligheder, der maa undersøges og sammenlignes.
Af kommercielle Grunde er Linien bundet til
at føres over bestemte Byer, Landsbyer o. a.,
men ogsaa af tekniske Hensyn er den ofte
forud bundet til bestemte Punkter, saasom lave

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>